Trusler og tyvekoster


|
Tilbage til forside |

DANMARK & UNESCOS MEMORY OF THE WORLD-REGISTER

UNESCOS MEMORY OF THE WORLD-PROGRAM – ET FÆLLES REGISTER FOR EN FÆLLES BEVIDSTHED
I 1992 iværksatte UNESCO sit Memory of the World-program. Programmet skal bidrage til, at de mange historiske dokumenter rundt om i verden – bøger, arkiv-materiale, lyd og billeder – kan blive beskyttet og bevaret.
Udgangspunktet for Memory of the World-programmet er, at disse mangeartede dokumenter afspejler verdens kulturelle mangfoldighed. De udgør en kollektiv erindring. Men denne erindring er skrøbelig og udsat for mange slags farer. Det gælder om at passe på den. Som en del af programmet blev der fra 1997 oprettet et Memory of the World Register. Det er en fortegnelse over umistelige dokumenter af enestående betydning verden over. Ved udgangen af 2005 omfatter fortegnelsen 120 værker eller samlinger fra 57 lande. De er udvalgt efter nominering fra de enkelte lande og vurderes ud fra en række kriterier af en international komité.
Fire af disse værker og samlinger er danske. Derudover er yderligere elleve blevet nomineret til optagelse på listen fra dansk side. Vi har her samlet de fjorten værker og samlinger. De har til huse i Statsbiblioteket, Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek. Desuden vises Hamburg-bibelen, der vil blive nomineret i 2008.
Memory of the World-programmet bygger på den tanke, at den dokumentariske kulturarv tilhører os alle. Bevidstgørelse om kulturarven og dens betydning er af central betydning fra UNESCOs side, og det tilstræbes, at verdens befolkning får mulighed for at se og opleve den.
Digitalisering er derfor højt prioriteret fra UNESCOs side. I tråd hermed er flere af de dansknominerede værker og samlinger tilgængelige digitalt. Det gælder De Vestindiske Lokalarkiver og Guaman Pomas Inkakrønike, og i de kommende år vil Danmarks ældste lydoptagelser, Ruben-valserne, ligeledes blive digitaliseret.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen Danmark & UNESCOs Memory of the World Register (på dansk og engelsk) med præsentationer af de enkelte værker.


OPTAGET PÅ MEMORY OF THE WORLD-LISTEN 1997


H.C. Andersen Søren Kierkegaard Carl von Linné Tropehandelskompagnierne


NOMINERET TIL MEMORY OF THE WORLD-LISTEN 2006


Inkakrøniken Øresundstold Dansk Vestindien

Til toppen


| Tilbage til forside |

© Det Kongelige Bibliotek 2006