Vestindiske lokalarkiver (Rigsarkivet)
De tre små vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix udgjorde i et par hundrede år en dansk koloni. Danskerne koloniserede Sankt Thomas omkring 1670 og Sankt Jan i 1718, medens Sankt Croix blev købt af Frankrig i 1733. Efter en besværlig koloniseringsperiode oplevede Dansk Vestindien sin økonomiske blomstring fra omkring 1750 til omkring 1850, da Sankt Thomas var et handels- og trafikknudepunkt for hele Vestindien, og Sankt Croix producerede store mængder rørsukker på sine plantager. Efter slaveriets afskaffelse i 1848 og fremkomsten af dampskibe og forbedrede kommunikationsmidler gik det ned ad bakke for Dansk Vestindien. Efter flere forhandlingsrunder endte det med, at USA købte øerne og overtog dem i 1917. Siden har de heddet US Virgin Islands.
Langt størsteparten af de bevarede arkivalier fra Dansk Vestindien befinder sig i dag i Rigsarkivet, hvortil de er blevet ført før eller lige efter 1917. Rigsarkivet opbevarer cirka 1500 hyldemeter arkivalier vedrørende Dansk Vestindien 1671-1917. Dette materiale er, alt efter oprindelse, opdelt i vestindiske lokalarkiver, vestindiske reviderede regnskaber og andre vestindiske arkivalier.
Medens de overordnede principper blev udstukket i regeringskontorerne i København, blev den praktiske forvaltning forestået af en række kongelige embedsmænd i Vestindien. Under eet kaldes denne gren af forvaltningen for den vestindiske lokalforvaltning, og arkivalierne derfra benævnes de vestindiske lokalarkiver. Disse stammer fra perioden 1755-1917. Indtil da administreredes kolonien af Vestindisk-guineisk Kompagni. Fra 1755 lededes lokaladministrationen af en generalguvernør med udstrakte beføjelser. Styret udøvedes gennem Den Vestindiske Regering og kolonialråd. Ved siden af disse mere overordnede organer på øerne fandtes en række mere praktisk administrerende embeder. Som eksempler skal blot nævnes Christiansted byfoged, Sankt Croix bygningsinspektør, Sankt Thomas postmester, Sankt Thomas havnemester og Sankt Jan landfoged.
I alt omfatter de bevarede vestindiske lokalarkiver i Rigsarkivet 9647 pakker og bind, som fylder cirka 800 hyldemeter. Rigsarkivet har i 2002 oprettet hjemmesiden Dansk-vestindisk historie, hvor der findes en detaljeret arkivregistratur over de vestindiske lokalarkiver (og andre vigtige vestindiske arkivgrupper samt en generel vejledning til litteratur og arkivalier, forfattet af Erik Gøbel).
Da der indtil 2002 ikke fandtes en ordentlig registratur over de vestindiske lokalarkiver, var samlingen uhyre vanskelig at benytte. Siden 2002 er benyttelsen imidlertid gået stærkt i vejret. Forskere fra ind- og udland har fået øjnene op for det enestående forskningspotentiale, der ligger i lokalarkiverne. Alle mulige forhold i den lille danske koloni findes dokumenteret i arkivalierne. Således arbejder danskere og vestindere i fællesskab netop nu på et forskningsprojekt, som skal resultere i en database med detaljerede informationer om befolkningen på øerne, og som skal gøres tilgængelig på internettet for genealoger og demografer. Andre forskere er i gang med at benytte kildematerialet til at undersøge slavebefolkningens sundhedstilstand, dens religiøse forestillinger, arkitekturhistorien, skoleforholdene i Dansk Vestindien og så videre. Men mange andre spændende forskningsemner ligger blot og venter på at blive taget op nu, hvor de enestående vestindiske lokalarkiver er blevet gjort tilgængelige for forskningen.
