Søren Kierkegaard-arkivet (Det Kongelige Bibliotek)

Arkivet rummer det skriftlige materiale, som den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855) har efterladt sig. Det bevarede materiale er omfattende. Der er manuskripter til værkerne (udkast, kladder, trykmanuskripter og korrekturer), journaler, notesbøger og løse papirer; breve til og fra Kierkegaard; biografiske dokumenter og aktstykker samt dedikationseksemplarer og bøger, der har tilhørt Kierkegaard.

Skulle man fremhæve enkelte dokumenter i arkivet, kunne anføres et eksemplar af disputatsen Om Begrebet Ironi (1841) med Kierkegaards tilføjede bemærkninger, og fra forfatterskabets første del (1843-46) hans håndeksemplar af Enten - Eller (1843) samt forarbejderne til Begrebet Angest (1844). Hovedværket fra forfatterskabets anden fase (1847-51) er Sygdommen til Døden (1849), hvor kladdehæfter, trykmanuskript og førstekorrekturen er bevaret. Som et eksempel på de mange notesbøger og journaler, som Kierkegaard siden ungdomsårene førte parallelt med sin produktion af værkerne, kan nævnes notesbog 15 Mit Forhold til ”hende”, påbegyndt den 24. august 1849 og afsluttet i november, og journalen NB14, der blev taget i brug den 9. november 1849. Begge handler om hans forhold til hans tidligere forlovede Regine Olsen, et forhold der var afsluttet otte år tidligere.

Søren Kierkegaard døde den 11. november 1855. Den første registrering af hans efterladte manuskripter, journaler og øvrige papirer blev foretaget af nevøen Henrik Lund i slutningen af 1855 og begyndelsen af 1856, mens papirerne endnu befandt sig i Kierkegaards lejlighed. Henrik Lund registrerede papirerne i den orden og i den form, hvori de forefandtes hos forfatteren.

Kierkegaards bogsamling blev solgt på auktion i forfatterens lejlighed i Skindergade den 8. april 1856 og følgende dage, og derefter kom papirerne til svogeren Johan Christian Lund, hvor de blev opbevaret, indtil de i slutningen af maj 1857 blev pakket og sendt til Kierkegaards bror Peter Christian Kierkegaard, biskop i Aalborg. Her foretog den første udgiver af papirerne, H.P. Barfod, fra februar til november 1865 en ny registrering og udarbejdede en detaljeret katalog.

Ved gavebrev af 31. maj 1875 skænkede P.C. Kierkegaard papirerne til Universitetsbiblioteket, som i juli samme år modtog manuskripterne. Papirerne er siden blevet overført til Det Kongelige Bibliotek sammen med Universitetsbibliotekets øvrige håndskriftsamlinger.

Efter overdragelsen til biblioteket er Søren Kierkegaard-arkivet yderligere blevet suppleret; i marts 1904 med ”forlovelsespapirerne”, de breve og papirer som Søren Kierkegaards tidligere forlovede Regine Schlegel, født Olsen, i 1898 havde testamenteret biblioteket, og i 1910 og 1917 med enkelte betydningsfulde biografiske dokumenter, breve og optegnelser. I 1961 blev arkivet suppleret med bøger, der havde været i Søren Kierkegaards eje. Dels de henved et halvt hundrede bøger, som Det Kongelige Bibliotek havde købt på auktionen over Søren Kierkegaards bogsamling; dels de bøger, der allerede fandtes i arkivet ved dettes overførsel fra Universitetsbiblioteket i 1938. Senere erhvervelser tæller dedikationseksemplarer og flere bøger, der har tilhørt Kierkegaard.

Eksempler fra nogle af de nævnte skrifter samt mange andre kan ses på Det Kongelige Biblioteks temaside Håndskrifter fra Søren Kierkegaard-arkivet på Det kongelige Bibliotek.