Øresundstoldregnskaberne (Rigsarkivet)

Øresundstolden blev indført af Erik af Pommern i slutningen af 1420’rne. Den blev opkrævet frem til 1857. På hylderne i Rigsarkivets magasin fylder Øresundstoldregnskaberne 65 hyldemeter. De er indbundet i smukke, solide læderbind med læderstropper til at holde bindet lukket med. En grøn snor er trukket igennem alle siderne, som er paginerede, og snorens ende er fæstnet til bindet med et segl. Således sikrede man sig, at tolderne ikke kunne fjerne eller indsætte sider i bindet. Øresundstoldregnskaberne er ubestridt det almenhistoriske danske kildekompleks, der nyder størst international bevågenhed. Talrige økonomiske historikere har gennem årene interesseret sig for den statelige række protokoller, der er bevaret næsten ubrudt over 300 år frem til Sundtoldens afskaffelse, og som rummer en totalregistrering af trafikken i et af verdens vigtigste gennemsejlingsfarvande.

At interessen har givet sig udslag i en væsentlig kildepublikation, er også velkendt. Nina Bangs og Knud Korsts tabelværk bliver der utroligt ofte henvist til. Det rækker frem til og med 1783 og er ganske vist med rette kritiseret for at være for summarisk, hvad der betyder, at brugeren alligevel må til de originale protokoller. Mindre kendt er nok fortsættelsen, Hans Chr. Johansens digitale publicering af protokollerne for årene 1784-1795. Denne står til rådighed i Danish Data Archives, Odense, og giver med sine søgemuligheder en enestående lejlighed til at inddrage regnskaberne fra disse år i forskningen. Hans Chr. Johansens arbejde er desværre ikke blevet fortsat, og det kan man undre sig over.

Udlændinge har spurgt, hvorfor man ikke fra dansk side forlængst ved en totaludgivelse side for side har taget det afgørende skridt for at gøre Øresundstoldregnskaberne tilgængelige. Tidligere kunne man blot ved at fremvise de mange hyldemeter let overbevise om det uoverkommelige i et sådant projekt. Men moderne it-teknik har ændret vilkårene, og ret beset kunne man spørge, om det ikke er en national dansk opgave at foretage det fornødne. Nok vil det kræve et tocifret millionbeløb, men gad dog vide, om det ikke i mange henseender ville lønne sig at vise flaget, når det gælder en publicering af Øresundstoldregnskaberne fra første halvdel af 1800-tallet med den markant stigende trafik mellem Nord- og Østersø.

Ganske vist udarbejdede man på Øresunds Toldkammer i 1800-tallet en del særdeles nyttige summariske oversigter. I det hele taget gælder, at mens regnskaberne har tiltrukket sig opmærksomheden, har den øvrige del af Øresunds Toldkammers store arkiv ikke i samme grad været taget i betragtning. Her er der utvivlsomt meget at hente for forskningen.

Én ting kan man glæde sig over. Det danske arkivvæsen har taget godt vare på Øresundstoldregnskaberne. Udover det ene sæt findes der endda samtidige afskrifter af regnskaberne for årene 1660-1749 og 1851-1857. Desuden er hele materialet mikrofilmet. Originalmaterialet står umiddelbart til rådighed på Slotsholmen. Her kan alle og enhver komme ind fra gaden og ved selvsyn gøre sig bekendt med regnskabernes righoldige oplysninger. Der er virkelig tale om et historisk klenodie.

Øresundstoldregnskaberne blev i 2007 optaget på UNESCOs Memory of the World-liste.