| Fire
separate temaudstillinger
|
|
Topografiske kort og landskabsstudier ved Morten Stenak, Syddansk Universitet Produktionen af topografiske kortværker har gennemgået en løbende teknologisk udvikling fra Videnskabernes Selskabs triangulation af landet i slutningen af 1700-tallet til Kort- og Matrikelstyrelsens moderne digitale kort baserede på luftfotos. Trods forskelle i opmålings- og trykketeknik samt signaturindhold, er der rig mulighed for at foretage detaljerede studier af landskabsudviklingen. En væsentlig fordel er nemlig, at målforholdet 1:20.000 blev anvendt helt indtil 1953, hvor Geodætisk Institut påbegyndte en international standardisering, og ændrede skalaen til 1:25.000. De viste kortblade stammer alle fra opmålinger og rekognosceringer over et område på Nordfyn, med omdrejningspunkt i Nærå Strand og inddæmningen af Krogsbølle Fjord ved Kiørup hovedgård. |
|
Militære Kort ved Bjørn Westerbeek Dahl, Københavns Rådhusbibliotek Gottfried
Hoffmann 1648-1687 Nogle af hans kort er kopier efter andres opmålinger. Men allerede fra 1650'ernes begyndelse kendes en række fæstningskort, der viser hans evner til selvstændige opmålinger. Bemærkelsesværdig er hans kort fra Skånske Krig (1676-79), der illustrerer krigens forløb i en række meget smukke og nøjagtige kort, der blev tegnet med henblik på udgivelse. Efter 1679 til sin død fungerede han som kongelige ingeniør i København og ud fra hans kort kan man se den mangfoldighed af opgaver, en ingeniør i 1600-tallet beskæftigede sig med Landkort Fæstningskort Skånske Krig Civil ingeniørvirksomhed |
|
Kortlægningen af Nordgrønland og Peary Kanalen ved Christopher Jacob Ries I
1865 fremsatte den tyske geograf August Petermann sin teori om en
gigantisk landtange fra Grønland henover Nordpolen til det Østsibiriske
Hav. To år senere købte USA Alaska af Rusland som led i en plan for
sikring af nationen mod fjendtlige magters angreb. I de følgende årtier
forhandlede USA jævnligt med Danmark om opkøb af de Vestindiske Øer
og Nordgrønland. I 1886-1909 gennemførte amerikaneren Robert E. Peary et stort antal ekspeditioner til det nordlige Grønland. I 1892 nåede han indlandsisens nordlige kant ved Academy Gletscher, og observerede derfra geografiske formationer, der antydede eksistensen af en kanal mellem Grønland og det nuværende Peary Land. Først da Peary i 1900 ved Kap Bridgman nåede Grønlands nordligste punkt, blev Petermanns teori endelig opgivet. I 1902 afsluttede Peary sine undersøgelser i Nordgrønland, for fuldstændig at koncentrere sig om at nå Nordpolen ad en vestligere rute. I de følgende årtier afgik en række danske ekspeditioner til Nord- og Nordøstgrønland. Spørgsmålet om Peary Kanalens eksistens - og dermed etableringen af Grønlands nordgrænse - stod centralt i bestræbelserne på at manifestere dansk højhedsret over regionen. Men det affødte også bitter intern strid i det danske polarforskningsmiljø. |
|
|
|
Økonomiske kort ved Peter Korsgaard Betegnelsen
landøkonomiske kort bliver brugt som modsætning til topografiske kort.
Disse kort beskæftiger sig med det økonomiske landskab; det kan være
grænserne mellem ejendomme, skattefastsættelse og lignende.. De
to store landøkonomiske kortværker er udskiftningskortene og
matrikelkortene, begge med rod i slutningen af 1700-tallet. Det var
rationalismens tid, hvor alt skulle måles og vejes. Og det var også
den tid, hvor menneskene fik magt og udøvede den, over naturen og over
historien. Naturen
blev rettet til, så der blev skarpe grænser mellem skov og ager.
Historien blev rettet til, så de gamle dyrkningsfællesskaber
forsvandt; ved mageskifter byttedes rundt på middelalderlige lodder, så
de kunne indgå i andre sammenhænge, og århundredgamle skel mellem
landsbyer blev flyttet. Kortene afspejler den nye indstilling og den nye magtudøvelse. Og de udgør en enestående kilde til kulturlandskabets historie. Men matrikelkortets form ændrer sig gennem tiderne og afspejler nye behov, som opstår i samfundet. På den måde fortæller det også historie. Før landboreformerne Udskiftningerne Matrikelkort 1 Matrikelkort 2 |
| Til forside |