Nye
tider
|
På forrige side fik
vi et indtryk af, at andre forhold, bl.a. eksterne behov, var begyndt at
spille ind. Kommunernes tekniske forvaltninger begyndte at efterspørge
kortene. Væsentligt har det også været, at udstykningstakten steg væsentligt
i forbindelse med samfundsudviklingen og konjunkturerne. Ø-kortene kunne opfattes som uoverskuelige, for det var ikke muligt så nemt at se ejendommene i naboområdet. Målestoksforholdet på
1:4.000 var uhensigtsmæssigt i de stærkt voksende forstæder. Rundt
omkring i landet var det ikke altid længere nok at have en trykt kopi
af et matrikelkort; det skulle også være ført ajour. Matrikeldirektoratet reagerede på disse behov, og resultatet blev forskellige løsninger i forskellige områder, således at matrikelkortet godt nok i sit informationsindhold var ens i hele landet, men det kunne godt i sin fremtoning have forskelle fra område til område.
|
Matrikelkortet
over Trørød 1972-96 er nu blevet et rammekort, som går helt ud
til kanterne. Det indeholder ikke hele Trørød, til gengæld er der
dele af flere andre ejerlav som Holte, Enrum, Nærum, Frydenlund og Trørød
Skov. Men kvaliteten af opmålingsgrundlaget er blevet forbedret, og det
refererer til et landsdækkende system. Nemt at arbejde med. |
Ovenfor er en transparent af et matrikelkort, som er blevet opdateret og gjort klar til tryk. Opdateringen fandt i store områder løbende sted ved, at man kradsede gamle skel ud og føje nye til med tusch.
Drømmen blandt mange var at få et kort, som både indeholdt matrikulære og topografiske data. Et forsøg gjordes 1940 enkelte steder ved Søllerød. |
Det matrikulære topografiske kort over Trørød indeholder således både matrikelskel og -numre samt landskabs- og bebyggelsesmæssige træk. Ved kysten er der uoverensstemmelser mellem de to temaer. Det er et informativt og meget smukt kort. Dette eksemplar er ikke blevet ajourført.
|
Men der var flere
ulemper. Matrikulært var det mere uoverskueligt, dels på grund af målestoksforholdet,
dels fordi de topografiske træk forplumrede de matrikulære ændringer.
Her et udsnit af det ajourførte kort.
|
I løbet af den sidste halve snes år er de to kortværk matrikelkortet og det topografiske kort blevet digitale og kaldes MK og TOP10DK. Det åbner op for en ny verden af muligheder. Drømmen fra 1940 er blevet til virkelighed. Ved at sammenstille de digitale kort over Trørød kan nu skabes et kort, som er meget informativt, og som løbende ajourføres. Der er stadig en uoverensstemmelse ved kysten.
|
Til venstre et
moderne udprint af en del af Trørød visende den matrikulære
situation den 25.marts 2003. Kortet er ”fladt”, men viser på en
overskuelig måde det vigtigste for brugeren, det matrikulære tema. |
Til højre et udsnit af et skærmbillede fra samme matrikelkort. Ved at markere et element på kortet, i dette tilfælde lodden 1o Trørød Skov, Vedbæk, hentes en række oplysninger frem omkring lodden fra databasen. Alle kort tilhører Kort & Matrikelstyrelsen. |
Tilbage Home |