To træk er det væsentlige ved matrikuleringen: Fastsættelse af skatten gennem en vurdering og ejendomsregistreringen. I kraft af matrikuleringen fik hver ejendomsenhed et nummer, som blev ajourført ved udstykninger m.m. 

Matrikelkortets opgave er derfor dobbelt. På det anføres, hvilken bonitet jorden har, idet den bruges ved værdiansættelsen. Der er en skala fra 0 til 24 med 24 som det bedste. Arealet måles på kortet, idet der tages højde for indkrympningen. I forbindelse med udstykninger sættes de nye grænser og numre på kortet, der således kommer til at indeholde flere lag. 

Da matrikelkortet ofte er et genbrug af et ældre kort, gerne et udskiftningskort, kan der blive tale om mange lag af oplysninger, som brugeren må skille ad.

Matrikelkortet over Trørød er meget simpelt. I forhold til de foregående er der blevet indlemmet et stykke mod vest. Med rødt står boniteten.

Derimod er matrikelkortet over Vellerup mere kompliceret, idet det er tegnet oven på et udskiftningskort. Man kan derfor se de gamle gærder og veje (overstregede), som forsvandt ved udskiftningen. Kortet er prøvet for krympning ved de stiplede linjer, som kan ses i kanten af landsbyen. Kortet er krympet, så den gamle målestok er overstreget og en ny sat på. 

Agernavnene ”Konge Agre”, ”Store Snekker” og ”Små Snekker” lige syd for byen er interessante for arkæologer. Særligt har snekkenavne tilknytning til vikingetiden.

Matrikelkortet over Astrup  er sat sammen af to kort. Udskiftningskortet i farver omfattede ikke hele landsbyen, så den sidste del er målt senere. Et typisk vestjysk kort, hvor heden er brun og engen grøn. 

Matrikelkortene er besværlige at anvende, fordi man skal hele tiden tænke på, hvilket lag en oplysning hører til. Hvis der allerede i udskiftningskortet er flere lag, bliver kortet ikke nemmere at tolke. 

Desuden er ajourføringen et problem for den uindviede. 

I modsætning til ajourføringen af de topografiske kort, som foregik med kontrol i marken, førte den matrikulære embedsmand kun kortet ajour som led i sagsbehandlingen. Det vil sige, at der kunne ske meget i Danmark, som ikke blev registreret i matrikelkortet – så længe ingen indberettede det. Det kan f.eks. være bygninger, jord taget af havet eller grænser mellem eng, ager og hede.

 Udskiftningskortets skel falder sammen med matrikelkortets og ofte også kobbelinddelingens skel – men gør det f.eks. ikke i sydvest, ved No IV. Bøndernes navne fra udskiftningen er skrevet med sort, f.eks. ”Lars Nielsens Lod”, og de er igen på matrikuleringstidspunktet ført ajour, så Lars Nielsen er overstreget og erstattet af Christopher Jensen. 

Endelig er der siden matrikuleringen sket udstykninger, særligt af No. 6 i nordvest, som er delt i 6a – 6e.

Kokspangs matrikelkort er tegnet oven på et originalt udskiftningskort, og lige som Astrup i foregående montre er heden brun og engen grøn. Der er en overgang mellem ager og hede, som tyder på en igangværende nydyrkning af heden, da kortet blev tegnet i 1785. De mange takker i grænsen antyder, at bønderne tager lidt ind, hver gang der arbejdes med jorden. Det er på godt og ondt et fastfrosset billede. Vi kan se, at der sker noget spændende, men ikke, hvordan det udvikler sig.

Matrikelkort ajourførtes næsten kun for det matrikulære tema. Og opdateringen skete normalt kun på initiativ udefra. I modsætning til topografiske kort rejste der ikke nogen rundt i landet og kontrollerede, hvordan den fysiske virkelighed var.

Dette kan tydeligt ses i Agger sogn. Da matrikuleringen fandt sted, var Thy landfast med det øvrige Jylland; der var intet brud i tangen. Vesterhavet brød igennem tangen i årene efter 1820, og der blev åbent til Limfjorden. Men matrikelkortet registrerede ikke ændringerne. 

Det skete først, efterhånden som bønderne blev trætte af at betale skat for jord, de ikke længere havde, og fik tabet konstateret i en sag. Det reducerede matrikelkort viser det oprindelige sogn i bunden. Oven på det er med blåt vist de områder, som er sløjfede. 

Ved siden af er til sammenligning et samtidigt landkort.                               

Alle kort tilhører Kort & Matrikelstyrelsen.