Landskabet før landboreformerne var præget af små områder blandet ind mellem hinanden. Krat og enge lå mellem det dyrkede land, i skovene var agerlodder. Selve skovbrynet udgjorde heller ikke en fast grænse mellem skov og ager. 

Ejendomsforholdene havde samme karakter. Bønderne i en landsby lå i fællesskab, landsbyer kunne indbyrdes ligge i større eller mindre fælleskab. Der var mange småområder, som grundet forhold gående tilbage til middelalderen lå for sig selv ejermæssigt. 

Med landboreformerne og med skovforordningen kom rationaliteten og de lige linjer i højsædet. Og allerede før udskiftningen skete mangt og meget. Overdrev blev delt. Hvor jorden lå uhensigtsmæssigt, foretog ejerne mageskifter. Bøndernes jord kunne blive inddraget under godsernes hovmarker eller til skov.

Øverst til højre er Trørød i Nordsjælland, som det så ud 1771, før udskiftningen. De enkelte agerstykker er nummererede således, at alle med nr. 1 hører til samme gård osv. Opsplitningen i småstykker er tydelig. Skov og overdrev dominerer

Kortet nederst viser udskiftningen af en fælled, som hørte til mange byer, Dannemare, Tillitse m.fl. på Lolland. For at man kunne foretage en ordentlig udskiftning af en landsby, var det nødvendigt at få grænserne fastlagt. Det er svært at dele en kage, hvis man ikke kender størrelsen.

De to små kort viser dels et magelæg mellem Holbæk og Tåstrup, hvorefter byerne får et bedre tilliggende, dels en inddragelse af jord til skov i Trørød. 

Alle kort tilhører Kort & Matrikelstyrelsen.