Bogens Verden 1994 nr.4
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
"Kvinderne og friheden" Undervisningsminister Ole Vig Jensens tale ved Folkevirkes 50 års jubilæum i Københavns Rådhus festsal
Tak for invitationen til at være med til at fejre Folkevirkes 50 års jubilæum. Jeg er glad for at få mulighed for sammen med andre talere at give mit bud på "Tiden", netop i denne anledning.For mig at se befinder vi os i en opbrudstid. Det betyder store udfordringer og store muligheder.
Folkelig oplysning er ikke svaret på alle udfordringer, som tiden stiller, men folkelig oplysning - også sådan som Folkevirke praktiserer det - indgår som et helt uundværligt element, hvis opbruddets muligheder og udfordringer skal udnyttes eller imødegås. Skulle jeg med udgangspunkt i Folkevirkes arbejde nævne enkelte væsentlige indsatsområder, å må det for mig at se være "de unges vilkår, den folkelige identitet og det mellemfolkelige arbejde samt spørgsmålet om fortsat udvikling af demokratiet". Dette er måske ikke noget nyt i den forstand, at den folkelige oplysning vel altid har knyttet sig til arbejdet med børn og unge, og at man gennem den folkelige oplysning har arbejdet med sin selvforståelse som folk - også i relation til andre folk. Derimod er den nære sammenhæng med demokratiet som livsform måske af nyere dato ved først at blive udtalt under og efter den anden verdenskrig.
Men kravene til og mulighederne for folkelig oplysning er blevet klart tydeligere. Uddannelsespolitisk er der ikke tvivl om, at der frem for ophobning af viden i dag i stedet fordres indsigt og fordybelse. Således at mennesker hver for sig og i fællesskab ud fra et alment ståsted kan tage del i beslutninger - være med til at præge udviklingen både i arbejdslivet og samfundslivet.
Det er uafviseligt, at det er vanskeligt at forstå, at diskutere og at tage stilling til tidens store spørgsmål - og ikke blot føle afmagt. Hvordan forholder vi os folkeligt til f.eks. genteknologi, til udviklingen i det tidligere Jugoslavien eller i Rwanda eller til begrebet bæredygtig udvikling.
Verdens befolkning på i dag godt 5 milliarder mennesker stiger med 100 millioner åligt, hvilket medfører, at der om blot 50 år vil være mere end 10 milliarder mennesker på jorden. Når man samtidig ved, at vi i den industrialiserede verden, som kun udgør 20% af Verdens befolkning, i dag har 80% af forbruget, kan der forudses en forbrugsudvikling af hidtil ukendte dimensioner og med følger for naturen, miljøet og ressourcerne, som er næsten uoverskuelig.
Vi står i tiden over for en kolossal udfordring, men også med muligheder for os danskere, hvis vi forstår at udnytte dem. Vi kan ikke vente med at handle, og endnu mindre skubbe problemerne fra os. Vi er på godt og ondt for alvor blevet en del af det globale samfund. Trods disse dystre udviklingsperspektiver, sa synes jeg alligevel, at der er grund til optimisme. Først og fremmest fordi mange unge i vore dage interesserer sig for væsentlige samfundsspørgsmal. Det har jeg bl.a. erfaret gennem mit arbejde med at udbygge uddannelserne for de unge, så de i højere grad passer til alle unge. Men også fordi de folkeoplysende kredse, interessesammenslutninger og skoler griber disse udfordringer, hver ud fra deres identitet og ståsted. Det drejer sig bl.a. om initiativer, som Dansk Folkeoplysnings Samråd tager, og hvori meget ofte Folkevirke indgår.
Jeg finder dette arbejde af stor værdi, og jeg nærer dyb respekt og beundring for det arbejde, der i Folkevirkes navn foregår over det ganske land. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Folkevirkes arbejde ligger tæt op af min personlige forestilling eller drøm om folkeligt oplysningsarbejde.
I min alder - og Folkevirkes - kan man så spørge sig selv, om det er en brugbar drøm, eller om tiden er løbet fra denne måde at iværksætte oplysningsarbejde på - dette at have folkeoplysning som livsform.
Jubilæumsbegivenheden i dag og forsamlingen her burde være svar nok. Men der er også andre grunde til, at Folkevirke er væsentlig "i tiden". Folkevirke består jo for så vidt af "autonome folkeoplysningsgrupper". En form som også mange unge i bedste mening har taget til sig. Dog med den indlysende og væsentlige forskel, at Folkevirke knytter sit arbejde til demokratiudviklingen. Det gør jeg også. Jeg tro at denne frie sammenslutning i forskellige kredse med samtale pa tværs, hvor man tager ansvaret for den enkelte og fællesskabet alvorligt, for mange er vejen frem i vores opbrudstid.
Jeg minder om, at vi har en lang og stærk tradition for at få alle med i det store eksperiment, det er at leve sammen til fælles bedste. Det skyldes bl.a., at folkelig oplysning udgør et væsentligt element i vort samfund.
Den danske folkelige oplysningstradition har mange forskellige elementer i sig. Jeg har ikke i dag mulighed for at komme ind på dem alle, men lad mig koncentrere mig om nogle karakteristiske pejlemærker.
Folkelig oplysning er ikke et færdigt program, hvor det drejer sig om at tilegne sig en bestemt mængde viden for at nå frem til målet. Der er ikke noget galt i at tilegne sig viden. Folkelig oplysning står ikke i modsætning til viden. Men der skal mere til. I videnskaben er viden et mål i sig selv. Men i den folkelige oplysning indgår viden i en større sammenhæng med almen orientering og elementære livserfaringer.
I den folkelige oplysning er samtalen en forudsætning. Det betyder, at folkelig oplysning kræver flere deltagere, der hver efter bedste evne bidrager med forskellig viden, meninger, livserfaringer og forventninger.
For at samtalen kan lykkes, må der være en vekselvirkning deltagerne imellem. Det kan kun ske i frihed, hvor der er dyb respekt for hvert enkelt menneskes ret til at udtale sig.
Folkelig oplysning indeholder retten til forskellighed. Hovedsagen for den folkelige oplysning er de fælles grundvilkår, som alle kan have forskellige synsvinkler på, men hvor ingen er specialister.
Med disse ord om mit bud på "Tiden" er jeg overbevist om, at der fortsat er et vældigt behov for at arbejde med Folkevirkes formål om, "at bringe nyt initiativ til oplysningsarbejdet blandt kvinder, der ikke hidtil har været socialt, kulturelt eller politisk engageret, og derigennem arbejde for øget kvinderepræsentation inden for alle offentlige hverv".
Da temaet for min tale var et bud på "Tiden", så vil jeg slutte af med et citat af vor meget kendte landsmand Søren Kierkegaard, der engang skrev: "Lad andre klage over, at tiden er ond, jeg klager over, at den er ussel, thi den er uden lidenskab". Jeg mener, at Søren Kierkegaards ord stadig har gyldighed, tiden er uden lidenskab. Jeg lader hans ord være en udfordring til Folkevirke her på jubilæumsdagen.
Til lykke med jubilæet og tak for de første 50 år.
Tilbage til toppen