Bogens Verden 1994 nr.4
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Lyst og funktionelt - et besøg i det ombyggede centralbibliotek i Herning
Af overbibliotekar Knud Schulz, Århus og stadsbibliotekar Børge Søndergård, Horsens
To biblioteksledere, som føler sig i besiddelse af den nye viden om trends inden for biblioteksindretning, satte sig for at besøge "den gamle rotte" i Herning. Henning Gimbel har fået bygget om! Undervejs fra Århus til Herning i den "sibiriske Mercedes" var det muligt, mens husene blev færre og færre og fårene flere og flere, at sætte sig ind i Preben Tøttrups omtale af det nybyggede Herning Centralbibliotek i Bogens Verden 1970.Bygningen stod færdig i netop det år, og arkitekten hed Flemming Lassen. Ældre kolleger vil genkende navnet fra Folkebiblioteksbygningen (Bibliotekscentralen, 1967). Flemming Lassen sad i "udvalget til udarbejdelse af normer for biblioteksbygninger". De af os, der er blevet undervist på Biblioteksskolen efter netop denne bog, vil kunne udpege Herning Centralbibliotek som et mønstereksempel på planløsning.
Biblioteket var korrekt dimensioneret efter datidens forhold, funktionerne hensigtsmæssigt placeret i forhold til ekspeditionsskranken og indgangspartiet, og der var en selvstændig mødeafdeling, som kunne bruges uden for bibliotekets åbningstid. Der havde dog været overskud til lidt spræl, idet mødeafdelingen var forskudt fra selve biblioteket med en åben gård samt udvendige adgangsveje. Det viste sig i 1993 at være et stort held.
Biblioteket har længe været alt for lille, og det var utilfredsstillende ustandselig at skulle rende i kælderen efter materiale. En stor, endnu ikke offentliggjort og omfangsrig, brugerundersøgelse har peget på det samme problem. Lånerne ønsker åben adgang til så mange materialer som muligt. For ca. otte år siden lykkedes det at få et nyt bibliotek (pris ca. 75 mio. kr.) centralt placeret i bykernen optaget i den overordnede kommuneplan. Kommuneplaner har det med ikke at gå i opfyldelse, så for 3 år siden fik biblioteket besked på at skyde en hvid pind efter nybyggeri.
Planerne gik derfor nu nærmere ud på at tilbygge med ca. 800 m², men også det viste sig for dyrt. Løsningen lå nu lige for: overdæk gården og adgangsvejene! Beslutningen blev taget i marts 1993, og takket være Indenrigsministeriets forøgelse af lånerammen og bibliotekets gennem 3 år opsparede midler lykkedes det at afsætte 12,5 mio. kr. til projektet - og det holdt fint.
Udover de nye lokaler er samtlige gamle udlånslokaler totalt istandsat, nymalede og med nye gulvtæpper. Der er nyt inventar stort set alle steder, kun i voksenafdelingen og delvist i børneafdelingen er der genbrugt reoler (de særlig smarte med indbygget lys fra Reska, som Herning var de første til at tage i brug - og de sidste? Der har ikke været lys i dem i adskillige år, på grund af energiforbruget!).
Hele planlægningen og gennemførelsen af ombygningen har kun taget 8 mdr. - der er organisationstalent til stede i Herning - og biblioteket har været åbent for publikum i hele perioden undtagen en enkelt uge før vinterferien og to uger før påske (inden åbningen). Det har naturligvis været en stor belastning for såvel personale som lånere, men udover håndværkernes brug af ghettoblasters er smertetærsklen ikke overskredet.
De gamle ydervægge, som nu befinder sig inde i biblioteket, er stort set bevarede. Der er slået enkelte større huller, men ellers har man bare pillet vinduerne ud. Når man befinder sig i biblioteket, lægger man ikke mærke til, at der er tale om tidligere udvendige mure, tværtimod virker murene harmoniske i totalbilledet og indgår som en naturlig del af rumopfattelsen.
Den indvendige farvesammensætning er atter gjort ensartet. Ved bibliotekets indvielse i 1970 havde Fl. Lassen valgt smukke, ensartede, men meget ferske og blege farver. Det bevirkede, at man gennem årene forsøgte at friske op - så meget, at det hele efterhånden blev temmelig broget. Nu har man valgt hvide vægge og lofter overalt og gulve i mørkere nuancer. reolerne er hvide/grå. Paneler, døre, møbler osv. er holdt i to blå farver, en kongeblå og en lidt lysere blå. Disse farver er gennemgående og kun brudt af enkelte signalrøde farver på f.eks. plakatsøjler, udstillingsmøbler i markedet og enkelte stole. Det hele virker meget smukt og harmonisk.
Resultat: Publikumsarealet er blevet mere end fordoblet, så ca. 100.000 materialer fra kælderen nu kan præsenteres for publikum.
Indretning
Biblioteket ligner stadig en massiv bunker eller et fort udefra. Den grå massive beton med vinduer som skydeskår har ikke umiddelbart et indbydende udtryk. Men bevæg dig ind gennem de automatiske blå skydedøre - og alt bliver lyst og dejligt.I indgangspartiet mellem de to skydedøre findes adgangen til Erhvervsservicekontoret og lokalhistorisk arkiv. Disse to afdelinger kræver adgang uden for normal åbningstid (Henning Gimbels drøm er forøvrigt en normalåbningstid på biblioteket: hverdage 8-22 og lørdage og søndage 10-15).
I indgangspartiet er der plads til en lille udstilling og man finder den første oversigtstavle (der findes syv fordelt i hele biblioteket) over indretningen. Enkelt og farverig er den fremstillet på en MAC-computer og sendt til en reproafdeling i Århus. Vi fik fortalt, at det var en meget billig løsning, som samtidig giver mulighed for lokal tilretning, hvergang der flyttes rundt. Placering af afdelinger og indretning fremgår i øvrigt af oversigtstavlen, men lad os gå en tur i biblioteket.
Mellem indgangspartiet og skrankeområdet findes obs-pjecerne, pænt og ordentligt arrangeret. De øvrige pjecer og foldere befinder sig på reoler bag bibliotekarbordene.
Selve skranken er også udtryk for nytænkning (udviklet i et samarbejde mellem Codeco, DDE og Herning Centralbibliotek). Den består af et på-langs-gående og seks mindre parellelforskudte skrankemøbler. Alle med indlagt edb-udlånskontrol-modul. Afleverede bøger hældes i indkøbsvogne og transporteres til sorteringsrummene bag skranken. Her grov- og finsorteres materialerne i en langsommelig proces. Mange biblioteker nøjes i dag med at grovsortere på bogvogne, som derefter køres i udlånsarealet. Lånerne sørger automatisk for, at en del materiale forsvinder, som derfor ikke skal sættes på plads, og man slipper for ophobningen af færdigpakkede bogvogne, som først kan komme på plads om eftermiddagen (i heldigste fald).
Modsat skranken befinder 3 "lån-selv" automater sig. Det er en fin idé, men endnu kræves der meget oplæring af brugerne i at udstemple og deaktivere materialet rigtigt. De ansatte i skranken var til gengæld utrolig beredvillige og gav en venlig og kvalificeret hjælp. Skrankens konstruktion gjorde det nemt for personalet at forlade den.
Så står man ved indgangen til udlånslokalet, med et godt udblik over et stort område. Via en skiltestander og relativt få, men meget klare og markante skilte i loftet (blå skrift på hvid baggrund) hjælpes man godt på vej i orienteringen. Børneafdelingen ser man straks i baggrunden, idet to store, festlige grønne søslanger markerer indgangen. Søslangerne kan ses selv fra børneøjenhøjde. Musikafdelingen er sværest at få øje på.
Udlånslokalet er opdelt i klart afgrænsede afdelinger, delt af tværgående og diagonale "hovedstrøg". Følger man vejen diagonalt mod børneafdelingen passeres igennem skønlitteraturen til den ene side og "markedet" til den anden. Efter markedet ses cafeen til venstre (med modernistiske, umagelige møbler i gråt stål og klinkegulv, i modsætning til polstrede møbler og gulvtæpper i resten af huset), og indgangen til musikafdelingen ses nu tydeligt. Selve afdelingen er dog mærkelig lukket og gemt lidt af vejen. Det skyldes bevaringen af den gamle ydermur fra den oprindelige "kvadratsal". Man kanter sig ligesom ind i musikafdelingen.
Lige frem og til højre ligger nu børneafdelingen og ungdomsafdelingen. Hvad skal man for resten med ungdomsafdelinger? Er det et brugerbehov eller et plaster på en dårlig samvittighed over ikke at prioritere og selektivt markedsføre materialer og information, som specielt unge er interesseret i? Klos op ad ungdomsafdelingen findes jobsøgningsmateriale og en smart stander fra Arbejdsformidlingen med on-line søgning via trykskærm efter mulige jobtilbud.
Efter at have passeret søslangerne, uden at de går til angreb, åbenbarer børneafdelingen sig varmt og hyggeligt indrettet med en masse siddearrangementer, skumgummisandkasser (bl.a. i video-hjørnet) og et dejligt aktivitetsrum. Kunstneren Niels Rahbæk Nielsen, en gammel Herning-dreng, har lavet søslangerne og dekoreret aktivitetsrummet. Niels' fabulerende dyr indbyder til leg og erobring. De findes i øvrigt i Mølleparken foran hovedbiblioteket i Århus og i adskillige daginstitutioner og boligforeninger.
Havde vi ved indgangen til udlånslokalerne i stedet valgt "tværstrøget" til højre ville vi passere langs den gamle ydermur til voksenbiblioteket. Her befinder skønlitteraturen sig, kviklån og nye bøger. Der er plads til mange udstillinger af forsider på skråhylder, så materialet fremtræder meget indbydende. Fortsætter vi ligeud, kommer vi til lydbøgerne og åbent skønlitterært depot. Sammen med markedet udgør denne gåtur altså "det tredelte bibliotek" i en variant, der kun indeholder skønlitteratur.
Umiddelbart i begyndelsen af "tværstrøget" går et diagonalt hovedstrøg til højre gennem faglitteraturen. I baggrunden skimtes håndbogssamlingen. Herning var faktisk et af de første biblioteker som allerede i 1970 integrerede håndbøgerne i faglitteraturen. Udviklingen har vist, at Herning har brug for en egentlig håndbogssamling, hvilket man naturligvis har taget konsekvensen af. Det samme gælder for tidsskrifterne, som også oprindelig var integrerede i faglitteraturen. De findes nu sammen med aviserne til højre i faglitteraturen med ud- og indkig gennem glasruder til indgangs- og skrankeparti. Det virker visuelt meget fint, når man som låner bevæger sig ind på biblioteket. Lidt ulogisk befinder den udenlandske skønlitteratur sig i faglitteraturen på væggen længst til venstre (pladshensyn?). Her findes der for øvrigt også adgang til fem studierum.
Der er ingen markeder i faglitteraturen, og samlingen er strengt logisk opstillet efter DK5. Dette er bevidst, og udtryk for at man har taget brugernes ønsker alvorligt. Til gengæld er der på reolgavlene klare skilte, som fortæller om indholdet, og der er gjort plads til flere udstillinger ved brud i hyldeopsætningen. Faglitteraturen virker trods opstillingen indbydende og farverig.
Målet har bl.a. været, at alle følsomme materialer skal stå fremme. Derfor er der udviklet et tyverisikringskoncept i samarbejde med 2M. Det bevirker, at man skal gennem tyverigates selv for at besøge publikumstoiletterne.
Man kan roligt sige, at de ikke er bange for "de rette linjers tyranni" i Herning. Med fødderne solidt plantet i virkeligheden og med behørig støtte i brugerundersøgelsen, skal man kigge langt efter kitsch, spejle, plat og pjat i Herning, når det gælder reolopstillingen. Kun i musikafdelingen og tildels i børneafdelingen finder man det uomgængelige og tidstypiske BCI-touch med knækkede reoler. Ellers er alt vinkelret og lige. Reollængderne er dog v
Vi var meget nysgerrige efter at se de på oversigtstavlen anførte interaktive medier. Det viser sig at bestå af en database, med lokalhistoriske billeder og tekst, hvor man har kombineret en laser-vision-maskine med en MAC-computer. I børneafdelingen skiltes med et dataværksted, som viser sig at bestå af tre mindre "spillemaskiner". Den nye bibliotekslov og kulturministerens udmelding om bibliotekernes forpligtelse til at udvikle sig til befolkningens elektroniske oplysningscentre, har brugerne i Herning, som så mange andre steder, stadig til gode. Men der er plads, vilje og kompetence til stede i Herning.
Der er naturligvis meget andet at se i Herning, små detaljer, nye planløsninger osv. Det er dejligt at besøge et bibliotek, hvor man ikke hopper med på alle modebølgerne, men også bruger venstre hjernehalvdel, når tankerne går på indretning. Et dejligt, lyst og funktionelt centralbibliotek, som endnu engang beviser det gamle ord: "Gak til Her(n)ning - og bliv viis". De ved sgu' hvad de gør - og hvorfor!
Tilbage til toppen