Bogens Verden 1995 nr.4
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Den kulturelle hovedstad
København har planer om at samarbejde med Malmø og Skåne om kulturpolitikken - og når Øresundsbroen kommer kan folk i hele regionen deltage i hinandens kulturaktiviteter
Erik Stubtoft, forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Biblioteksforening og medlem af redaktionen af Bogens Verden, har haft en samtale med skole- og kulturborgmester i København, Jens Johansen, om kulturpolitik og biblioteksarbejde i hovedstaden.
København er hovedstaden i Danmark. Det ved ethvert barn i Danmark - og de fleste indbyggere i Norden. Uden for den nordiske ramme er det mere problematisk. København kendes ikke af alle i EU - men det skal der gøres noget ved.Til næste år er København udnævnt til kulturby udi det europæiske - og der skal ske mange spændende ting i byen.
Borgmesteren for kulturen, Jens Johansen, glæder sig til at se mange mennesker som gæster til de tusindvis af arrangementer, der er på vej til at blive planlagt inden for rammerne af Kulturby 96.
København vil derved markere sig som Nordens kulturhovedstad i 1996 - og det forpligter kan nogen synes, bl.a. Bogens Verden. Derfor har vi talt med Jens Johansen om kulturen i Danmarks kulturstad.
BV: 'Hvad er Københavns kommunes kulturpolitik lige nu?'
JJ: 'Det er, at vi som kommune skal skaffe rammerne for kulturaktiviteter for kommunens borgere.
Det sker hovedsageligt på tre niveauer:Det der tegner hovedstaden i folks kulturelle opfattelse, Gennem kommunens institutioner som f.eks. biblioteker og museer, Det lokale kulturpolitiske arbejde i bydelene. Til dette formål har kommunen en særlig bydelspulje, som der kan søges om tilskud fra.
Borgerrepræsentationen har for nylig godkendt en redegørelse om kulturen i København fra år 1997. Sagen er nemlig den, at Kulturby 96 præger København meget i det kommende år, men der kommer jo en tid efter det.'
Tiden efter 1996
Den kulturpolitiske redegørelse omhandler et nyt og meget vigtigt punkt, nemlig at der skal etableres en kulturudviklingspulje, som skal sikre kulturaktiviteterne også efter 1997, fortæller Jens Johansen. Den pulje har han meget store forventninger til.JJ: 'Men derudover har vi forsøgt at planere en række indsatsområder, som vil være betydningsfulde for kommunens kulturliv i de kommende år.
Det drejer sig om kulturpolitiske bidrag til en bedre integration af indvandrere og en opprioritering af etnisk kultur, om børnekultur, som skal praktiseres endnu mere i bydelene, og det handler om internationalisering.
I forbindelse med internationaliseringen ser vi for os et snævert kulturpolitisk samarbejde med Malmø og det øvrige Skåne. Det har vi haft under opsejling nogen tid, men nu skal det være.
Men det allervigtigste tema i de kommende års kulturpolitik er informationsteknologiens udvikling. Den skal bibliotekerne tage sig af - og det har vi store mål for.
Det væsentligste i vores kulturpolitik er at give borgerne i København mulighed for at være aktive.
I min magistratsafdeling laver vi ikke kultur for turisterne. Det gør Staten så udmærket også i København. Men turisterne må naturligvis hellere end gerne deltage i det, vi arrangerer.'
Den aktive lokale kulturpolitik
Københavns kommune får mange ansøgninger fra lokale kulturaktivister - og yder mange tilskud. Når der skal tages stilling til ansøgninger, lægges der vægt på arrangementets forventede kvalitet, men også på om det er et nyt initiativ.
Blandt de mere faste tilskudsmodtagere er arrangementer, som der er lang tradition for f.eks. en kulturuge på Vesterbro. Hvis det er nødvendigt for, at en sådan kulturuge kan fortsætte til gavn for bydelen, skal den have tilskud, mener borgmesteren.
Men det spiller også en rolle i kommunens vurdering, om der er flere parter, f.eks. forskellige foreninger eller institutioner, med i et arrangement, så man kan bruge kulturaktiviteterne til at bygge bro mellem grupper af borgere, der måske ikke i forvejen har tradition for at arbejde sammen.BV: 'Ville Københavns kulturpolitik være anderledes, hvis der sad en anden partirepræsentant end SF i borgmesterstolen her?'
JJ: 'Det må du spørge de andre om! Jeg kan ikke vide, om de vil gøre det anderledes, men jeg tror det. Jeg kan sagtens få øje pa noget, der utvivlsomt vil være markant anderledes, hvis de borgerlige får ansvaret.
Som eksempel kan jeg nævne, at Venstre har angrebet spillesteds<->støtten og kaldt det konkurrenceforvridning. Der er også borgerlige partier, som har en mening om, at biblioteket ikke skal låne andet end bøger ud. Det er rendyrket ideologi, men det ville formentlig være anderledes, hvis de sad med det daglige ansvar.
For mig - som SF-borgmester - handler kulturpolitikken i høj grad om at give bydelene mere ansvar for egne områder - også kulturelt. Derfor har vi i budgetforslaget for 1996 opprioriteret, at det er i bydelene, der skal ske noget spændende i de kommende år'.Jens Johansen erkender dog, at udviklingen i bydelene ikke går så hurtigt som ønskeligt, bl.a. fordi de aktive er frivillige og skal passe andre gøremål ved siden af. Ofte har de heller ikke den store erfaring i ansøgningsteknik og i at afvikle arrangementer. Men det må kommunen så tage højde for.
BV: 'Hvor stor enighed er der i Borgerrepræsentationen om kulturpolitikken?'
JJ: 'Det er mit indtryk, at bortset fra et par varme sager som f.eks. lukningen af radiostationen The Voice, så er der bred enighed om kulturpolitikken i København.
Nåh ja, så var der også uenighed om udstillingen i Nicolai Kirke med de døde og udstoppede hundehvalpe. Den sag var interessant, fordi det handlede om kunstnerisk frihed og om kunstneres muligheder for at arbejde frit.
I øvrigt handlede den sag også om retten for ledelsen af en udstillingsinstitution til at vise det, der er oppe i tiden.
Et eksempel på en helt lokal uenighed oplever vi i en sag om flytning af et bibliotek i Husum. Et snævert flertal var sidste år imod flytningen, men der er et stærkt lokalt ønske om at flytte biblioteket hen til et nyt butikscenter. Med mindre der skabes et flertal imod flytningen - så flyttes det i 1996.
Vi har ogsa haft mange tvister om spillesteder i byen. En del spillesteder er lukket de seneste år, og det er en debat, som endnu ikke er afsluttet. Den vil fortsætte endnu et par år.
Men bortset fra de sager, så er hovedindtrykket vist, at der er stor og bred enighed om kulturpolitikken i Københavns kommune.'
Økonomien og kulturen
Københavns kommune har generelt haft en dårlig økonomi de seneste mange år. Det har selvsagt også påvirket kulturbevillingerne - men ikke markant mere end for de øvrige sagsområder.
Der er i mange år blevet sparet på budgetterne, også på kulturområdet. Kulturen har måttet holde for, men Kulturby 96 har naturligvis betydet, at hele kulturen har fået et løft. Det afgørende er så, om kommunen kan holde niveauet de næste år.'Det skal vi, siger Jens Johansen - og føjer til: 'Selv om vi ikke laver kultur for turisterne, så betyder kulturinvesteringerne meget for en by som København. Vi er Hovedstaden og det trækker både turister, erhverv og nye beboere til. Men også omegnens indbyggere betragter København som et kulturelt aktivitetscenter. Det må vi så leve op til.
Andre steder - f.eks.i Malmø og Århus - har kommunen bevidst investeret i kulturaktiviteter af samme årsag.'BV: 'Et er vel at investere, noget andet er jo driften!'
JJ: 'Vi har ikke satset på mursten i København, men pa aktiviteter. Vi vil hellere støtte driften end bygningsopførelserne.
Men vi mangler stadig et musikhus i København. Det er et af mine ønsker for fremtiden. Vi var lige ved at få det vedtaget, men der gik politik i sagen - også i SF. Men der er stadig politisk enighed mellem Socialdemokratiet og SF om, at vi skal have et musikhus - og så holder enigheden vist også op. Men vi skal have det og tro mig - det kommer! Vi er godt nok uenige om finansieringen og placeringen. Men det skal vi nok få sat på skinner'.
Biblioteket i Hovedstaden
Borgerrepræsentationen har vedtaget en handlingsplan for biblioteksvæsenet i kommunen. Her siges det, at biblioteket skal være et center for informations- og kulturformidling.BV: 'Hvad mener I med det? Skal biblioteket nu tage sig af det hele?'
JJ: 'Biblioteket skal være det sted, hvor folk ved, at de kan låne det brede, det snævre, det gode, det sidste nye - uanset om det er litteratur, musik, video eller andet. De skal kunne koble sig på informationsbaser og Internet. De skal kunne finde rum for at udvikle sig og følge med i hverdagen ude i verden - og herhjemme.
Vi regner med i de kommende år at bruge mange penge på formidlingen pa bibliotekerne. Folk vil gerne komme på bibliotekerne. Vi har for et par år siden flyttet hovedbiblioteket og frygtede da faktisk, at det skulle betyde en nedgang i udlånet. Men allerede i det første hele år efter flytningen blev hovedbiblioteket igen besøgt af over een million mennesker.
Siden 1994 har vi udlånt musik fra hovedbiblioteket og en række af vore distriktsbiblioteker - og det har ubetinget været en succes.
Generelt har vi et biblioteksvæsen, der hvad udlån angår ligger på gennemsnittet af landets biblioteker - og med en stigende tendens.
Men vi må indrømme, at der for bøgernes vedkommende er sket en reduktion, idet det årlige indkøb efter at have været ca. 200.000 eksemplarer midt i 1980erne er dalet til ca. 175.000 eksemplarer i midten af l990erne.'
Fremtiden handler også om bøger
Forklaringen på dette forhold finder man i årsberetningen for biblioteksvæsenet i København, hvor det tydeligt fremgår, at udover det faktum, at bevillingerne til indkøb ikke er steget i de sidste snart mange år, så er indkøbene også blevet anderledes sammensat end tidligere.
I dag indkøbes der udover bøger en del musikmateriale, fortrinsvis CDere, en hel del andre lydmaterialer, fortrinsvis lydbøger, en del videogrammer samt enkelte andre materialer som EDB-disketter.'Det er jeg også meget ked af', siger Jens Johansen, på spørgsmålet om, hvorvidt dette er en acceptabel udvikling. 'Men vi er godt i gang med forsøg og udvikling på det teknologiske område med EDB-betjening af publikum, børneinternet osv. Alt det koster jo penge.
Det er et problem, at denne udvikling skal betales af de bestående budgetter - på den måde går det ud over bogindkøbet. Jeg mener, at ca. 85% af bibliotekets aktiviteter handler om bøger, og at bogen er kommet for at blive. Men det er et stort problem, at vi ikke kan få flere penge til den nødvendige teknologiske udvikling.
I dag bruger vi mellem 24 og 28 mio kr. til bogindkøb hvert år og vi har fortsat mange investeringer til EDB-registreringen foran os. Men vi har altså ikke fået flere penge til det, og derfor er det bøgerne, som må holde for. Det er jeg oprigtig ked af.
Det er imidlertid afgørende, at bibliotekerne er samtidige og har de medier, som folk efterspørger. Hvis folk vil bruge de nye medier må biblioteket være med'.
Nye bibliotekstyper
BV: 'I den aktuelle informationsdebat tales der om A- og B-grupper. Den samme opdeling kan man lidt enkelt også finde på bogudlånets område. Er der mon en indbygget risiko for, at biblioteket er med til at skævvride Danmark, så vi får de omtalte A- og B-grupper i øget grad. Sker udviklingen på bekostning af, at vi ikke får gjort nok for at få andre og nye befolkningsgrupper på biblioteket?
Sådan er Jens Johansens tankegang ikke. Han mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de grupper, som ikke anvender biblioteket i dag, og den teknologiske udvikling. Derimod tror han på, at det er vigtigt at skabe nogle kulturvaner allerede i skoletiden.JJ: 'Vi har mange overvejelser om, hvordan vi får tag i de bibliotekssvage grupper, altså dem, der ikke har tradition for at anvende biblioteket.
Derfor har vi f. eks. et ønske om at få etableret forsøg med arbejdspladsbiblioteker. Det tror jeg, der er et stort behov for. Det vil gøre, at biblioteket kommer ud til folk, hvor de arbejder. Men vi har ikke fået debatten kørt til ende endnu.
Glædeligvis er der også mange unge under uddannelse, som anvender bibliotekerne. Positivt kan man vel endda sige, at de tager tid fra de øvrige biblioteksopgaver.
Vi har derfor påbegyndt opbyggelse af gymnasiebiblioteker - og mangler i øjeblikket kun eet gymnasium. Ordningen går ud på, at biblioteket stiller arbejdskraft til rådighed og gymnasiet betaler omkostningen hertil.
På samme måde er vi i gang med at få opbygget biblioteker og bogsamlinger på læreanstalterne i København. Det vil give bedre vilkår for de studerende på undervisningsstederne - og det vil frigøre biblioteket fra de 'tidkrævende' studerende med mange ønsker og mange spørgsmål. Det vil give os mere tid til andre opgaver.
Et af mine store budgetønsker i år går ud på også at tilgodese især voksenundervisningsområdet med oprettelsen af en undervisningsmiddelcentral. Vi har en samling for folkeskolen, men nu skal de voksne og ungdomsuddannelsen også have sådan en samling af materialer.
Nogle spørger naturligvis, hvorfor gør I det. Det er vel staten, der bør løse de problemer. Men vores holdning er, at biblioteket skal have resurser frigjort til at tage sig af andre brugergrupper end dem, der fylder mest i dag'
Brugerindflydelse og Biblioteksråd
Københavns Kommunes biblioteksvæsen har selvforvaltning på det enkelte bibliotek. Og de senere år er det gået stærkt med at få etableret brugergrupper - de såkaldte biblioteksråd.
Biblioteksrådene i København er ikke lokale biblioteksbestyrelser, men det er meningen, at de skal inddrages i overvejelser om budgettet og forbrug af midler.
Der er lidt forskellige måder at tilrettelægge arbejdet på i de enkelte biblioteksråd. Et af de områder, hvor biblioteksrådene skal finde sig selv, er på materialesiden.JJ: 'Der er stor respekt for bibliotekarernes viden og indsigt - og dermed ret til at indkøbe bøger. Men det udelukker jo ikke, at biblioteksrådene kan inddrages i en generel indkøbspolitisk debat.
Flere af biblioteksrådene har taget fat på at afholde kulturarrangementer. Vi har sat penge af til formålet på det enkelte biblioteks budget - og det er en af de måder, som biblioteksrådet kan bidrage til at skabe større interesse for biblioteket på.
Vores politik er, at der skal indføres biblioteksråd i alle distriktsbibliotekerne, men det skal bæres frem af ægte interesse - både hos brugerne af biblioteket og af medarbejderne.
På det seneste har vi ændret vedtægterne for biblioteksbestyrelsen i København - og her har biblioteksrådene selv indvalgt en repræsentant. Det er en god begyndelse på større brugerindflydelse på biblioteket.
Det næste, der sker er formentlig, at alle biblioteksrådene i København laver et repræsentantskab - og på den måde udvikler den sag sig godt. Ved siden af biblioteksrådene sidder der også et par medarbejdere i bestyrelsen, så debatterne om udviklingen får et bredt indhold, kan jeg love dig!'
Jens Johansen siger, at han vil gå meget langt med brugerindflydelse på bibliotekerne. Erfaringerne fra institutionsbestyrelserne er så gode, at bibliotekerne vil komme til at få mange fordele af den øgede brugerindflydelse. Han mener, at bibliotekernes øgede opgaver vil blive løst endnu bedre end de bliver i dag. Bibliotekerne bliver kun stærkere af det. Også økonomisk.
JJ: 'Som nævnt er en af hovedopgaverne for Københavns kommune i de kommende år at få afprøvet uddelegeringen til bydelsråd med det formål at øge beboernes indflydelse på lokalområdet. I denne sammenhæng er bibliotekerne tiltænkt en meget central rolle. Det er derfor vigtigt, at bydelsrådene, biblioteksrådene og andre brugerstyrelsers opgave og ansvar bliver synligt og koordineret.'
Indvandrerne og biblioteket
BV: 'København har mange indvandrere. Hvordan tackler I det?'
JJ: 'Så vidt jeg kan se er de to steder, som indvandrerne bruger mest, børnebiblioteket og læsesalen. Desværre betyder indvandrernes aktiviteter på børnebiblioteket og læsesalen umiddelbart ikke, at kontakten til danskerne er blevet almindelig. Og måske bliver indvandrerne heller ikke de store lånere, selv om vi har mange bøger på indvandrernes sprog.
Overordnet diskuterer vi i biblioteksvæsenet en etnisk ligestilling i personalepolitikken - og vi er i gang med et pilotprojekt på det område. Jeg tror, det er vigtigt at medarbejderne f. eks. ved skranken er tosprogede og at de kan klare opgaverne med indvandrerne. Der er ikke mange tosprogede bibliotekarer endnu - men det er på vej.
Der er en politisk vilje til at sikre en øget kontakt med indvandrerne. Vi kan ikke løse et sådan problem med kvotering, men vi må gå i spidsen som arbejdsplads og som kommunal arbejdsgiver.
Det forudsætter imidlertid, at der er kvalificerede medarbejdere. Derfor vil jeg opfordre de unge indvandrere til at søge f.eks. biblioteksuddannelsen, for der bliver brug for dem til jobbene. Tosprogede bibliotekarer vil kunne noget, som andre ikke kan. Det vil berige arbejdspladsen og det giver en ny dimension i arbejdet med brugerne.'BV: 'Hvordan kan man få flere indvandrere til at bruge bibliotekerne?'
JJ: 'Det synes jeg er svært at svare på. Børnene og de unge skal lære det i skolen, men med de voksne er det en meget vanskelig opgave. Vi skal finde løsninger, for vi er på vej til at blive et multietnisk samfund. Men det koster resurser, og der skal være tale om meget opsøgende arbejde. Og det er måske netop her, at forskellen mellem en borgerlig borgmester og en SF-borgmester skal markeres. Så det vil jeg overveje endnu mere i den kommende tid.'
Politik og borgmester
BV: 'Din forgænger i borgmesterembedet, Tom Ahlberg, var meget aktiv i bibliotekssammenhæng, f.eks. som forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Biblioteksforening? Vil du engagere dig på samme måde?'
JJ: 'Min stadsbibliotekar, Børge Sørensen, er jo meget aktiv og udadvendt på Københavns Biblioteksvæsens vegne. Så måske skal jeg lade det være ved det.
Jeg har ikke umiddelbart tænkt mig at gå i Tom Ahlbergs fodspor, for jeg bruger mange kræfter på skolevæsenet i denne tid og de næste år. Det har været min hidtidige prioritering, fordi nye forsøg i folkeskolen, nye regler i det daglige og en ny skoledirektør stiller store krav til borgmesteren.
Men jeg ved godt, at Københavns kommune altid er interessant at have med i enhver foreningssammenhæng. Det gælder vel også i Danmarks Biblioteksforening.
Så når de første år er gået og jeg har sat mig grundigt i borgmesterstolen, kan det være, at jeg vil engagere mig mere i bibliotekssammenhæng. Men der skal ikke herske tvivl om, at mit hjerte er med biblioteket.
København om 10 år
Mange ser med bekymring på, hvordan København skal klare sig i fremtiden. Fremtiden er i dette tilfælde 10 år. Så måske kan et bud fra den 43-årige unge kulturborgmester interessere.
JJ: 'Jeg håber, at vi har fået et musikhus til den tid. og at vi har fået skabt idrætsfaciliteter i vores lokale bydele, så der er nogle gode rekreative tilbud til familier med børn. Vi har formentlig også fået en del af rådhusets kompetence lagt ud i bydelene.
Forhåbentlig er der kommet et tættere samarbejde med Malmø og Skåne, så vore institutioner kan samarbejde og give folk endnu bedre tilbud end i dag. Vi har jo som sagt et stort fælles kulturpublikum, så det er vigtigt, at vi har nogle gode kulturelle broforbindelser.
Ikke mindst, fordi Malmø har investeret store summer i nye kulturelle aktiviteter, som københavnerne kan opleve og de danske tilsvarende institutioner arbejde sammen med.
Og selv om jeg er modstander af Øresundsbroen, så ved vi jo nu, at den kommer - og vil betyde en del for det kulturelle område med et større fælles arbejdsfelt.
Men lad os vende tilbage til emnet om 10 år. Måske er det hele gået bedre end forventet!'
Tilbage til toppen