Det Moderne Gennembrud 1870-1890

Tema 6: Provisorietidens revyer

Redigeret af forskningsbibliotekar, seniorforsker, dr. phil.
Knud Arne Jürgensen, Musikafdelingen, Det Kongelige Bibliotek

 

Indledning

De førende Københavnske revyteatre i provisorietiden

Provisorietidens revyforfattere og - komponister (1877-1894)
Biografier og fotografier

Provisorietidens revykunstnere (1877-1894)
Biografier og fotografier

4 repræsentative revyer fra provisorietiden (1879-1895)
Kaptajn Grants Børn eller Sommerrevuen 1879
Kjöbenhavn paa Ré-tour eller Sommerrevuen 1886
Kjøbenhavn N eller Sommerrevuen 1892
Byens Fædre eller Sommerrevuen 1895

De første 25 års københavnske Sommerrevyer (1876-1900)
Samlingen af Revytekster (ca. 1874-ca. 1930'erne) i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek

Et udvalg af 5 sange fra Sommerrevyerne 1879-1895
Sommerrevyen 1879
Sommerrevyen 1886
Sommerrevyen 1892
Sommerrevyen 1895


Indledning

I den periode hvor højreregeringerne under konseilpræsident J. B. S. Estrups ledelse gennemførte de provisoriske finanslove imod folketingsflertallets vilje, så det Københavnske teaterliv en ny scenisk genre blomstre i form af de Københavnske Sommerrevyer.

Den tidlige revys historie i Danmark kan inddeles i tre hovedperioder: 1850-1872 hvor revyen fødes, 1873-1900 hvor revyen bliver politisk, og 1900-1920 hvor revyen censureres.

Provisorietidens revyer (1877-1894) falder i netop den periode, hvor revyen for alvor begynder at få politisk indhold. Revy-forfattere som Carl Wulff, Vilhelm Petersen, Charles Kjerulf, Anton Melbye og Axel Henriques lagde i disse år ikke skjul på deres radikale politiske anskuelser og afstedkom ofte voldsomt politisk røre omkring deres sommerrevyer.

De Københavnske Sommerrevyer som opførtes på Frederiksberg Morskabsteater, Nørrebros Teater og i Tivoli blev hvert år afventet med stor skepsis i den konservative lejr, der sammen med justitsminister Nellemann søgte at imødegå den forventede politiske satire med nye og snærende censurregler.

Sommerrevyernes kunstnere med skuespillere som Anna Christensen, ægteparret Elisabeth og Frederik Christensen, Kirstine Friis-Hjorth, William Gerner, Frederik Jensen og komponisten Olfert Jespersen i spidsen mestrede dog alle med lune og ironisk vid at give udtryk for de fine pointer, der lå indbygget i de Københavnske Sommerrevyers satiriske tekster og medrivende melodier.

I den egentlige Provisorietid (1885-1894), hvor folkestyret med Estrups provisoriske finanslove nærmest var sat helt ud af spillet, fik højreregeringerne bidende satiriske svar på tiltale gennem især de Københavnske Sommerrevyer. Den politisk-satiriske teaterform, som her blev født i Danmark, skulle som en følge af de næste årtiers yderligere stramninger af censuren kun vokse sig yderligere stærk, og kulminere i 1940’erne med besættelsestidens fine revyer og deres raffinerede behændighed overfor den politiske censur.

TOP

 

De førende Københavnske revyteatre i provisorietiden

Interiør og eksteriør af Morskabsteatret i Frederiksberg Allé (det senere Betty Nansen Teater), hvor de tidligste Københavnske Sommerrevyer opførtes med ægteparret Elisabeth og Frederik Christensen som hovedaktører.

For detalje - klik her

___________________________________________________

Interiør af Nørrebros Teater i Ravnsborggade (opført 1886), hvor de Københavnske Sommerrevyer fik deres store glansperiode under Ferdinand Schmidts og Vilhelm Petersens ledelse og med skuespilleren Frederik Jensen som revyernes førende aktør.

For større billede - klik her

____________________________________________________

Eksteriør af Revyteatret i Tivolis gamle ”Bræddecircus” (omtrent dér hvor Koncertsalen nu ligger). Her blev de første Sommerrevyer opført fra midten af 1880’erne og indtil slutningen af 1890’erne, hvor de blev overført til Pantomimeteatret.

TOP

 

Provisorietidens revyforfattere og - komponister (1877-1894)

Ophavsmændene bag provisorietidens revyer tæller forfattere, komponister og teaterdirektører som Axel Henriques, Olfert Jespersen, Charles Kjerulf, Anton Melbye, Vilhelm Petersen og Ferdinand Schmidt. De lagde i deres dialoger, revyviser, musik og instruktion ikke skjul på deres radikale politiske anskuelser og afstedkom dermed ofte voldsomt politisk røre og skærpende tiltag fra teatercensurens side.

Deres revyer blev levendegjort på scenen af skuespillere som Anna Christensen, ægteparret Elisabeth og Frederik Christensen, Kirstine Friis-Hjorth, William Gerner, Frederik Jensen, Fanny Pedersen. Tilsammen evnede disse kunstnere med både lune og ironisk vid - og på trods af en stadig skærpet teatercensur - at få de mange fine satiriske pointer frem, som lå indbygget i de Københavnske Sommerrevyers tekster og melodier.

Gruppebillede af ”Revyens Firkløver”. De er (fra venstre) komponisten Olfert Jespersen (1863-1932) samt forfatterne Anton Melbye (1861-1929), Vilhelm Petersen (1852-1939) og Axel Henriques (1851-1935) i inspirerende samvær. Det var disse fire kunstnere der var ”hovedbagmændene” bag de succesrige Sommerrevyer i provisorieårene.

______________________________________________________

Charles Kjerulf (1858-1919), forfatter og komponist. Han skrev både tekster og talrige sange til de københavnske Sommerrevyer i provisorieårene.

______________________________________________________

Ferdinand Schmidt (1833-1893), forfatter, skuespiller og teaterdirektør. Han skabte den allerførste Sommerrevy i 1873, havde åbnet Frederiksberg Morskabsteater i 1869 og grundlagde i 1886 Nørrebros Teater. Ved at etablere revyen på disse to forstadsscener må han betegnes som en af den danske revys store pionérer.

______________________________________________________

Carl Wulff (1840-1880), skuespiller og forfatter. Sammen med Vilhelm Petersen havde han startet Sommerrevyerne på Vesterbro og Frederiksberg i 1870’erne og hører dermed blandt revyens tidlige pionérer i Danmark.

TOP

 

Provisorietidens revykunstnere (1877-1894)


Anna Christensen (1850-1900), der med sit senere tilnavn ”Tykke Anna” hørte til blandt Sommerevyernes stjerner og absolutte publikumsyndlinge. Hun optrådte i Sommerrevyen i årene 1879 og 1886. Carte-de visite privatfoto fra 1880’erne.

________________________________________________

Elisabeth (kaldet Lisbeth) Christensen (1855-1923) var 1870’ernes og ’80’ernes revyprimadonna. Forfatteren Axel Henriques, som skrev talrige tekster til hende, beundrede hendes intelligens og store vid og den naturlige frihed hvormed hun foredrog sine ofte bidende satiriske viser. Hun ses her i et kostumebillede fra Sommerrevyen 1886.

_______________________________________________

Frederik Christensen (1847-1929), her sammen med Benthine Witzleben i et revynummer fra slutningen af 1800-tallet. Han var med i de første revyer på Morskabsteatret i Frederiksberg Allé og i Revyteatret i Tivoli sammen med sin hustru Lisbeth Christensen, og var tillige pionér som organisationsmand, idet han stiftede Skuespillerforeningen af 1879.

_______________________________________________

Kirstine Friis-Hjorth (1872-1944) var i mange år det kvindelige midtpunkt i Sommerrevyerne på Nørrebros Teater, hvor hun med sit smittende humør vandt københavnernes gunst. Hun ses her i revykostume sammen med Frederik Jensen optaget i slutningen af 1800-tallet.

_______________________________________________

William Gerner (1862-1899) hører til de mest legendariske navne i den danske revyhistorie. Han optrådte i næsten alle Sommerrevyer i 1880’erne og 90’erne lige til sin alt for tidlige død i 1899. Han var især elsket af sit store publikum for sit store lune og ligefremme væsen.

_______________________________________________

Frederik Jensen (1863-1934) i Sommerrevyen 1895, hvor han fremførte visen om Grundloven. Han repræsenterer dansk revys største navn i 1800-tallet og var med sin vitalitet og komiske geni med til at højne niveauet for hele revykunsten, ikke mindst visesangen og her især den politiske vise.

_______________________________________________

Fanny Petersen (1847-1925) i revykostume omkring slutningen af 1800-tallet. Hun hørte til blandt de populæreste revykunstnere i slutningen af 1880’erne og begyndelsen af 90’erne og optrådte med stor personlig succes i Sommerrevyerne 1886 og 1892.

TOP

 

4 repræsentative revyer fra provisorietiden (1879-1895)

Af de første 25 års Københavnske Sommerevyer tiltrækker revyerne fra netop provisorieårene sig særlig opmærksomhed på grund af deres ofte meget klare politiske satire og store ironiske vid. De fire her udvalgte revyer er eksempler på denne særlige danske teaterforms stærke gennemslagskraft som politisk satirisk medie i provisorietidens turbulente politiske forfatningskamp.

Kaptajn Grants Børn eller Sommerrevuen 1879

I forsommeren 1879 havde Vilhelm Petersen set folkekomedien Kaptajn Grants Børn på Victoria-Teatret i Berlin og besluttede sig straks for at benytte dette emne for en parodisk bearbejdelse til Sommerevuen det samme år på Frederiksbergs Morskabsteater den 23. juli 1879. I revyen indlagde han blandt andet visen ”En fra Jægersborg (De smaa Husarier)", der var en bidende satirisk kommentar til den hårdhændede behandling, som militæret udsatte de menige for i provisorieårene. Den brutale mishandling de menige soldater på denne tid var udsat for af deres overordnede havde i 1879 været rejst i folketinget af politikeren Jens Busk.
I Sommerevyens aktuelle satiriske kommentar til denne varme politiske sag optrådte komikeren Julius Larsen som en forreven og forslået menig soldat i husaruniform med teksten ”Her ser De en af Landets Parier…” sat til en i datiden velkendt melodi fra Offenbachs operette Orfeus i Underverdenen.

[Nodehefte med sangene fra Sommerrevuen 1879. Musikken var skrevet og arrangeret af Carl Erichsen med lån fra forskellige komponister.]. For noder (pdf) - klik her!

Kjöbenhavn paa Ré-tour eller Sommerrevuen 1886

En af de krasseste revyer i provisorieårene var Sommerrevuen 1886 på Frederiksberg Morskabsteater den 3. august 1886. Den var forfattet af Axel Henriques og Johannes Buntzen, som begge var oppositionelle medarbejdere ved Dagsavisen. De politiske brydninger, som samfundet havde oplevet under Estrup, havde allerede dette år taget stærk fart efter at man nu måtte leve med de Estrup’ske grundlovsfortolkninger, hans oprettelse af et gendarmerikorps samt en række meget upopulære provisoriske finanslovbeslutninger, heriblandt beslutningen om en meget kostbar udstyrelse af Københavns Fæstning. Revyens stærkt oppositionelle form og indhold fremkaldte i 1886 en proteststorm i den konservative presse. Revyforfatteren – og højremanden - Poul Marcussen leverede således et voldsomt angreb i dagbladet Avisen, hvor han anbefalede stærke forholdsregler imod sådanne ”Overfald” på det Estrup’ske regime. Politiken glædede sig derimod over fornyelsen af genren ved at konkludere: ”de gamle Revyer var Højre i Sind, upartiske i Skind; den i aftes havde samme Skind, men Sindet var Venstre. Det var det der gav Kulør”.

[Nodehefte med sangene fra Sommerrevuen 1886. Revyen havde den karakteristiske undertitel: Billig Lystrejse i 2 Afdelinger med Ophold efter Behag. Taler vil blive holdt og Sange afsungne.]. For noder (pdf) - klik her!

Kjøbenhavn N eller Sommerrevuen 1892

I 1892 overtog Ferdinand Schmidt og Vilhelm Petersen Nørrebros Teater og tog ved samme lejlighed deres revy-forfattere med sig. Åbningsrevyen på Nørrebros Teater den 29. juli samme år blev skrevet af Anton Melbye og Axel Henriques og sat i musik af Olfert Jespersen. Den blev en overvældende succes med i alt 175 opførelser og indvarslede en ny og blomstrende periode for de Københavnske Sommerrevyer på Nørrebros Teater. I revyen angreb man med visen ”Halvanden Aar har vi nu bygget Fort” de umådelige udgifter til udstyret af Københavns Fæstning. I visen ”Stop nu lidt, Smit!” ironiserede man over undervisningsministerens nidkære retskrivningsreformer og gjorde samtidig med et spidsfindigt refræn om en i datiden berygtet politiassistent Schmidt grin med hele gendarmerikorpset og dets selvhøjtidelige fremfærd og brovtende autoritære fremtoning. Den sidste vise gav anledning til meget hævede øjenbryn helt op i Justitsministerens kontor. Men da sangen allerede forelå trykt og udgivet måtte autoriteterne give op. Til gengæld foranledigede Sommerrevuen 1892 en helt ny og meget skærpet teatercensur. Fra og med 1892 skulle alle privatteatre og varietéer kun have én fælles censor i forfatteren Vilhelm Møller. Han tog sin opgave meget alvorligt og rettede ofte helt om i revyernes stil, ligesom han også rask væk forbød replikker og hele vers. Denne nidkære teatercensur resulterede ofte i højst besynderlige og ufrivilligt komiske refræner, der dog kun vakte yderlig moro hos de optrædende og publikum, der godt kendte årsagen til disse tilsyneladende tekst-tekniske ”uheld”.

[Nodehefte med sangene fra Sommerrevuen 1892. Musikken var komponeret af Olfert Jespersen.]. For noder (pdf) - klik her!

Byens Fædre eller Sommerrevuen 1895

Den uden sammenligning største succes blandt provisorietidens revyer var Sommerrevuen 1895 på Frederiksberg Morskabsteater. Den havde premiere den 12. juli og blev en så overvældende succes, at den straks efter sommermånederne blev overført til Nørrebros Teater og dermed opnåede i alt mere end 250 opførelser. Ligesom de tidligere års revyer var den forfattet af Anton Melbye og Axel Henriques, med sange komponeret og arrangeret af Olfert Jespersen. Det politiske forlig mellem Højre og Venstre i 1894 og afslutningen på provisorietiden og dermed Estrup’s mangeårige utålelige regime blev i denne revy markeret med visen om Grundlovens Fædre, udført til C. E. F. Weyses velkendte melodi ”En Skaal for den Mø…”. Henriques’ og Melbyes ironiske slutlinjer i denne Grundlovs hyldest-vise lyder således:

Li’esaa vist som Volden aldrig skal forgaa,
Ubeskaaret skal vor unge Grundlov staa.

Glæden over at være sluppet af med Estrups provisoriske finanslove var udtalt, og revyens mange fine sange og melodier blev da også hurtigt så populære, at flere af dem holdt sig på scenen i adskillige år og blev endda genoptaget knap tredive år senere i forbindelse med Sommerrevyernes 50 års jubilæums-forestilling i 1923 på Tivolis Sommerteater.

[Nodehefte med sangene fra Sommerrevuen 1895 til musik komponeret og arrangeret af Olfert Jespersen. På forsiden ses blandt andre skuespilleren Frederik Jensen holdende en melon (med henvisning til et ordspil omkring ”melon” og ”million”) samt skuespilleren William Gerner holdende en gadelygte mens hans synger visen »Til min gamle Væltepeter…«.]. For noder (pdf) - klik her!

TOP

 

De første 25 års københavnske Sommerrevyer (1876-1900)

Den danske revys historie er kildemæssigt og litteraturmæssigt veldokumenteret. Dog er de musikalske kilder til revyen i Danmark et relativt svært tilgængeligt område. Disse kilder er primært bevaret i samlingen af musikalske småtryk i Musikafdelingen på Det Kongelige Bibliotek. Af disse musikalske kilder er udgaverne af de københavnske "Sommerrevyer" af særlig interesse, fordi disse nodetryk (for sang og klaver) kan kompletteres af en parallel manuskriptsamling, der indeholder de talte dialoger i de samme revyer. Tilsammen udgør disse samlinger en udtømmende kilde til den danske revys tidlige historie, og kan inddeles i tre perioder: Revyens start (1850-1880), Revyen bliver politisk (1880-1900), Revyen censureres (1900-1920).

De skannede musiktryk til de københavnske "Sommerrevyer" koncentrerer sig om midterperioden af dette historiske forløb og indeholder de første 25 års københavnske "Sommerrevyer" (i alt 30 revyer), som blev opført på Frederiksberg Morskabsteater, Revyteatret i Tivoli og Nørrebros Teater.

Fra oversigten over revyerne kan man enten gå til søgesiden og søge på f. eks. årstal eller på ord i revy- og sangtitlerne (NB. ord med "å" skal søges med gammelt "aa"), eller man kan vælge en revytitel fra oversigten. Herefter får man en side frem der viser sangene i nodetrykket samt forsiden. Ved at klikke på "Vis noden (PDF)" eller på billedet vises hele noden i pdf-format. Ved at indstille Acrobat Reader til at vise i 400% opnås en passende visning.

Samlingen af Revytekster (ca. 1874-ca. 1930'erne) i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek
Samlingen består hovedsageligt af teksterne til de Københavnske Sommerrevyer, opført på Nørrebros Teater, og andre Københavnske morskabsteatre fra ca. 1874 og frem til 1930'erne. Samlingen, der endnu er ukatalogiseret, findes opstillet i kronologisk orden efter årstallet for den pågældende revys opførelse. Den suppleres af de trykte noder til de Københavnske Revyer, som befinder sig i Musikafdelingens Småtrykssamling (serier). Samlingen kan kun benyttes på Det Kongelige Biblioteks læsesale (efter forudgående katalogisering).

[Klik her for at se bindets forside og side 157 af Vilhelm Petersens originalmanuskript til Sommerrevuen 1879. Opslaget (s. 157) viser sangen i 3. billede, 11. scene: »Her ser De en af Landets Parier…«. Den blev fremført af komikeren Julius Larsen og vakte omgående teatercensurens stærke irritation.]

[Klik her for at se side 29 og 30 af Axel Henriques’ og Anton Melbyes originalmanuskript til Sommerrevuen 1895. Opslagene viser den 8. sang i 1. akt kaldet Grundlovens Fædre. Den blev i revyen fremført af musikeren Dithmar og blev omgående en af revyens sikreste publikumstræffere.]

_______________________________________________________

TOP

 

Et udvalg af 5 sange fra Sommerrevyerne 1879-1895

Indsunget og indspillet af Gitte Walther og Morten Bo Koch (sang) og Niels Krabbe (klaver)


Sommerrevyen 1879:

En Nihilist
En aktuel politisk vise oprindeligt sunget af skuespilleren Rudolph Sahlertz. (For at høre sangen - klik her)

Jensine Jensens Sang
En ironisk vise med indlagte dialoger, oprindeligt sunget af Lisbeth Christensen som en parodi på Sarah Bernhardt, forud for den store franske skuespillerindes første gæstespil på Det Kongelige Teater i august 1880. (For at høre sangen - klik her)

 

Sommerrevyen 1886:

Gaa længer ud ad Landet
En satirisk vise til en Engelsk folkemelodi og med indlagte monologer, som omhandler datidens meget upopulære provisoriske finanslovsbeslutning om en uhyre kostbar udbygning af Københavns fæstningsværker. (For at høre sangen - klik her)

Den bedste By
En satirisk vise om livet i København i provisorietiden på godt og ondt, hvor blandt andet Christiansborgs genopførelse efter den store brand i 1884 med de deraf følgende store udgifter stod foran iværksættelse. (For at høre sangen - klik her)

 

Sommerrevyen 1895:

Grundlovens Fædre
En aktuel satirisk vise sat til C. E. F. Weyses melodi ”En skål for den mø…” og fremført som en kommentar til det politiske forlig i 1894 mellem Højre og Venstre, som markerede afslutningen på provisorietiden og dermed Estrup’s utålelige regime. (For at høre sangen - klik her)


Tilbage til Georg Brandes' 'skrivebord'

TOP

Frederiksberg Morskabstheater, 1877


Byens Fædre
Sommerrevyen 1895