Rundetaarn
Horrebow, Peder: Basis Astronomiæ. 1735

Observatoriets skiftende indretning
Rundetaarns direktører
Branden 1728

Ved Tychos afrejse fra Danmark i 1597 mistede Danmark ikke blot en astronom af verdensklasse, hans instrumenter og optegnelser gik også tabt for Danmark.

Kongen, Christian IV (1588-1648), gav ordre til, at der skulle bygges et observatorium i København. Observatoriet blev bygget i 1637-42, sandsynligvis med kongen selv som med-arkitekt. Københavns observatorium blev en del af Christian IV's Trinitatis-kompleks med tre universitetsfunktioner: kirke, bibliotek og observatorium.

Se også Rundetaarns hjemmeside

Observatoriet
Observatoriet blev indrettet på toppen af Rundetaarn, hvortil der var (og er) adgang ad sneglegangens 8 vindinger. Observatoriet blev taget i brug i 1642. Tårnet har aldrig været kirketårn, kirkeklokkerne hænger i tagrytteren i den anden ende af kirkebygningen.

Indretningen af observatoriet blev forestået af Christian Sørensen Longomontanus (1562-1647), som også blev tårnets første leder. På dette tidspunkt var han 80 år gammel.

Det har formentlig været kongens hensigt at skabe en institution på niveau med Tychos Uraniborg og Stjerneborg, Rundetaarn fik et navn, som har klar reference til Stjerneborg: Stellæburgi Regii Hauniensis. Observatoriet på Rundetaarn kom aldrig til at opnå det ønskede  niveau, bl.a. fordi der ikke blev brugt de fornødne midler til instrumentariet.

Biblioteket
Biblioteket blev indrettet i en stor sal over kirken med adgang fra sneglegangens femte vinding. Her blev biblioteket indtil 1861.
Læs om Universitetsbibliotekets historie på DNLB's hjemmeside og om biblioteket på Rundetaarns hjemmeside.

Kirken
Trinitatis Kirke var fra starten studenterkirke - og det er den stadig. Kirken afløste en kirkesal i Regensen, og den var så stor, at samtlige studenter ved Universitetet kunne være i kirken på én gang - det kan de ikke længere. Siden 1686 har kirken tillige fungeret som sognekirke for Trinitatis menighed.
Læs om kirken på Trinitatis Kirkes hjemmeside og om kirkens historie på Rundetaarns hjemmeside

Rundetaarn er på forsiden forsynet med en rebus, forfattet af Christian IV selv: Doctrinam et justitiam dirige Jehova in corde coronati Regis Christiani Quarti, som er blevet tolket således: Styr lærdommen og retfærdigheden, Herre, i den kronede kong Christian den fjerdes hjerte. I rebussen er sværdet symbol på retfærdighed, og den hebraiske tekst er oversat Jehova, det hebræiske navn for Vor Herre. Den folkelige udlægning var anderledes: Doktoren med sværdet dirigerer krimskrams ind i hjertet på Christian den fjerde. 1642 er året for tårnets færdiggørelse.

Hele komplekset brændte den 21. oktober 1728 i Københavns første store brand, som ødelagde to femtedele af byen. I forbindelse med genopbygningen af Trinitatis-komplekset blev tagrytteren med kirkens klokker flyttet tilbage på tårnet. Tidligere tegninger viser en tagrytter med højt spir, som er placeret midt på taget. Selve platformen med observatoriebygningerne har været udskiftet adskillige gange i tidens løb. Det nuværende folkeobservatorium stammer fra 1929.

Rundetaarn har også givet plads for tegnere. Her er Fritz Jürgensens kendte vittighedstegning.

Trinitatis-komplekset gennemskåret.
Efter Laurids de Thurah: Hafnia Hodierna. 1748