Københavns brand i 1728

I oktober 1728 indtrådte Københavns første store ildebrand. I løbet af tre dage blev to femtedele af byen lagt i aske.

Alt gik galt den aften, branden brød ud. Salmonsens Leksikon (2. udgave) beskriver brandens opkomst sådan: "Branden 1728 udbrød Onsdag 20. Oktober Aften Kl. 7-8 paa Hjørnet af Lille Skt.-Klemensstræde og Volden [I dag omtrent der, hvor Strøget munder ud i Rådhuspladsen], et Kvarter, der var tæt bebygget med Bindingsværkshuse og Bygninger med Fjælegavl og gennemskaaret af krumme og meget smalle Gader. Det blæste en Storm af SV., der var stor Mangel paa Vand i Anledning af nogle nye Hovedrenders Nedlægning, og endelig var Brandfolkene, efter en samme Dag afholdt Sprøjteprøve, berusede, de højere Brandofficerer uduelige og Politimesteren ud paa Morgenstunden efter den første Nat saa overvældet af Begivenhederne, at han gik hjem og drak sig fuld."

Når dertil skal lægges, at der onsdag aften opstod en ny brand i en bryggergård i Nørregade, at militærets personel de første dage fik forbud mod at hjælpe, at gaderne hurtigt blev én stor forvirring af folk med trækvogne, som forsøgte at redde deres ejendele, er det forståeligt, at branden udviklede sig så katastrofalt.

Om torsdagen var branden nået til Købmagergade, og her blev bl.a. Trinitatis-komplekset luernes bytte. Med Trinitatis brændte kirke, bibliotek og observatorium. Først om fredagen blev en effektiv bekæmpelse af ilden sat i værk; branden døde ud i løbet af lørdagen.

Brandens værk blev blandt andet:

• 69 gader brændte helt eller delvis
• 3.650 familier blev husvilde
• Adskillige kirker, heriblandt domkirken
• Observatorieet på Rundetaarn brændte, og med dette
  • Tycho Brahes instrumenter, heriblandt hans store himmelglobus
  • Ole Rømers observatorium med hans instrumenter og optegnelser. Ækvatorialinstrumentet kunne dog sættes i stand
• Universitetsbiblioteket, og med dette
  • Ca. 30.000 bøger
  • Mange uerstattelige håndskrifter vedrørende Danmarks historie - herved forsvandt en del kilder til danmarkshistorien
• Professorernes bogsamlinger
• Universitetets arkiv
• Byens rådhus med arkiv - herved forsvandt en del vigtige kilder til Københavns historie

Holberg skrev i det andet af "L. Holbergs tre Breve til en fornem Herre" bl.a.: ... I denne sørgelige Ildebrand fortæredes Vor-Frue, Helliggejstes, Petri, og Trinitatis Kirke, med Universitetsbibliotheket, det astronomiske Taarn med den store Tyge Brahes Globus og Instrumenter, Raadstuen, Hospitalerne, hele Universitetet med Professorboligerne, Communitetet, hvor hundrede fattige Studenter havde Kost, de fire herlige Collegier, Regentsen, Walkendorfs, Borchens og Elersens, og utallige andre, som er for bekjendt til at omtale. Ikkun Consistorium, hvor Professorerne pleje at holde deres Møder, blev i denne Academietes almindelige Ulykke, og mellem saa mange omliggende og tilstødende Bygningers Ruiner, ubeskadiget af Ilden, saa man kan roligt sige om dette navnkundige Universitet:

Sæd groer, hvor Troja stod.

Da endeligen Ilden var slukket, begyndte Folk først at føle deres store Ulykker, og tunge Tab; thi de, der nylig havde været grundrige Folk, og nu vare bragte til Bettelstaven, fordømte alt for silde deres gamle Overdaad og Overflod de Rigdomme vare nu forsvundne, hvis forgængelige Billed svævede for Sindet, og hvoraf de blot havde Erindringen tilbage, som de vare vaagnede af en Drøm. Man kunde see dem

traske i Skarnet,

der nys havde kjørt i deres prægtige Vogne, og dem bede om Almisse, der nys gav. ...
(Efter Minder om den store Ildebrand 1728 ved Peter Linde. Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag. 1928)

Der var tale om en national katastrofe, hvis virkninger strakte sig mange år frem. Efter branden blev bygningsreglementerne ændret (uden stor succes), og i 1731 blev Københavns Brandforsikring grundlagt. Før den tid var brandforsikring er ukendt begreb.

Trinitatiskomplekset stod genopbygget i 1731, men der gik mange år inden observatoriet fungerede igen. Observationerne kom først i gang igen i 1741.