Uraniaobservatoriet

Uraniaobservatoriet blev oprettet på Frederiksberg i 1897-98 af overtelegrafist Victor Nielsen (1855-1918). Victor Nielsen var en kyndig amatørastronom, som især interesserede sig for udforskningen af måneoverfladen, og som fik flere tegninger publiceret i astronomiske tidsskrifter. Uraniaobservatoriet skulle være et privat observatorium med videnskabeligt sigte.

Observatoriets refraktor havde en åbning på 246 mm og en brændvidde på godt 4 m; desuden var der også to fotografiske instrumenter.

I Nielsens tid foregik der en del videnskabelig virksomhed ved Uraniaobservatoriet. Kendtest er Ejnar Hertzsprungs benyttelse af refraktoren i forbindelse med hans studier af stjernernes spektre, som senere førte til det kendte Hertzsprung-Russell-diagram.

I 1919 købte underbibliotekar (forskningsbibliotekar) ved Universitetsbiblioteket mag.scient. C. Luplau Janssen (1889-1971) observatoriet ved hjælp af et lån fra Carlsberg-fondet. Luplau Janssen ejede observatoriet til sin død i 1971. Under Janssens ledelse foregik der stadig videnskabeligt arbejde ved Uraniaobservatoriet, men det folkeoplysende arbejde trådte - bl.a. af økonomiske grunde - i forgrunden. Virksomheden ophørte ved Luplau Janssens død i 1971. Uraniaobservatoriets refraktor blev omkring 1990 opstillet i Urania Observatoriet i Aalborg.

I 1929 var Luplau Janssen blandt initiativtagerne til folkeobservatoriet på Rundetaarn; han måtte dog forlade ledelsen i 1933 pga. samarbejdsvanskeligheder.

Gennem mange år foregik der et stort folkeoplysende arbejde på Urania-observatoriet, og Luplau Janssen skrev en del populærvidenskabelige bøger og var en flittig skribent i aviserne. 

Striden med Strömgren

Luplau Janssen var en sammensat personlighed, som følte sig personligt forfulgt af bl.a. professor Elis Strömgren. Det dårlige forhold havde bl.a. forbindelse med, at Luplau Janssen i 1917 fik antaget en disputats til forsvar for doktorgraden; der viste sig imidlertid så store problemer omkring disputatsen, at Luplau Janssen i november 1918 trak den tilbage. Luplau Janssen holdt sig ikke tilbage med direkte og indirekte kritik af Strömgrens ledelse af virksomheden på Østervold, mens man fra den anden side - det vil sige hele kredsen af universitetsastronomer afholdt sig fra at kritisere Luplau Janssen. Man roste ham heller ikke, hvor det kunne have været på sin plads - man var blot tavs om Janssen og hans observatorium. Der synes ikke at være hold i rygterne om, at Strömgren skulle have stået i vejen for Uraniaobservatoriet og dets leder. (Moustgaard: Uranias tjenere).