Louis Pasteur (1822-1895)

Endevæggene
- Den østlige endevæg
- Den vestlige endevæg
- Sammenstilling

Portrætterne
- Den sydlige væg
    - Hippokrates
    - Steno
    - Newton
    - Pasteur
    - Darwin
- Den nordlige væg
    - Aristoteles
    - Tycho Brahe
    - Kopernikus
    - Ørsted
    - Einstein
- Den vestlige endevæg
    - Bohr
    - Krogh

Andreas Friis
Artikel af Hannemarie Ragn Jensen

Pasteur studerede kemi i Paris og tog doktorgraden i 1847 med en afhandling om krystallografi. Han publicerede betydningsfulde arbejder om isomere stoffer, der ved krystallisation giver symmetriske krystaller.

Pasteur var den første, som indså, at gæringsprocesser skyldes mikroorganismer, og omkring 1860 påviste han, at mikroorganismer ikke kan opstå af ikke-levende materiale. Eller så at sige af ingenting, som man hidtil havde troet. Forestillingen om, at levende væsener kunne opstå spontant, var ældgammel, men altså manet i jorden af Pasteur.

Pasteur påviste hos silkeorm en sygdom, pebrine, som truede den franske silkeindustri, og anviste hvordan sygdommen kunne forebygges. Han opfandt en metode til at uskadeliggøre sygdomsfremkaldende bakterier i mejeriprodukter. Metoden, en kortvarig opvarmning, blev opkaldt efter Pasteur, og den dag i dag bliver mælken pasteuriseret.

Pasteur udviklede en vaccine mod miltbrand, en sygdom som plagede kvægavlen i store dele af Europa.

I sin samtid var Pasteur bedst kendt for udviklingen af en vaccine mod hundegalskab, rabies, som er en hjernebetændelse med meget høj dødelighed. Sygdommen kunne overføres til mennesker fra syge hunde; at blive bidt af en hund med hundegalskab medførte ofte den livstruende sygdom. I 1885 reddede han med sin vaccine en dreng, som var blevet bidt af en gal hund, og i 1888 blev Pasteurinstituttet i Paris oprettet med det hovedformål at forske i hundegalskab og fremstille vaccine til at bekæmpe sygdommen. Til sin død ledede Pasteur det institut, som siden har været en førende producent af vaccine.

Pasteur havde med eftertryk grundlagt immunologien.