Louis Pasteur (1822-1895) |
|||
Endevæggene |
Andreas Friis: Pasteur |
Louis Pasteur står som en af 1800-tallets mest fremtrædende videnskabsmænd. Han var virksom inden for såvel kemi som mikrobiologi, og han leverede grundlæggende bidrag inden for mange fagområder: stereokemi, gæringsbiologi og -teknik, infektionsmedicin, mikrobiologisk teknik samt immunologi og vaccinefremstilling.
Pasteur studerede kemi i Paris og tog doktorgraden i 1847 med en afhandling om krystallografi. Han publicerede betydningsfulde arbejder om isomere stoffer, der ved krystallisation giver symmetriske krystaller. Pasteur var den første, som indså, at gæringsprocesser skyldes mikroorganismer, og omkring 1860 påviste han, at mikroorganismer ikke kan opstå af ikke-levende materiale. Eller så at sige af ingenting, som man hidtil havde troet. Forestillingen om, at levende væsener kunne opstå spontant, var ældgammel, men altså manet i jorden af Pasteur. Pasteur påviste hos silkeorm en sygdom, pebrine, som truede den franske silkeindustri, og anviste hvordan sygdommen kunne forebygges. Han opfandt en metode til at uskadeliggøre sygdomsfremkaldende bakterier i mejeriprodukter. Metoden, en kortvarig opvarmning, blev opkaldt efter Pasteur, og den dag i dag bliver mælken pasteuriseret. Pasteur udviklede en vaccine mod miltbrand, en sygdom som plagede kvægavlen i store dele af Europa. I sin samtid var Pasteur bedst kendt for udviklingen af en vaccine mod hundegalskab, rabies, som er en hjernebetændelse med meget høj dødelighed. Sygdommen kunne overføres til mennesker fra syge hunde; at blive bidt af en hund med hundegalskab medførte ofte den livstruende sygdom. I 1885 reddede han med sin vaccine en dreng, som var blevet bidt af en gal hund, og i 1888 blev Pasteurinstituttet i Paris oprettet med det hovedformål at forske i hundegalskab og fremstille vaccine til at bekæmpe sygdommen. Til sin død ledede Pasteur det institut, som siden har været en førende producent af vaccine. Pasteur havde med eftertryk grundlagt immunologien. |
|
© Copyright 2004 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek & Copyright 1940-44 Andreas Friis |