Nicolaus Kopernikus (1473-1543)


Introduktion

Endevæggene
- Den østlige endevæg
- Den vestlige endevæg
- Sammenstilling

Portrætterne
- Den sydlige væg
    - Hippokrates
    - Steno
    - Newton
    - Pasteur
    - Darwin
- Den nordlige væg
    - Aristoteles
    - Tycho Brahe
    - Kopernikus
    - Ørsted
    - Einstein
- Den vestlige endevæg
    - Bohr
    - Krogh

Andreas Friis
Artikel af Hannemarie Ragn Jensen

Credits m.v.


 


 


Andreas Friis: Kopernikus
    Kopernikus var kannik, læge, jurist - og astronom.

Kopernikus er kendt for at have fremsat teorien om det heliocentriske verdenssystem.

Kopernikus' ændring af verdensbilledet - at Solen er i centrum af universet - blev først publiceret af en af hans elever, Georg Rheticus (1514-1574) i en Narratio prima (første beretning) i 1540. Kopernikus var fuldt på det rene med, at hans tanker kunne bringe ham i vanskeligheder, fordi de var i modstrid med den katolske kirkes opfattelse af verdensbilledet; derfor brugte han Rheticus' bog som prøveklud. Hans egen bog De revolutionibus orbium coelestium (Om de himmelske sfærers omdrejning) udkom i hans dødsår. Legenden siger, at han fik et eksemplar overbragt på sit dødsleje. Kopernikus' frygt for kirkens reaktion mod hans teorier viste sig at holde stik. Kopernikus selv undgik kirkens hævn ved god fornuft og timing, men videnskabsmænd, der godtog og videreudviklede Kopernikus' verdensbillede, kom kort efter til at mærke kirkens vrede; Galilei måtte under trusler om tortur og brand frasige sig det nye heliocentriske system, og Giordano Bruno blev i år 1600 brændt på bålet for samme kætteriske tanker.

Kopernikus foretog ikke mange observationer selv; han brugte, hvad tidligere astronomer havde efterladt.

Kopernikus var en overgangsfigur mellem den klassiske tankegang og en mere moderne. Han placerede Solen i midten af universet i stedet for Jorden for at forenkle det komplicerede verdensbillede, Ptolemæus havde konstrueret. Han forlod dog hverken den klassiske opfattelse af, at planeterne sad fast på sfærer, eller at disse sfærer bevægede sig i jævne cirkelbevægelser. Resultatet blev, at selv om Kopernikus skabte en meget enkel forklaring på planeternes retrograde bevægelse (det forhold, at de ydre planeter på et tidspunkt i banebevægelsen går 'baglæns' på himlen), så måtte han - for at få sit system til at passe overens med de observationer, han lagde til grund for sine beregninger - etablere et system, der faktisk var mere kompliceret end Ptolemæus'. Han måtte fx lade centrum af planetsfærerne ligge en lille smule ved siden af Solen, og han måtte igen indføre epicykler for at få systemet til at hænge sammen. Til overflod viste det sig, at Kopernikus' tabeller over planetbevægelser besad lige så store fejl som Ptolemæus' tabeller. Kombinationen af, at hans system var i modstrid med den almindelige tankegang, ikke var enklere end det klassiske og ej heller mere pålideligt, gjorde det svært for systemet at vinde frem.

Tekst fra http://www2.kb.dk/udstillinger/astroweb/Astronomer/Copernicus.html

 

© Copyright 2004 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek & Copyright 1940-44 Andreas Friis