Tycho Brahe (1546-1601)

Endevæggene
- Den østlige endevæg
- Den vestlige endevæg
- Sammenstilling

Portrætterne
- Den sydlige væg
    - Hippokrates
    - Steno
    - Newton
    - Pasteur
    - Darwin
- Den nordlige væg
    - Aristoteles
    - Tycho Brahe
    - Kopernikus
    - Ørsted
    - Einstein
- Den vestlige endevæg
    - Bohr
    - Krogh

Andreas Friis
Artikel af Hannemarie Ragn Jensen

Tycho Brahe var søn af en dansk adelsmand. Han blev sat til at læse jura, men var meget mere interesseret i astronomi. Under sine juridiske studier brugte han i smug megen tid på astronomien. Brahe observerede supernovaen 1572 meget indgående og udsendte året efter en lille bog De nova stella ... om sine iagttagelser. Denne bog gjorde ham kendt over hele Europa. I bogen påviste han, at den nye stjerne var længere væk end Månen. Dette var betydningsfuldt, fordi han derved kunne påvise det forkerte i den aristoteliske tanke om, at alt uden for Månens bane var evigt og uforanderligt. Hermed led det geocentriske verdenssystem et alvorligt knæk.

De nova stella var medvirkende til, at Frederik II (1534-1588, konge 1559-1588) gav ham Hven i forlening, så han der kunne bygge et observatorium. Tycho byggede Uraniborg (med observatorium, bolig, bibliotek og kemisk laboratorium) og Stjerneborg på Hven og opførte en papirmølle og et bogtrykkeri. Han arbejdede på Hven i ca. 20 år og indrettede sine observatorier med tidens bedste instrumenter. Han gjorde Hven til et forskningscenter i verdensklasse. Omkostningerne ved driften af observatorierne var meget store, mellem 1 og 2% af kronens indkomster.

I 1577 observerede Tycho en stor komet. Han fandt, at den også var uden for månens bane, og tilmed at den passerede mellem krystalsfærerne uden at disse gik itu; hermed fik den aristoteliske lære endnu et grundskud. Kometobservationerne blev udgivet i 1588 i bogen De mundi aetheri recentioribus phaenomenis, hvor han også publicerer sit eget verdenssystem, som en tid lang stod som konkurrent til Copernicus' system. Brahe kunne ikke forlige sig med tanken om, at en så stor masse som Jorden skulle kunne bevæge sig, og derfor måtte Jorden befinde sig i verdens centrum. Uden om jorden kredsede Solen med planeterne som drabanter. Ud fra tidens observationsteknik var det ikke muligt at afgøre, om Copernicus' eller Brahes system var det rigtige. Brahes system, som beholdt jorden i centrum tiltalte dele af den katolske kirke, fx de videnskabeligt velfunderede og pavetro jesuitter; uden afgørende at bryde med Aristoteles' geocentriske system, løste Brahes system nogle af svaghederne ved Aristoteles'

Efter tronskiftet i 1588, hvor Christian IV blev konge, blev tiderne vanskeligere for Tycho Brahe. Han blev anklaget for ikke at overholde sine forpligtelser som lensherre - og han blev anklaget for at overtræde en række kirkelige forskrifter og for at være bondeplager. Dette bragte ham i miskredit, og i 1597 forlod han Hven og bosatte sig i København. Her blev han chikaneret i så høj grad, at han til sidst forlod Danmark. Han tog først til Rostock og senere til Wandsbeck ved Hamborg. Han forsøgte - uden større diplomatisk finesse - at forlige sig med Christian IV, men uden held. I Wandsbeck udsendte han Astronomia Instauratæ Mechanica (link til eletronisk udgave på Det kgl. Bibliotek), som han sendte til en række kolleger og fyrster i Europa. Resultatet blev, at han kom til Praha som kejserlig matematiker. Han kom til Praha i 1599, hvor han boede indtil sin død i 1601. Tycho Brahe er begravet i Tejn-kirken i Praha.

I Praha fik Tycho en medarbejder, Johannes Kepler, som efter Tychos død overtog hans optegnelser. Observationerne af Marsbanen dannede grundlag for Keplers opdagelse: At planeterne ikke bevæger sig i cirkler, men i ellipser.

Tycho Brahe står som en af de største danske videnskabsmænd gennem tiderne. Han var forud for sin tid, hvad angår observationsmetodologi. Han gjorde sig uafhængig af andres meninger om måleresultater - han lagde vægt på, hvad han selv og hans assistenter målte sig frem til ved gentagne målinger med samme eller forskellige instrumenter. I dag kan det virke banalt, men i Brahes egen tid var det revolutionerende. I en tid, hvor kikkerten ikke var opfundet, foretog han observationer - for en del med instrumenter af egen konstruktion - af hidtil ukendt præcision. Hans unøjagtighed var mindre end 1 bueminut. Brahe udarbejdede nogle af sin tids mest omfattende observationsprotokoller, som han tog med sig til Praha, da han gik i landflygtighed.

Tekst fra: http://www2.kb.dk/udstillinger/astroweb/astronomer/brahe.html
Se også: http://www2.kb.dk/tekster/denovastella/efterskriftchristianson.html