Niels Bohr (1885-1962)

Endevæggene
- Den østlige endevæg
- Den vestlige endevæg
- Sammenstilling

Portrætterne
- Den sydlige væg
    - Hippokrates
    - Steno
    - Newton
    - Pasteur
    - Darwin
- Den nordlige væg
    - Aristoteles
    - Tycho Brahe
    - Kopernikus
    - Ørsted
    - Einstein
- Den vestlige endevæg
    - Bohr
    - Krogh

Andreas Friis
Artikel af Hannemarie Ragn Jensen

Bohrs akademiske karriere gik hurtigt. Allerede fire år efter studentereksamen modtog Bohr i 1907 Videnskabernes Selskabs guldmedalje og endnu fire år senere blev han dr. phil. på en afhandling om metallernes elektronteori.

Efter disputatsen tog Bohr til England, hvor han studerede under J. J. Thompson og Ernest Rutherford. Rutherford havde kort forinden offentliggjort sin atommodel, som Bohr kombinerede med kvanteteorien. Dette førte til, at han i 1913 kunne fremsætte sine berømte postulater, hvoraf det andet postulat indebærer det tilsyneladende paradoks, at en elektron kan springe fra en elektronskal til en anden uden på noget tidspunkt at befinde sig mellem skallerne. Dette gjorde Bohr verdensberømt, og førte til at han i hurtig rækkefølge blev docent i København, lektor i Manchester og endelig professor i København.

Bohr stod selv for oprettelsen af Institut for teoretisk Fysik på Blegdamsvej, og han gjorde det til et internationalt samlingspunkt for atomfysikere, dels ved at lade studerende fra mange lande læse hos sig og dels ved at indkalde til tilbagevendende møder i København. Bohr var den store inspirator, og fra instituttet på Blegdamsvej udgik der et væld af artikler, mange med Bohr selv som forfatter.

I 1922 fremsatte Bohr den teoretiske baggrund for det periodiske system, og hermed blev han kvantekemiens grundlægger. Fra 1925 opstillede Bohr kvantefysikken, som skabte logisk sammenhæng i Bohrs tidligere arbejder, men som også indebærer, at man ikke længere kan observere et objekt uden at påvirke det; derfor er beskrivelsen af forsøgsopstillingen helt nødvendig for tolkningen af resultaterne. Disse arbejder førte også til Bohrs komplementaritetsfilosofi.

I 1930'erne bidrog Bohr væsentligt til forståelsen af atomkernerne, et arbejde, som også bidrog til mulighederne for fremstillingen af atombomben.

Bohr måtte som jøde flygte til England i 1943. Forinden, i 1941, havde et meget omtalt møde mellem ham og den tyske atomfysiker, Werner Heisenberg, selv elev af Bohr, fundet sted i København. Heisenberg var på det tidspunkt dybt involveret i fremstillingen af en tysk atombombe, men hvad samtalen gik ud på, forblev en hemmelighed mellem de to. I 2002 blev en række papirer offentliggjort, som sandsynliggør, at Bohr ikke gav Heisenberg oplysninger, som han kunne bruge i sit arbejde. Efter flugten kom Bohr til USA, hvor han blev rådgiver for Manhattan-projektet.

Efter krigen forsøgte Bohr forgæves at forebygge kaprustningen mellem Sovjetunionen og Europa/USA, dels ved møder med højtstående politikere og dels ved åbne breve til FN; politikerne forstod ikke Bohrs synspunkter.

Bohr modtog mange hædersbevisninger, bl.a. nobelprisen, ca. 30 æresdoktorgrader og elefantordenen.