Trusler og tyvekoster


|
Tilbage til forside |

BOGTYVERIER OG MUTILERINGER

Så længe der har været bøger, har der været bogtyve. De solide kæder, som mange bøger var forsynet med i middelalderens klosterbiblioteker, taler deres tydelige sprog om behovet for tyverisikring. Efterhånden blev lænkerne opgivet – bl.a. som følge af at bibliotekernes samlinger voksede drastisk med udbredelsen af trykkekunsten i 14-1500-tallet. Men bibliotekerne sørgede for – som de stadig gør – at markere deres ejerskab gennem tydelige stempler og navnetræk.
På det store bogmarked, der udviklede sig efter trykkekunstens opfindelse, kunne eksklusive værker, både trykte og håndskrevne, sælges for mange penge. De var kostbare prestigegenstande og samlerobjekter. Økonomisk fortjeneste er baggrunden for mange af historiens store bogtyverier.
Et berygtet, men også gådefuldt eksempel er den lærde italienske matematiker Guglielmo Libri (1803-1869), der misbrugte sin stilling som officiel biblioteksinspektør til at stjæle i tusindvis af bøger og håndskrifter fra franske biblioteker. Men Libri var ikke blot en simpel stortyv. Han var en anerkendt lærdomshistoriker og talte varmt for studiet af lærdoms- og boghistorie.
Andre af historiens berømte bogtyve har imidlertid selv været bogsamlere, der har ønsket at erhverve bøger til deres egne samlinger. Nogle har været styret af bibliofili – ”kærlighed til bøger”, specielt deres udstyr og historie – mens forskningsmæssige interesser har fået andre til at tilegne sig bøger, eller dele af dem, ad ulovlig vej.
Lærde bogtyve omtales ofte i 15- og 1600-tallet. Historikeren Daniel Morhof konstaterede i 1688: ”Ligesom hele biblioteker kan blive taget som krigsbytte, begås der også kriminelle handlinger mod håndskrifter. Enten bliver de stjålet i deres helhed, eller også bliver der skåret i dem – også af lærde mænd”. Hvad Morhof her siger om håndskrifter, gjaldt også for trykte bøger. Men ”bogtyv” er en anklage, man ofte møder mellem lærde i 15-1800-tallet. Den kan have karakter af skældsord, og det kan være vanskeligt at afgøre, om den har noget på sig.
I Det Kongelige Biblioteks samlinger findes flere bøger og håndskrifter, som engang i ældre tider måske er blevet stjålet.


FRIEDRICH LINDENBROG OG D.G. MOLDENHAWER – LÆRDE BOGTYVE?


Se værket Se værket


MUTILERING

Også enkelte blade af bøger kan være i fare for at blive skåret ud og stjålet. Særlig udsatte er landkort og andre illustrationer, som er salgbare i sig selv. I de store auktionskataloger har enkeltblade ofte ligefrem deres egen afdeling.


Se værket Se værket Se værket

Til toppen


| Tilbage til forside |

© Det Kongelige Bibliotek 2006