Bogens Verden 1994 særnr.2
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Motivationstale for uddelingen af Edvard Pedersens Biblioteksfonds forfatterpris 1994
på 50.000 kr. til forfatteren Peter SeebergAf Erik Stubtoft
Med en mærkværdig blanding af aktualitet og virkelighedsfornemmelse besluttede bestyrelsen for Danmarks Biblioteksforenings gruppe D med stor glæde og næsten stolthed at indstille forfatteren Peter Seeberg til at modtage Forfatterprisen for 1994, som er på kr. 50.000.Aktualiteten kan findes i flere tilfældige forhold.
DBs årsmøde 1994 blev placeret i Viborg, som vel i høj grad kan identificeres af mange med netop Peter Seeberg. Det gav en oplagt chance for at imødekomme en længe spiret idé om at give forfatterprisen til Peter Seeberg for hans liv som forfatter og museumsinspektør, som organisationsmenneske, debattør og meget andet.
Derudover havde aktualiteten en anden indfaldsvinkel. Til næste år, altså i 1995 - fylder Peter Seeberg nemlig 70 år - og når DB ønsker at give ham forfatterprisen er det en god anledning til at hylde ham. Nu er 1994 ikke 1995, men Peter Seeberg er Peter Seeberg og Danmarks Biblioteksforening er gæst i Peters by. Så et år fra eller til spiller vel ingen rolle.
Men forfatterprisen uddeles jo ikke bare fordi en forfatter har fødselsdag eller bor i Viborg.
Den gives på grund af kvalificerede bedømmelser af det forfatterskab, som den nominerede har præsteret. Det er også tilfældet med dette års forfatterpris.
Vi, der har haft arbejdet med at nominere Peter Seeberg, har egentlig haft en let opgave.
Næsten mere end for nogen anden forfatter kan interesserede nemlig ty til mange forskellige kilder for at blive overbevist om Peter Seebergs mangesidede kvaliteter.
Torben Brostrøm og Mette Winge har i værket "Danske digtere i det 20. århundrede" givet deres bidrag - og i værket "Fra Peter Seeberg til Elsa Gress" bidrager Bjarne Sandstrøm til bedømmelsen.
Også i Ib Bondebjergs og senere Vagn Thule Hansens introduktion af Peter Seeberg findes rigeligt belæg for et valg til modtagelsen af forfatterprisen.
Men et par lovord skal der følge med en forfatterpris:
"Hos Peter Seeberg er det særprægede en styrke. Hans prosa beherskes af den store humors undertone af tragik. Stilen er bevidst forenklet til en nøgen normalprosa, der foruroliger læseren ved de enkle spørgsmål, den stiller. Når Seeberg er bedst, engageres læseren ved at føle, at det er væsentligt for ham selv at tage stilling".Bedre beskrivelse af Peter Seeberg kan vel ikke siges.Ordene er Erland Munch-Petersens fra hans pjece med et forfatterportræt, som med lidt ihærdig søgen stadig kan findes på nogle biblioteker.
Pæne ord og anmeldelser kan oplistes i lange baner - fra Peter Seebergs første fremtræden som forfatter i novellen "Spionen" i tidsskriftet "Perspektiv" i 1953 - og frem til i dag.
De seneste pæne ord og anmeldelser har vi kunnet observere i forbindelse med det absolut fortjente og velkvalificerede valg af Peter Seeberg som formand for det af regeringen nedsatte Nævn for Etnisk Ligestilling.
Der var lutter roser til den regering, der udnævnte - som Dagbladet Information skrev - "den nu pensionerede direktør for Viborg Stifts Folkemuseum - fordi der er tillid til, at han konstruktivt kan styre Nævnet og os andre frem til at opføre os ordentligt mod anderledes farvede brødre og søstre".
Stadig med et citat fra Information hedder det: "Det må siges at være noget af et scoop for regeringen, at denne milde mand, der i 1956 udgav romanen "Bipersonerne", men på den anden side også i en novelle har beskrevet, hvorledes en enkelt flue kan udløse et orgie af raseri med voldsomme ødelæggelser til følge, har sagt ja til i sit otium at varetage denne uriaspost."
Det er fristende at lade tanken om dette nævn for etnisk ligestilling passere forbi den verden af bøger og biblioteker, som vi der er samlet her i dag, er optaget af.
Måske skulle også bibliotekerne finde sin plads i kampen for den etniske ligestilling - og på den måde, som et bibliotek nu engang kan bidrage, forsøge at få mennesker til at opføre sig anstændigt mod hinanden.
Er det kun politi og myndigheder, der kan lastes for, at der er flertydige holdninger i befolkningen overfor etniske mindretal og anderledes udseende medmennesker? Kan vi mon ikke hver for sig nævne andre?
Jeg fornemmer en relation mellem fra romanen "Hyrder" fra 1970 til Peter Seebergs udnævnelse som formand for det vigtige nævn.
I "Hyrder" er hovedpersonerne midaldrende hyrder, tandlæger, socialarbejdere og arkitekter. Disse velbjærgede fristes til at synke hen i tilfredshed med tingenes tilstand mellem deres opbrugte fortid og deres tomme fremtid.
Det er måske den gode hyrde: hans definition i forhold til andre mennesker, som Nævnet for Etnisk Ligestilling skal varetage.
I dagens Danmark er det jo også hyrder, tandlæger, socialarbejdere, arkitekter, men også mange andre befolkningsgrupper, som skal holdes fast på, at vi er et civiliseret samfund med respekt for andre mennesker som en naturlig del af vort kultursyn.
Ved denne lejlighed, hvor vi hylder Peter Seeberg for hans ord og gerninger - og vi med glæde og stor forventning ser ham anbragt på en uriaspost som formand for et nævn, der normalt kun kan forventes at blive øretævernes holdeplads, er det rimeligt at udtrykke den forventning, at netop biblioteket med alle dets muligheder for at have materiale for og om etniske befolkningsgrupper, giver sit store og aktive bidrag.
Kan vi mon - udover det kontante bidrag, som Peter Seeberg i dag modtager - give ham vort håndslag på, at som han har bidraget til bibliotekernes kvalitet gennem mange år, vil bibliotekerne kvalitativt bidrage til at understøtte hans arbejde for etnisk ligestilling ved bevidst at finde de muligheder frem fra vores hjerter og andre gemmer, der kan føre denne kamp frem til en positiv udvikling.
Peter Seebergs omfattende produktion og virke som skribent, de- battør, næsten fagforeningsformand, museumsinspektør ja og forfatter med titler, der spænder fra "God livsappetit", "Hovedrengøring", "Erobringen af Fyn" til - af alt - "Slå fritiden ihjel", fra romaner til noveller, fra artikler til allehånde rapporter, fra kataloger til jubilæumsbøger - alt det taler sit tydeligt sprog om en ener - som vi gerne vil hylde og glæde.
Det gør Danmarks Biblioteksforening så i aften ved at tildele ham Forfatterprisen for 1994.
Hjertelig tillykke.
Tilbage til toppen