Bogens Verden 1994 nr.3



Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel



Fra bibliotekets scrapbog

Michael Sinding: Fra bibliotekets scrapbog.
Søllerød Kommunebiblioteker 1943-93

Af folketingsmedlem Søren Hansen, Socialdemokratiet



Titlen angiver det lille format: scrapbogen. Men det skal man ikke lade sig narre af, for afdelingsbibliotekar Michael Sindings lille bog om udviklingen inden for Søllerøds kommunale biblioteker er fyldestgørende og spændende.

Bogen er, skriver stadsbibliotekar Karen Lunde Christensen i sit efterskrift, "spændende læsning for alle os biblioteksmedarbejdere", men jeg kan roligt tilføje, sandelig også for os lånere og for borgere med interesse for vores kommunes historie.

Bogens undertitel "Søllerød Kommunebiblioteker 1943-93" fik mig i første omgang til at tro, at sætternissen havde haft lidt for meget held med sit arbejde - for Søllerød Kommunebiblioteker fylder jo ikke kun 50, men 150 år. Men det var ikke sætternissen, for han har tilsyneladende været på juleferie, mens Sindings skrift er blevet til. De første 100 års bibliotekshistorie i Søllerød er tidligere beskrevet ved 100 års dagen af daværende overbibliotekar Erling Hoffmeyer, og Sindings bog er således blevet til i forlængelse af og som opdateret supplement til Hoffmeyers skrift.

Sinding gør kort rede for udviklingen fra betalingsbibliotek i 1843 til et efter datidens forhold veludviklet bibliotekssystem i 1943. Med dette afsæt begynder nutiden på mange måder for Søllerød Kommunes biblioteksvæsen. Lægger man et kulturpolitisk snit på besættelsen, er det mest iøjnefaldende, at danskerne blev storforbrugere af bøger. Aldrig før eller siden har vi købt, lånt og læst så mange bøger som dengang. Når vi bliver presset udefra øges interessen for vores egne værdier, sangen, litteraturen osv.

Men følgen blev et stort pres på bibliotekerne. Især fik hovedbiblioteket på Dronninggaards All‚ i Holte et pladsproblem, som overbibliotekar Hoffmeyer tillod sig at drage et hjertesuk over i jubilæumsskriftet - og årsberetningen - fra 1943. Det skulle han aldrig have gjort - mente det datidige sogneråd. Overbibliotekaren fik at vide, at kommunale tjenestemænd ikke skal kritisere de politiske beslutninger, og i øvrigt var årsberetningen alt for flot! Sognerådets visionære evner rakte ikke så langt, at man ville drøfte kernen i problemet. Godt, at tiden har ændret sig. Godt, at kommunalt ansatte nu kan ytre sig, og at der lyttes til dem.

Efter krigen voksede Søllerøds befolkning og med den biblioteksforbruget, ikke mindst blandt børnene. I 1952 flyttede hovedbiblioteket i Holte til mere tidssvarende omgivelser ovre på den anden side af gaden, samtidig med at turen snart kom til en modernisering af filialbibliotekerne. I 1960 blev der skaffet nye lokaler til filialerne i Skodsborg, Vedbæk og Gl. Holte.

Det er interessant at se, hvorledes biblioteksfolk allerede under besættelsen søgte at gøre biblioteket til et lokalt kulturcentrum med oplysende og underholdende arrangementer på et højt kvalitetsniveau. De organiserede biblioteksvenner må tilskrives en stor del af ansvaret for, at den gammeldags opfattelse af biblioteket som et bogudlånssted og intet andet er grundigt ændret.

Bibliotekerne har efterhånden udviklet sig til kulturcentre. Og det er ikke så ringe. Vores yngste barn fik sin operadebut, da børnebiblioteket opførte "Tykkefløjten" - hun var så lille, at hun ikke kunne sige "Tryllefløjten".

Sindings skrift gør rede for såvel det, som skete - som det, der aldrig skete. "Det magiske pladsproblem", som Sinding kalder det har trukket en bred vifte af projekter med sig, som aldrig blev til virkelighed. Hvad der blev realiseret var bl.a. et musikbibliotek (1968), ombygningen af Nærum Hovedbibliotek (1970), og Holte Børnebibliotek (1971). Især musikudlånet blev en succes, der var ved at vælte huset, og Sinding understreger, at bibliotekerne gjorde en stor indsats for at anskaffe nye plader og yde en perfekt service. Nogle mener, at biblioteker kun er til bøger. Men for nogle spiller Carl Nielsen og Bach lige så stor en rolle som Rifbjerg og Johannes V. Jensen. Derfor skal musikken være med, og den skal være gratis at låne.

Da Holte Bibliotek flyttede ind i Holte Midtpunkt i 1978, fik centerbiblioteket for første gang til huse i et decideret indkøbscentrum, og det at lægge et bibliotek i et forbrugercentrum kan måske forklare en massiv stigning i udlånet.

En lokal skandale bliver der også gjort rede for, nemlig Gl. Holte Biblioteks nedlæggelse i 1984. Skatteprocenten skulle holdes i ro, mente de konservative, og besparelsen kunne hentes ved at nedlægge et bibliotek. "På lidt længere sigt", skriver Sinding konstaterende, "var bibliotekslukningen nok medvirkende til, at der opstod splittelse i de konservatives rækker, og at magten gled partiet af hænde".

Sindings skrift følger institutionens historie de seneste 50 år med stor opmærksomhed til alle sider og - naturligt nok - fra bibliotekspersonalets synsvinkel. Brugerne af biblioteket er kun til stede som efterspørgende publikum, som man tjener bedst muligt. Først med brugerundersøgelsen fra 1985 begynder biblioteket at interessere sig for, hvad lånerne mener om bibliotekets service og deres beliggenhed.

På et af bogens mange gode fotos ser man, at EDB nu har gjort sit indtog på biblioteket. Det har jeg nu ikke megen forstand på, faktisk slet ikke. Men jeg havde stor glæde af det elektroniske vidunder, da jeg for nylig efterlyste en bog med masker fra Bali. Den venlige bibliotekar kunne krydssøge på "masker" og "Bali". Og jeg fik, hvad jeg havde brug for, selv om bestillingen var noget speciel.

Søllerød kommunebiblioteker har på det sidste indskrevet sig i Danmarkshistorien. Det skete i forlængelse af Folketingets vedtagelse af, at der kunne opkræves afgift på musikudlån. Da loven blev forelagt af den borgerlige regering, sagde Mogens Glistrup tak - hele atten gange - fra Folketingets talerstol. Han tænkte vel: nu ryger musikken - det næste bliver bøgerne. Men sådan gik det heldigvis ikke. For Højesteret sagde nej - der kan ikke opkræves gebyr med mindre ophavsretsmændene siger ja, og det gør de ikke. Jeg ved at kulturudvalgsformand Jørgen Jensen var godt tilfreds med, at Søllerød Kommune blev underkendt i denne sag.

For nogle år siden sang hele landet med på De Nattergales sang: "Oh, it's good to be a nisse". Med Sindings scrapbog kan man passende synge: "Oh, it's good to have a folkebibliotek!"



Tilbage til toppen