Bogens Verden 1994 nr.3
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Forrige artikel
Hvor kommer bibliotekaren fra? Af Poul Daugaard, forhenværende stadsbibliotekar
Ole Harbo: Bibliotekaruddannelse i Danmark i 75 år. 1918-1993. 32 s.ill.
Modsat min velskrivende og velorienterede og gamle ven, Ejgil Søholm, ser jeg ikke nogen anledning til stor klage over rektor Harbos lille skrift om udviklingen i biblioteksuddannelserne. Vel kan man, hvis man vil lede efter lus på elefanten finde enkelte småfejl, eksempelvis i opregningen af Thomas Døssings litterære virksomhed (s. 26), hvor forfatteren glemmer at anføre Døssing-antologien (og -bibliografien) fra 1990. Ligervis kan man være smålig nok til at bemærke, at Jørgen Bankes bog fra 1919 hedder Bøgers Brug (s. 26), og at Robert L. Hansens ledelse af biblioteksskolen begynder enten i 1925 (s. 10) eller i 1926 (s. 28). Men dette er dog kun interessant for de særligt nærsynede. Af almen interesse er den behageligt kortfattede og koncise beskrivelse af det moderne mirakel, som bibliotekarstandens udvikling udgør - fra den første skoles start den 16. september 1918 med 15 elever i et 3- måneders kursus + 4 måneders praktik - til nutidens biblioteksskole med 200 studerende, sigtende på såvel folke- som forskningsbiblioteker, fordelt på skolen på Amager og skolen i Ålborg, i et 4-årigt studium. Her ser vi Fugl Føniks opstå, ikke af asken - men af en ideel stræben mod en folkelig kulturvækst i samfundet.Det er for en ældre (gammel?) biblioteksperson meget nostalgisk fængslende at se på billederne, også det på side 11, hvor biblioteksskolen 1930/31 optræder i kjole og hvidt. Her bemærker man, at blandt dignitarerne er Thomas Døssing den eneste, der har noget i knaphullet. Personligt savner jeg et udmærket billede fra skolens 25 års jubilæum i 1943 (min årgang!), hvor et flertal af daværende og vordende velærværdigheder i biblioteksfaget kan ses (Bogens Verden 1943, s. 283).
Det afsluttende afsnit med personoplysninger er meget nyttigt, men belyser rigtignok også med sine 29 numre savnet af en ajourført bibliotekarstat, nu mere end 30 år siden den sidste.
Til substansen i Harbos lille oversigtsværk dette: jeg erindrer fra mine aktive år diskussionerne forud for den store uddannelsesreform i 1966, at nogle af os var betænkelige ved kursen mod akademiseringen, og at vi pegede på nødvendigheden af at fastholde folkebibliotekets væsen som en folkeoplysende institution med rod i det folkelige versus det akademiske væsen. I den anledning mindes jeg at have hørt vore synspunkter refererede med hån derhen, at vi forlangte, at skolens lærere "skulle have jord under neglene". Jeg er ikke interesseret i rollen som en gammel Jeronimus, men jeg er ikke sikker på, at vort standpunkt dengang er uaktuelt. Jeg er formentlig ikke tilstrækkeligt aktuelt orienteret til at tale med stor vægt i denne sag - men med stor respekt for mange af folkebibliotekernes senere udviklinger, vil jeg dog bemærke en beklagelig samtidighed i den stadig tiltagende akademisering af bibliotekarstanden og en bred populistisk tendens i biblioteksvirksomheden - i bogvalget og i organiseringen af biblioteksindretningen (de moderne "markeder" o.l.). Det er vel ikke mærkeligt, at vi i folkebibliotekerne med velstandsbølgen samlede os om at kvalificere "apparatet", teknisk og økonomisk - men hvor blev bibliotekaren som samfundsperson af? Når biblioteker omtales i pressen, er det i anledning af en udstillingsåbning, etablering af noget edb, nyindretning af lokaler, nedskæringer i budgettet, etc.
Tager jeg helt fejl, eller har biblioteksskolen glemt at minde bibliotekarerne om, hvor de kommer fra, og hvor de skal hen?
Tilbage til toppen