min far

han vaklede
og jeg fangede hans øjne -
aah som vidunderlig tavse
hjælpeløse fuglehjærter var de
med den store smertes kraft,
som er kunsten,
straalende i et blankt hav -
o svagheden greb mig som en storm
og jeg slog -

en nat, hvor een lampe samlede al ensomhed, sprængtes frugten og hans liv stormede ud i toner
og tvang himlen til graad -
og jeg bed i min tunge
afmægtig -

o, far
to hvide fugle
vogter godheden i min sjæl
med uovervindelig hellighed
dine hænder -