Transskription af brev fra Gustaf Munch-Petersen til hans far, Jon Julius Munch-Petersen. Da brevet blev skrevet, var Gustaf Munch-Petersen netop vendt tilbage fra Lund, hvor han uden held havde forsøgt at genoptage sine universitetsstudier: 23 - XII - 32 kære pappa! jeg er ikke kommet for at tale med pappa, fordi jeg er saa nervøs og oversensibel lige for tiden, at jeg bare vilde risikere at baldre [bralre] ud med ting, jeg slet ikke mener -, og som bare vilde gøre alt være [værre] - men jeg synes dog, at pappa skal høre fra mig inden jul - jeg vil bare sige, at jeg er saa glad for de (saa faa) gange, hvor pappa har talt med mig, "rigtig" talt med mig - og jeg synes ikke, at disse andre bestemte forhold og meninger, hvor vi ikke er enige, og paa grund af en mængde forhold, maaske ikke kan blive det, skal have lov til at ødelægge alt det gode, der, hvis vi kunde bortse fra og negligere disse ting, kunde komme ud af vort forhold - jeg udtrykker mig maaske uklogt -, men det, jeg vil sige nu, er bare, at jeg er ked af disse ting, ikke fordi jeg ikke maatte handle, som jeg har gjort, men fordi pappa dog skal forstaa, at intet er sket af uvilje ell. had, men af helt andre grunde - jeg haaber og venter, at jeg saasnart jeg er mere rolig og behersket, maa faa lov til at tale med pappa om disse ting - og: at pappa trods alt, vil kunne forstaa mig bedre end de allerfleste andre og inderst inde ogsaa gør det - det er jeg saa glad for, og jeg forstaar, at pappa er vred -, det er der grund til - men samtidigt tror jeg, at pappa dog vil kunde forstaa disse ting, hvis vi faar talt om dem - pappa er mere kunstner af sind end de fleste jeg kender - og det er jeg stolt af - jeg synes trods alt, at jeg nu har lov til at ønske (ønske) pappa en glædelig jul - og jeg gør det i ærlig og god hensigt - gustaf. hils mamma -