Webstedet CODICES LATINI HAUNIENSES – forkortet CLH – er blevet reorganiseret og stærkt udvidet. CLH giver nu adgang til henved 50 latinske håndskrifter, alle gengivet i deres fulde omfang. Det er flere bøger end der fandtes i mange af middelalderens klosterbiblioteker. 

En betydelig del af håndskrifterne på CLH rummer klassikere fra romersk oldtid, men også bibelske, patristiske, middelalderlige og humanistiske tekster er nu inddraget og tilgængeliggjort på nettet. De ældste håndskrifter er kopieret i karolingisk tid omkring år 800, de yngste i den italienske renæssance i 1400-tallet og de første år af 1500-tallet. På CLHs oversigtsside er håndskrifterne grupperet ikke blot efter indhold og forfattere, men også efter håndskrifternes affattelsestid. Man kan således på CLH følge skriftens udvikling i Vesteuropa gennem 700 år.

Alle håndskrifter indledes af introduktioner på dansk og engelsk, med beskrivelser af håndskrifternes fysiske data og tekstlige indhold, deres historie samt andre relevante oplysninger. Indledningerne afsluttes af en udførlig bibliografi, der dels afspejler håndskrifternes forskningshistorie, dels giver et nyttigt udgangspunkt for fortsatte studier. Introduktionerne, der er udarbejdet af Erik Petersen, ajourføres løbende, ligesom der fortsat vil blive føjet nye udgaver til CLH. Helt nye på nettet – og på CLH - er faksimiler af håndskriftet GKS 378 2° med Ciceros filosofiske skrift om pligter, De officiis, kopieret i 1425, og Juvenal-håndskriftet GKS 2033 4° fra det 12. århundrede.

CLH er koordineret med det parallelle websted FRAGMENTA LATINA HAUNIENSIA – forkortet FLH – der giver adgang til et omfattende udvalg af Det Kongelige Biblioteks latinske fragmenter. Samlet giver CLH og FLH adgang til et meget stort kildemateriale, som tidligere kun var tilgængeligt på bibliotekets højsikrede læsesale. De to websteder henvender sig til forskere og studerende indenfor et bredt felt af humanistiske og teologiske områder, og, naturligvis, til alle andre med interesse for middelalderens rige bogkultur. 

CLH redigeres ligesom FLH af seniorforsker Erik Petersen, som også har skannet samtlige håndskrifter. Skanningen er foretaget på den skannerstation, som biblioteket anskaffede i 2003, med et betydeligt løft af billedkvalitet til følge. Skanningen er foregået i tæt samarbejde med Jørgen Byberg Hansen, DUP, som tillige har stået for den tekniske efterbehandling af optagelserne.

I forbindelse med reorganiseringen har CLHs virtuelle bibliotek samtidig ændret adresse. Adressen til oversigten over de middelalderlige bøger er nu: www.kb.dk/elib/mss/clh/clh.htm. 

Til top

Museumsbygningen afholdt 6. juni en bogauktion, hvor bl.a. bøger fra bog- og litteraturhistorikeren Erik Dals private samling blev udbudt. Erik Dal (født 1922), var i årene 1953-1967 ansat ved Det Kongelige Bibliotek, fra 1963 som leder af Danske Afdeling; senere blev han afdelingsleder på Biblioteksskolen og administrator for Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
          På auktionen erhvervede Det Kongelige Bibliotek et enestående samlebind af 93 trykte, danske viser, de fleste udgivet i første halvdel af 1700-tallet. Størstedelen er anonyme og uden trykkeår, men af og til findes en forfatterangivelse, bl.a. Thomas Kingo og den norske digter Peder Dass. Der er sandsynligvis flere af samlingens visetryk, som ikke er bevaret i andre eksemplarer. Viserne er arrangeret i grupper – religiøse viser, historiske viser, kærlighedsviser osv.
          På indersiden af bindet står navnet Schøning, og et håndskrevet alfabetisk register over viserne til sidst i bogen er skrevet med samme skrift. Det er altså rimeligvis denne Schøning der har sørget for at samle og ordne viserne, og bogen omtales derfor som Schønings Visebog. Erik Dal har tidligere skrevet en artikel om visebogen (i Traditioner er mange ting. Festskrift til Iørn Piø, 1997, s. 44-51), og her måtte han afstå fra en nærmere bestemmelse af hvem Schøning var. Takket være museumsinspektør Jakob Seerup, Orlogsmuseet, er det imidlertid nu lykkedes at identificere ham som søofficeren Peter Schiønning (1732-1813), hvis omfattende privatarkiv ligger på Det Kongelige Bibliotek. Arkivet har stor kulturhistorisk værdi, og bl.a. fremgår Schiønnings interesse for tidens viser flere steder i optegnelserne.
          Bogen stammer fra kaffegrosserer H. I. Andersens bogsamling og blev i 1941 solgt til grosserer Valerius Ragoczy, hvis enke forærede den til Erik Dal i 1964.

En anden bemærkelsesværdig erhvervelse fra Erik Dals samling er en udgave af Hans Thomissøns Salmebog og fem tilhørende andagtsbøger, alle trykt i Lübeck i 1586-87 – og alle kun kendt i dette ene eksemplar. De to bind har tidligere i det 20. årh. tilhørt biskop Jon Helgason i Reykjavik. I 1969 blev de udbudt på auktion og købt af Erik Dal. Han sørgede dengang for at KB fik mikrofilm af disse unika-tryk, som altså nu selv er indgået i bibliotekets samlinger.

Til top

Forfatteren Per Højholt (1928-2004) donerede i 1994 en stor del af sit daværende arkiv til Håndskriftafdelingen (acc. 1994/114). Det drejede sig primært om en større brevsamling og manuskripterne med talrige udkast til en lang række af hans digtsamlinger og andre værker.

Nu er også Højholts efterladte papirer doneret til afdelingen. Af indholdet kan udover breve nævnes manuskripterne til gennembrudsværket, digtsamlingen 'Poetens hoved' (1963) og romanen 'Auricula' (2001). 

De efterladte papirer vil kunne benyttes på Håndskriftafdelingens læsesal senere på året, når de er blevet ordnet og registreret. En detaljeret registrant over indholdet af begge samlinger vil blive offentliggjort online, og endvidere vil en række udvalgte manuskripter og udkast blive udgivet i lighed med det kanoniserede manuskript til digtet 'Personen på toppen', der som meddelt i sidste Nyhedsbrev er udgivet som del af Det Kongelige Biblioteks bidrag til Kulturkanonen (se digtet her). Udgivelserne er en del af Det Kongelige Biblioteks bidrag til en række kommende aktiviteter, herunder forskningsmæssige, bl.a. vedr. Per Højholts forfatterskab, der i samarbejde med Syddansk Universitet (Kolding) og Statsbiblioteket vil blive udfoldet under fællesbetegnelsen "Forfatterfigurens forandringer". 

Af andre nyerhvervede breve og manuskripter kan nævnes:
Salomon Levysohn, dansk dirigent og pianist, 1858-1926: Scrapbøger, fortrinsvis vedr. Studentersangforeningen 1889 - 1912.

Niels W. Gade: 1 brev til violinisten Georg Haenflein vedr. violinkoncerten Op. 56, dat. 25. 7. 1889.

N. Busch-Jensen, fhv. justitsminister: Nogle papirer vedr. besættelsen.

Breve til oversætteren Karsten Sand Iversen fra AB Rabén & Sjögren, Mogens Boisen, Sven Delblanc, Canongate Books Limited, Carl Hanser Verlag, Den Blå Port, Reidar Ekner, Brian Friel, Sara Lidman, Lars Molin, Malcolm Pasley, Poul Vad.

Lise Nørgaard: Manuskripter og udklip.

William Louis Sørensen, kunstner, 1942-2005: Efterladte papirer.

Teatergruppen "Artibus": Arkiv.

Jens-Martin Eriksen: Manuskripter til "Entusiastiske historier" (1987), "Rejse under mørket" (1988), "Jim og jeg" (1989), "Den hvide væg" (1990), "De uforsonlige" (1992), "Memoire" (1992).

Søren Ulrik Thomsen: Manuskripter, udkast og forarbejder til avisartikler fra en rejse i U.S.A. (1999) samt manuskript og udkast til essayet "Hverdag, eventyr og tilfældighed" (2006).

Til top

Blandt Per Højholts efterladte papirer findes også manuskriptet til en engelsk oversættelse af '6512' samt en række afhandlinger om og anmeldelser af forfatterskabet.

Til top