17.1
Folk og Frihed, nr. 1
Folk og Frihed, Landbonummer, april 1944
Mens de illegale blade i almindelighed lagde hovedvægten på den nyhedsformidling, som censuren forhindrede de legale aviser i at bringe, koncentrerede "Folk og Frihed" sig om kronikker og artikler, der skulle påvirke meningsdannelsen. Man lavede særlige numre rettet mod befolkningsgrupper, som havde behov for at få hanket op i deres modstandsvilje, højskolerne og landbefolkningen f. eks. "Folk og Frihed" henvendte sig til kendte skribenter og forfattere, som skrev anonymt i bladet. Igennem mange numre var f. eks. Martin A. Hansen fast bidragyder.
17.2 Debatten om stikkerlikvideringerne
Folk og Frihed, nr. 17, den 25. august 1944
Ikke mindst debatten om stikkerlikvideringerne fik en fremtrædende plads i Folk og Frihed. Man skrev f. eks:
"Det er hævet over enhver Tvivl, at de gode danske Mænd, der har paataget sig at udrydde Stikkere, af egen Drift vil melde sig til Øvrigheden med en Redegørelse for deres Adfærd. Nødvendigheden heraf vil være indlysende, fordi hverken Sagen eller de paagældende kan taale, at noget holdes hemmeligt, og fordi der maa haves Sikkerhed for at mulige eller blot paastaaet Misbrug opklares og straffes.
Hvilket resultat vil nu en retslig Undersøgelse føre til for Stikkernes Drabsmænd? Det er givet, at en sund og oprindelig Retsfølelse vil kræve dem frifundet...."
Illegal bog: Der brænder en Ild: Forside & bagside
Illegal bog: Der brænder en Ild:
(s. 17: Dialog om drab og Ansvar)
I oktober 1944 udsendte "Folk og Frihed" en af besættelsestidens kendteste illegale bøger. Den kom i et oplag på 8500 eksemplarer. Omslaget var tegnet af D. E. S. Asmussen. Efter krigen udkom bogen i en legal udgave med alle forfatternavne tilføjet. Nogle af de kendteste var: Poul Sørensen, Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen, H. C. Branner, Knud Sønderby, Tove Ditlevsen, Hans Kirk og Kjeld Abell.
Mest bemærkelsesværdigt var dog Martin A. Hansens "Dialog om Drab og Ansvar", hvori han lod selveste Sokrates forsvare stikkerlikvideringerne. I 1953 kommenterede han selv sit forsvar således: "Dersom nogen nu læste "Dialog om Drab og Ansvar" vilde han maaske ikke mærke saa meget til de fjerne Nætters Besvær. Derimod vilde han vel bemærke, at Dialogen forudser noget om deres Skæbne, som var Redskabet, Dræberne. Onde Tider kunde komme for dem. Og de kom. Læseren vilde dernæst bemærke, at Dialogen tager alvorligt fejl i noget andet. Den paastaar, at disse Domme og Likvideringer efter Krigen vil blive frivillig forelagt danske Domstole, saa disse Nødværgehandlinger gennem en Retsakt lægges paa Folkets Skuldre. Deri tog jeg helt fejl.
En Oplysning om at det vilde ske saadan var dengang en Betingelse man maatte stille, den eneste Betingelse jeg saa mig berettiget til at fremsætte, før man løste den udefra kommende Opgave. Af andre Grunde kunde man ikke unddrage sig den, naar man først var med og billigede Aktion. Jeg fik da den ønskede Oplysning: Afgørelserne skulde efterprøves siden. Jeg ved ikke fra hvem den Besked kom og har ikke prøvet at efterspore det. Det var ogsaa manges Mening at saadan skulde det blive. Det skete ikke. Det var en Fejl. ..."
17.4
Niels Aage Nielsens lommebog
To breve til Niels Aage Nielsen, maj 1945
Niels Aage Nielsen var i 1944-45 som medlem af modstandsbevægelsens ledelse i Midtjylland beskæftiget med stikkerlikvideringer. I sin lommebog indførte han oplysninger og notater om mistænkelige personer. I de to breve meddeler en af hans folk, at likvidering er udført.