Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

For 250 år siden - i 1753 - udgav Samuel Simon Weise en lille visesamling med titlen Det Danske Syngende Nymphe-Chor, der var nyskabende for sin tid ved at bringe en række sange med nykomponerede melodier. Desværre fik den en begrænset udbredelse, på trods - eller måske netop på grund - af den gode hensigt at præsentere et lødigt viserepertoire.

Vi kender kun meget lidt til Samuel Simon Weises liv. Han var sandsynligvis født i København i 1699 som søn af en knapmager og omtales som "Instrumentist og Laqverer". 1744-1757 virkede han som organist ved Kastelskirken, hvor han efterfulgte Carl August Thielo, da denne sandsynligvis blev afskediget på grund af opførelsen af et passionsoratorium i kirken uden tilladelse fra præsten - endda mod entre. Derudover ernærede Weise sig som klaver- og harpelærer og underviste muligvis også i tegning. Endelig solgte han en overgang tasteinstrumenter og noder, og med denne meget vekslende arbejdssituation var Weise typisk for datidens musikere, der ikke havde fast embede. Det vides ikke, hvornår Weise døde.

Det meget udsmykkede titelblad viser en udsigt over København tegnet af maleren og sangeren Peter Cramer og stukket af gravøren Johan Haas. De to kunstnere samarbejdede i årene omkring 1753 sammen om en række smukke titelblade i kobberstik. Det var også Haas, der udførte titelbladet til C.F. Breitendichs koralbog.

Grunden til vores interesse for ham stammer overvejende fra hans visesamling Det Danske Syngende Nymphe-Chor. Den blev annonceret i slutningen af 1753 og betegnet som "1.te Samling", selv om der aldrig udkom følgende bind. Weise indrykkede i oktober 1753 en avisannonce, hvor han tilbød samlingen og dens efterfølgere til subskribenter, og man kunne tegne sig for et bind på forskellige papirtyper ved henvendelse til en række privatadresser i København.
Også ifølge forordet til selve samlingen regner Weise med at udgive flere hæfter, og han beder danske forfattere om at indsende gode tekstforslag. Endnu ved selve udgivelsen i januar 1754 kunne man tegne subskription på en samling nummer to.

Det Danske Syngende Nymphe-Chor indeholder 12 viser til anonyme tekster. Det er dog lykkedes at fastslå forfatteren til den første vise, To Rigers Velfærds Fødselsdag, nemlig Ambrosius Stub, der skrev digtet som en hyldest ved Frederik 5's 30-års fødselsdag. Den blev afsunget i Ribe, som man kan læse om i Post-Tidender, men vi ved ikke, hvilken melodi der blev brugt ved denne lejlighed. Et par andre tekster kan muligvis tilskrives søkaptajn Hans Leth. Mange af teksterne findes i tidens skillingstryk eller håndskrevne visesamlinger, nogle af dem helt tilbage til før 1700, men desværre uden forfatterangivelse. Der er hovedsagelig tale om tidens populære hyrdepoesi og andre kærlighedsdigte suppleret af lejlighedsdigte og en moraliserende vise.

Samlingen er et af de tidligste danske nodetryk, der trykker nodesatsen ved hjælp af kobberstik. Sangene er trykt med sangstemmen øverst ledsaget af en basstemme med generalbastegn og derunder teksterne opsat i vers. Efter avisannoncen var det dog oprindelig meningen, at der også øverst skulle have været en instrumental melodistemme, og at generalbassen skulle være udskrevet på to systemer, men det blev skåret fra i den trykte udgave.

Titelblad af 'Singende Muse an der Pleisse'

Titelblade til Singende Muse and der Pleisse (1736) med Leipzig i baggrunden.

Det er Weise selv, der har komponeret melodierne, og det var ikke normalt for tidens visesamlinger fra f.eks. Søren Terkelsen og Gabriel Voigtländer (se Voigtländers samling her). Disse udgivere tilpassede i stedet teksterne til kendte melodier. Weises kompositioner er typiske for tiden med en klar inspiration fra dansesatser med en instrumental stil, hvor man kan møde en del ornamenter, store intervalspring og rytmiske mønstre fra tidens danse. De er alle strofiske, holder sig nært til teksten og bliver ofte bedømt som ikke særlig sangbare set med nutiden øjne. Hvis man i stedet anlægger datidens målestok, er der en fin overensstemmelse mellem tekst og musik.

Weise havde især to forbilleder, som han benyttede som inspiration for sin udgivelse. Den ene var Carl August Thielos samlinger af viser fra Den Danske Skueplads. Thielo var Weises forgænger som organist i Kastelskirken og fik i 1746 bevilling til at arrangere danske skuespil sammen med Ludvig Holberg. Han udgav en stor del af de viser, der blev sunget i skuespillene i de fire hæfter med Samling af de Oder som på den Danske Skue-Plads udi Kiøbenhavn ere blevne opførte, hvoraf den første udkom i 1751. Sangene her var også strofiske, men med et større indslag af f.eks. drikkeviser og skæmteviser. En del af melodierne var nok taget fra tyske samlinger, men også enkelte danske komponister bidrog, og samlingerne opnåede stor popularitet.

Det andet forbillede var den tyske jurist Johann Sigismund Scholzes visesamling Singende Muse an der Pleisse, udgivet under pseudonymet Sperontes. Se noden her. Denne samling af omtrent 250 strofiske viser udkom i fire bind i Leipzig fra 1736 til 1745 med flere nye oplag indtil 1751. Viseteksterne beskriver lige som hos Weise borgerlige dyder og glæder, foruden kærlighed, venskab og håb også landlivet, årstiderne og kortspil. Melodierne er lånt og bearbejdet fra samtidige kilder, og tonesproget er præget af tidens dansesatser som menuet, polonæser og marcher. I Danmark skrev digteren og præsten Ambrosius Stub mange af sine poesier til Sperontes melodier.

Der udkom som nævnt kun ét bind af Weises samling, muligvis fordi sangene i Thielos samlinger var mere populære og kom ud til en større kreds ved at optræde i tidens skuespil. Weises forsøg på at højne standarden for viser fra de mere ligefremme teatersange til en lyrisk elskovspoesi lykkedes ikke rigtig, og hans samling blev snart glemt. I dag eksisterer der kun ét kendt eksemplar, som stammer fra Københavns Universitetsbibliotek, hvilket man kan aflæse af påskriften på det smukke bind "B.U.H." (Bibliotheca Universitatis Hafniensis). Noden befinder sig nu på Det Kongelige Bibliotek og kan ses i sin helhed på nettet.

Læs mere:
Se hele noden.

Den nyeste og grundigste behandling af samlingen findes i
Niels Martin Jensen: "Samuel Simon Weise og »Det Danske Syngende Nymphe-Chor«", Hvad Fatter gjør… Boghistoriske, litterære og musikalske essays tilegnet Erik Dal, red. af Henrik Glahn, Austin Grandjean, Poul Kristensen, Poul Steen Larsen og Erik Sønderholm. Herning 1982, s. 195-220

Derudover kan nævnes:

Niels Martin Jensen: "Samuel Simon Weise", Dansk Biografisk Leksikon 3. udgave, bind 15, København 1984, s. 378

Nils Schiørring: Musikkens Historie i Danmark, bind 2, København 1978, s. 134-35

Arthur Arnholtz, Nils Schiørring og Finn Viderø: Gamle Danske viser, bd. 5, Fædrelandssangen, København 1942 (heri noderne til To Rigers Velfærds Fødsels-Dag)

S.A.E. Hagens biografiske kortkatalog (Håndskriftafdelingen: Hagens Samling, kat. 32, 4to)

A.F. Büsching: Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften und Künste in dem Königl. Dänischen Reichen und Ländern 1, København og Leipzig 1754

Seks af sangene er indspillet med Ulrik Cold (sang) og Kristian Buhl-Mortensen (lut). CD'ens titel er Du dejlig Rosenknop. Danish Songs from the 18th Century, og den er udgivet i 1996 på plademærket Classico med nummeret CLASSCD 134. På denne cd kan man også høre uddrag fra Sperontes' samling.

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Marts 2003