Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen - Johan Borup og Borups Sangbog

'Se dig ud en Sommerdag'. Klik for større billede

Carl Nielsens melodi til "Se dig ud en Sommerdag" fra melodibogen til Borups sangbog

Carl Nielsen-sangen Se dig ud en Sommerdag til tekst af Jeppe Aakjær (fra digtsamlingen Fri Felt). Ligesom andre danske kendte og elskede melodier ville den måske slet ikke være blevet til, hvis det ikke havde været for højskolemanden Johan Borup og hans ide om, at samtiden havde brug for jævne sange - sange "i dagligdagstøjet".

Melodien til Se dig ud en Sommerdag er langt fra komponeret en sommerdag men derimod juleaftensdag 1914. I Carl Nielsens dagbog kan man se, at han i løbet af december 1914 skrev en række sange, hvor flere hører til hans mest kendte, blandt andre Jeg bærer med Smil min Byrde, Nu er Dagen fuld af Sang og Se dig ud en Sommerdag med tekster af Jeppe Aakjær. Den 28. december står der i dagbogen "Hermed færdig med Viserne og Borup's Sangbog". Med dette menes henholdsvis Thomas Laubs og Carl Nielsens En Snes danske Viser og Nielsens melodier til Johan Borups Dansk Sangbog.

Johan Borup
Johan Borup (1853-1946) var uddannet teolog. Han blev tidligt grebet af højskoletanken og satte sig for at oprette en højskole i København. Højskoleideen var ikke i høj kurs i hovedstaden, så i første omgang holdt han sig til betegnelsen kursus og indrykkede i 1891 en avisannonce, hvor han tilbød "Videregaaende Undervisning for Ikke-studerede Herrer og Damer". Det lå ham på sinde at komme i kontakt med alle samfundslag, og det lykkedes ham i høj grad at få tag i arbejderklassen med kurser i f.eks. at skrive, stave og regne. Først efter 25 år - i 1916 - kom skolen til at hedde Borups Højskole.

Portrætfoto af Johan Borup. Klik for større billede

Højskoleforstander Johan Borup (1853-1946), hvis sangbog fra 1914 fik betydning for fornyelsen af den danske folkelige fællessang.

Borups Sangbog
På et tidspunkt mente Johan Borup, at der var brug for en sangbog til undervisningen og møderne på skolen. Han var af den opfattelse, at en sådan sangbog ikke blot skulle indeholde gamle, kendte men også i høj grad mere samtidige sange. De nyere tekster fandtes der ikke altid melodier til, så Carl Nielsen, der allerede havde komponeret folkeligt klingende sange som Jens Vejmand og Du danske Mand, og som desuden i begyndelsen af året arbejdede med at forny den danske salmesang (i det der senere skulle blive til samlingen Salmer og Aandelige Sange), blev i 1914 koblet på Borups sangbogsprojekt med den opgave at tilvejebringe melodier til de nyere tekster, sådan at der kunne udkomme to bøger: en med teksterne alene og en med de nye melodier.

Titelbladet til Borups sangbog. Klik for større billede

Borups korte forord til sangbogen. Klik for større billede

Titelbladet og redaktørens kort forord til Dansk Sangbog. Som man kan se af forordet, lagde Borup vægt på at bogen i høj grad skulle indeholde nyere sange.

I slutningen af 1914 udkom tekstbogen, Dansk Sangbog. Det er en højskolesangbog, hvor Grundtvigs tekster spiller en central rolle, men samtidig er antallet af nyere tekster bemærkelsesværdigt højt i forhold til den tids højskolesangbøger, blandt andet er Jeppe Aakjær stærkt repræsenteret.

"Det er godt nok, at vi har en Krans af dejlige gamle Sange; den nulevende Slægt trænger ogsaa til Sang paa sit eget Sprog, i sin egen Aand…" skrev Borup i Højskolebladet i et forsvar for sin sangbog nogle år efter udgivelsen.

Dansk Sangbog afspejler Borups ide om, at hans samtid havde behov for sange, der sagde noget til netop deres tids mennesker og som kunne tåle at blive brugt til daglig og ikke kun ved særligt højtidelige lejligheder.

"Til daglig skal vi just have nogle Sange i Dagligdagstøjet, som taaler Slidet. [...] Vi skal have flere jævne Sange, netop Hverdagens Sange, ikke Hverdagssange, der klinger af Utilfredshed med Arbejdet, men Sange, som ud fra den nære daglige Virkelighed fører os om end blot en Tomme op derover." (Johan Borup i Højskolebladet 1917).

Melodierne
Carl Nielsen påtog sig at skaffe melodier, der passede sig for disse jævne sange i "dagligdagstøjet". Nogle af teksterne ville han selv komponere melodi til, andre gav han videre til sine elever. I Dansk Sangbog kan man se, hvordan de nye tekster er forsynet med komponistangivelser (Carl Nielsen, Thorvald Aagaard, Paul Hellmuth, Poul Schierbeck m.fl.).

Tekstbogens melodiangivelser er ved en stor del af sangene sat på på forhånd, altså inden de pågældende melodier overhovedet var blevet til, og de kom da heller ikke helt til at holde stik. I et brev til Johan Borup 16. november 1914 måtte Carl Nielsen således indrømme:

"Som De ser, slaar det ikke altid til hvad jeg har opgivet med Hensyn til Komponistnavnene ved de forskjellige Digte, men jeg er nødt til at bytte om og finde nye, (Laub!) dels fordi Komponisterne ikke altid kan finde Tonen til netop det opgivne Digt og dels fordi jeg jo udøver Kritik overfor den Del af Komponisterne som er mine direkte Elever, og lader dem prøve sig frem."

Carl Nielsen måtte altså lave lidt om på, hvem der skulle skrive hvilke melodier, og desuden bede vennen Thomas Laub om at hjælpe med et par bidrag.

Samarbejdet mellem Carl Nielsen og Thomas Laub
Bestillingsarbejdet med enstemmige, uakkompagnerede, folkesangsegnede melodier til Borups sangbog satte en ide i gang hos Thomas Laub, sådan at han 2. december 1914 skrev til Carl Nielsen for at foreslå ham, at de to sammen lavede en samling af jævne danske viser med forbillede i Weyses Morgensange og J.A.P. Schulz' Lieder im Volkston, eller som Laub også formulerede det: "gode Ord at synge paa gode folkelige Melodier". Carl Nielsen var straks med på ideen til det, der skulle blive til Laubs og Nielsens En Snes danske Viser I og II.

Samme dag, som Laub sendte sit forslag til Carl Nielsen om et visesamarbejde, sendte Johan Borup den nyudkomne Dansk Sangbog til både Nielsen og Laub, og en uges tid herefter begyndte Carl Nielsen at fylde sin dagbog med notater om nykomponerede sange. Sangene til En Snes danske Viser og til Borups sangbog blev komponeret i samme korte periode i december 1914, og flere af dem endte da også med at blive trykt begge steder.

Carl Nielsens manuskript til 'Se dig ud'. Klik for større billede

Carl Nielsens manuskript til Se dig ud en Sommerdag. Carl Nielsen har skrevet "Pag. 94", hvilket svarer til sidetallet i Borups tekstbog. (Sangen er ikke med i første samling af En Snes danske Viser, men først i anden samling fra 1917)

En Snes danske Viser I udkom i 1915 på Wilhelm Hansens forlag. Melodisamlingen til Borups Dansk Sangbog først året efter.

Af et brev fra Carl Nielsen til Wilhelm Hansens forlag 2. september 1915, hvor han beder om tilladelse til, at nogle af sangene fra En Snes danske Viser efterfølgende kan trykkes i melodisamlingen til Borups sangbog, kan man se, hvor optaget Carl Nielsen var af at nå ud til folk, ja vel nærmest opdrage dem musikalsk:

"Mig personlig har Sagen med en saadan folkelig Visebog interesseret og jeg vil gerne ofre noget paa, at der ude i Folket efterhaanden kan vækkes Sans for at der er Forskjel paa Melodier, thi maaske derved kan Sansen for det gode efterhaanden dukke frem."

Titelblad fra melodibogen. Klik for større billede

Komponistliste fra melodibogen. Klik for større billede

Carl Nielsens Melodibog til Johan Borups Sangbog (1916) eller som der står på titelbladet: Nye Melodier til de nyere Sangtekster i Johan Borups Dansk Sangbog redigeret af Carl Nielsen. Komponisterne er tydeligvis Carl Nielsen selv og hans elever samt vennen Thomas Laub.

Johan Borups Dansk Sangbog med Carl Nielsens melodisamling og senere især Folkehøjskolens melodibog (redigeret af Carl Nielsen, Thomas Laub, Oluf Ring og Thorvald Aagaard) gjorde Se dig ud en Sommerdag og mange andre sange med melodier af Nielsen, hans elever og Laub kendt i den brede befolkning og betød på grund af sangenes enkelthed og "dagligtøjs"-iklædning en fornyelse af den folkelige danske sang.

Uden Borups sangbog havde vi måske i dag måttet undvære ikke bare flere af Carl Nielsens sange men også f.eks. Poul Schierbecks melodi til Du kære, blide danske Bæk eller Thorvald Aagaards til Spurven sidder stum bag Kvist.

Læs mere:

Johan Borup: Dansk Sangbog, København 1914

Johan Borup: Højskolen og København, København 1916

Johan Borup: "Vore Sange", Højskolebladet 1917, sp. 321-324

Johan Borup: Brogede Blade, København 1945

Aage Thomsen Brandmose (red.): Borupbogen, København 1921

Karl Clausen: Dansk folkesang gennem 150 år, København 1958, s. 221-224

Even Marstrand: Johan Borup og hans kreds, Odense 1953

Carl Nielsen (red.): Nye Melodier til de nyere Sangtekster i Johan Borups Dansk Sangbog, København 1916

Torben Schousboe: "'Det skulde være jævne viser...'. Notater om et skelsættende samarbejde mellem Carl Nielsen og Thomas Laub", Festskrift Henrik Glahn, red. af Mette Müller, København 1979, s. 151-182

Torben Schousboe (udg.): Carl Nielsen. Dagbøger og brevveksling med Anne Marie Carl-Nielsen, 2 bind, København 1983, s. 393-395

Roar Skovmand: "Johan Borup", Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave bind 2, københavn 1979, s. 390-91

Breve i Carl Nielsen Arkivet, Håndskriftafdelingen (søges i Brevbasen)

Nodemanuskripter i Carl Nielsens Samling, Musik- og Teaterafdelingen (søges i rex-basen Musikhåndskrifter)

Se mere om Thomas Laub

Camilla Bødker Thomsen, 2005

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret August 2005