Bogens Verden 1994 nr.3
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Norske Reise Anno 1733 Facsimileudgave af håndskrift i Dronningens Håndbibliotek
Af Esben Albrectsen, universitetslektor
Danmark og Norge var i union fra 1380-1814, en tid der af Henrik Ibsen i Peer Gynt betegnes som `Firehundreaarig natten'. Vor tids historikere er dog kommet til at se mere fordomsfrit på denne fælles fortid, og det er nok symptomatisk at der for nylig fra norsk side er taget initiativ til udarbejdelse af en Danmark-Norges historie med to danske og to norske forfattere.Tanken om ligestilling mellem landene er nu ikke ganske ny. Vi finder den såmænd midt i `Firehundredårsnatten', f.eks. i den beskrivelse af kong Christian 6.s rejse til Norge i 1733 som her skal omtales. I den fremstår Norge og Danmark som ligeværdige tvillingeriger under den enevældige monark.
Fællestidens konger berejste Norge, både for at tage deres rige i øjesyn og for at lade sig se. Bekendt er Christian 4.s sejlads til Nordkap, men Christian 6.s rejse i 1733 må betegnes som kulminationen på de enevældige kongers norske rejser. Denne konges rejse varede over 5 måneder, den foretoges med adskillige ledsagende orlogsskibe, og et følge på 188 mand, heriblandt de højeste embedsmænd, fulgte kongen og dronningen.
Den enevældige regering var altså funktionsdygtig under den lange rejse der fra landskaberne omkring Oslofjorden fulgte hovedruten over Dovrefjeld til Trondheim, mens tilbagerejsen skete ad søvejen over Bergen, Stavanger og Kristianssand. I alt tilbagelagdes 436 mil i karosse og chalup.
En af de 188 ledsagere, en underordnet embedsmand i Danske Kancel<->li og født nordmand, Henrich Willemsen, fik til opgave at føre dagbog over rejserute, spisesteder, natlogier, begivenheder og seværdigheder. Herigennem får vi en minutiøs indsigt i hvad Christian 6. har villet med rejsen. Han ønskede at gøre sig bekendt med landets forsvarsindretning - overalt besigtigede han fæstninger og mønstrede militære afdelinger. Han ville tage de ypperste seværdigheder i øjesyn som Sarpsfossen og sølvværket i Kongsberg, og den fromme konge glemte aldrig kirkerne. Den brøstfældige Trondheims domkirke fik 1000 rigsdaler til en tiltrængt restaurering. Overalt lod kongen sig se, ved kirkegang og militære parader, ved audienser og ved kørsel gennem land og by, ved borgerskabets arrangementer og ved offentligt taffel hvor det i beretningen pointeres at det var enhver tilladt at gå ind at se majestæten spise.
Rejsen skulle manifestere den nære, loyale og gensidige tilknytning mellem kongen og det norske folk. Christian 6. har forstået betydningen af at den enevældige monark måtte gøre sig synlig i befolkningen, selv om han i festarkitekturen afbildedes som et menneske der var himlen nær. Disse ting kan vi slutte af embedsmandens prunkløse, også lidt monotone beretning, der naturligvis ikke selv indlader sig på politiske vurderinger. Hans opgave var at understrege det kongelige vovemod i storladne, granbegroede klippeegne, `hvis Farlighed kan ofte faa en Kiempe til at blegne'., at vise majestæternes udholdenhed i dårligt vejr og under andre vanskeligheder og frem for alt at anskueliggøre nordmændenes loyalitet. Det er det kongelige rejseselskabs besværligheder som skildres, ikke udgifterne og den møje og tvang den påbudte befordring af rejseselskabet påførte befolkningen
Henrich Willemsens 52 sider lange beretning er en punktlig og nøgtern historisk kilde til belysning af transportformer, bebyggelse og kultur i en stor del af Norges landskaber, men den er uden festivitas. Derfor har det fra starten været meningen at illustrationer skulle kaste glans over værket. Det gjaldt æresporte rejst i anledning af kongens besøg, kort over rejseruter til lands og til vands, tegninger af farlige passager, byplaner og fæstningsafbildninger.
En del situations- og landkort er blevet tilskrevet Jacob Fosie, men han vides ikke at have deltaget i rejsen. Tegningernes tilblivelsessituation er derfor ikke kendt, hvad der naturligvis forringer deres værdi som historisk kilde. Et kapitel for sig er en gruppe monumentale æresporte der skyldes Danmarks første miniaturemaler, H. J. Pohle. Hvordan hans kunstnerisk set fine arbejder forholder sig til den faktisk rejste festarkitektur i Norge, ved vi heller ikke.
En del af disse æresporte er ufuldendte, og det antyder det forhold at hele planen om at lave et pragtværk til evig erindring om Christian 6.s norske rejse kuldsejlede. Kongen beordrede i 1740 bogen trykt, og fremstillingen af kobberstik påbegyndtes i det nyoprettede Videnskabernes Selskabs regi, men resultatet blev kasseret. Alle forarbejder blev da indbundet i et bind og henlagt, som det er udredet i en kyndig efterskrift af håndbibliotekar, dr. phil. Klaus Kjølsen.
Men det der dengang ikke kunne gennemføres, har Poul Kristensen nu virkeliggjort med inddragelse af andre mestre i dansk bogproduktion. `Norske Reise Anno 1733' er blevet et pragtværk i formatet 41 x 28,5 cm, trykt i 4-5 farver på 170 gr. træfrit papir, indbundet i et smukt Pyrox-buchrambind og lagt i kassette. Skal det være finere endnu, foreligger værket også i bibliofilbind ved Ole Olsen.
Bogen er skabt i samarbejde med F. Hendriksens Eftfl. Reproduktionsanstalt og industriel grafiker E. Ellegaard Frederiksen og har fået et charmerende forord af dronning Margrethe skrevet i den gamle beretnings ånd. Det er ikke mærkeligt at udgivelsen af `Norske Reise' er faldet i god jord i Norge. Aftenpostens anmelder skrev at den er en kærlighedserklæring så rørende at det land den stammer fra, rent ud kunne fortjene at komme i union med os igen!
Tilbage til toppen