Komposition af musik er nok en af de kunstarter, som kvinder senest har kastet sig over. Skabelse af musikværker var ikke umiddelbart oplagt i det viktorianske kvindebillede, og antallet af kvindelige komponister i Danmark i første del af 1800-tallet kan næsten tælles på én hånd.
Imidlertid blev der omkring 1850 født en række kvinder, der fra ca. 1870 og frem beskæftigede sig med komposition. Mange af dem har dog kun skrevet ganske få værker, og deres navne er glemt i dag. Blandt dem er personer som Sophie Keller, Nanna Liebmann og Golla Hammerich, som nogle i dag i stedet vil kende som udøvende kunstnere eller organisatorer.
Dansk musik oplevede ikke i samme grad som litteraturen et gennembrud i 1870-90, og de kvindelige komponister spillede ikke på daværende tidspunkt den rolle, som blev de kvindelige forfattere til del. Hilda Sehested er imidlertid nok den kvindelige komponist fra tiden, der har markeret sig stærkest, selv om hendes første kompositioner er fra 1880erne, og hun skrev sine bedste værker omkring 1915.
Hilda Sehested blev født i april 1858 og voksede op på den fynske herregård Broholm i et kulturinteresseret hjem med en musikalsk mor og en far, der var ivrig amatørarkæolog. Hun fik undervisning hjemme og blev sandsynligvis også inspireret af en række kunstnere og historikere, der gæstede hjemmet.
Hendes musikalske karriere begyndte for alvor som 15-årig, hvor hun rejste til København for at få klaverundervisning en kort tid hos komponisten C.F.E. Horneman. I 1883 var hun på rejse i Europa og fik ved den lejlighed klavertimer hos den franske pianistinde Louise Aglaë Massart i Paris. Atter hjemvendt tog hun undervisning i teori og komposition hos Orla Rosenhoff, og mens hun boede på Broholm, skrev hun i slutningen af 1800-tallet en del kammermusik samt klaverværker og sange. I 1894 – efter moderens død – flyttede hun permanent til København og studerede nu på fuld tid. To år efter forelskede hun sig i arkæologen Henry Petersen, som imidlertid døde meget tragisk kort tid før brylluppet.
Hilda Sehested var både chokeret og deprimeret og afbrød i flere år forbindelsen med musikken, således også med Rosenhoff, og i stedet arbejdede hun en tid som sygeplejerske. I 1901 blev hun efter orgeltimer hos Ludvig Birkedal-Barfod organist og genoptog derefter sine musikalske studier. Det lykkedes hende at leve som komponist, godt hjulpet af familiens gode økonomiske forhold, men også af sin grundige uddannelse. Ofte sendte hun sine værker til andre komponister som f.eks. Victor Bendix eller til anmeldere som Angul Hammerich for at høre deres bedømmelse. Hun optrådte enkelte gange fra 1905 som pianist i Kammermusikforeningen, og endelig var hun med til at oprette Østerbros Kammermusikforening og medlem af repræsentantskabet i Dansk Koncertforening.
De genoptagne studier hos Rosenhoff var imidlertid temmelig problematiske, for Hilda Sehested mente, at han var for streng i sine bedømmelser, og denne holdning forblev uændret til begges ærgrelse lige til hans død i 1905. Hendes værker blev jævnligt opført ved koncerter, dog en del af dem private, men også f.eks. i Kammermusikforeningen. Flere gange arrangerede hun egne kompositionsaftener. Ved en sådan koncert i 1915 opnåede hun flere meget positive anmeldelser, der ikke først og fremmest tog hensyn til hendes køn, men bedømte hende rent musikalsk. Om de fremførte værker blev det fremhævet, at de bar præg af en grundig teoretisk baggrund, og at der også var nytænkning bag. Mange af værkerne indeholdt smukke lyriske passager, hed det, men de store linier udviklede sig ikke nok.
Gennemser man hendes produktion, er det typisk, at samlinger af sange indtager en central plads. Det var en mindre og overkommelig genre, og værkerne var mulige dels at få trykt, dels at få opført. Derudover skrev hun også klaverstykker, kammermusik, enkelte orkesterværker og korsange. Et særligt aspekt er hendes beskæftigelse med messinginstrumenter, som hun komponerede adskillige stykker for, bl.a. Suite für Cornet in B und Klavier og Morceau Pathétique pour Trombone et Piano. ”Kornetten kan faa En til alting!”, skrev hun i et brev til Angul Hammerich fra 1906. Hilda Sehested komponerede også en enkelt opera, Agnete og Havmanden, som blev indleveret til Det Kongelige Teater i 1913. Teatret antog den til opførelse efter anbefaling af kapelmester Fr. Rung, og musikken blev også vel modtaget blandt kollegerne, men den oplevede aldrig at komme på scenen. Så sent som i 1918 afviste teatret at opføre den med henvisning til krigen og de deraf følgende vanskelige økonomiske forhold.
Hilda Sehested var i begyndelsen inspireret af bl.a. Robert Schumann, men hendes sidste værker peger mere i retning af tidens nye musikalske tendenser, især en impressionistisk stil, med den franske komponist Claude Debussy som en af hendes forbilleder. Hun var tekniske dygtig, ”et udpræget Talent, endda uddybet ved grundige Studier” (Rudolph Bergh i Nordens Musik 2. Årg, Juni 1920), men ind imellem kniber det at overskue de store melodiske linier og det tematiske arbejde. Som person beskrives hun som et begavet og levende menneske, romantisk og humoristik, der dog tilsyneladende ikke havde den helt store bekendtskabskreds. Hilda Sehested boede de sidste år sammen med violinisten Ebba Høyrup, og hun døde i april 1936.
Hilda Sehested voksede op på herregården Broholm i et musikinteresseret hjem. Faderen var en driftig landmand, der også engagerede sig i samfundsmæssige spørgsmål, og hans store interesse for arkæologi førte til oprettelsen af et lille museum med alle de oldsager, der var fundet i gårdens nærhed. Mange historisk interesserede personer besøgte således familien, og vi ved også, at f.eks. Peter Heise og hans hustru midt under arbejdet med operaen Drot og Marsk i 1877 kom sammen med familien Sehested og havde det ”meget morsomt” (Brev fra Ville Heise til fru Tidemand, 28.5.1877, citeret i Gustav Hetsch: Peter Heise, København 1926).
I 1886 begyndte Hilda Sehested at tage timer hos komponisten Orla Rosenhoff (1844-1905). Han underviste på Musikkonservatoriet i København i teori, og Rosenhoff vedblev at have et nært lærermæssigt forhold til Hilda Sehested indtil året før sin død. Der er således bevaret en stor korrespondance med bedømmelser af komponistindens værker med Rosenhoff som afsender, og den viser stor anerkendelse fra hans side af hendes talent.
Rosenhoff udtaler sig i et brev fra januar 1887 om Fantasistykkerne for klaver, og her især om det første: det er ”afgjort Nr. 1, der skal have prisen”. Gennemgangen i brevet er meget udførlig med aftegnede eksempler fra noderne, og Rosenhoff beundrer hendes ”Sans for farvede Harmoniforbindelser”. Klaverstykkerne blev udgivet i 1891.
Ligeleds i 1887 skrev Hilda Sehested sin første strygekvartet, som er blandt hendes tidligste værker i en senromantisk stil, og Rosenhoff beklager i et brev til hende, at han ikke kan samle en kvartet, som kan opføre værket. Næste gang, hun kommer til København, vil der nok være en mulighed for at høre kvartetten, der er ”én, man kan tage sin Hat af for”.
I 1895 afholdtes Kvindernes Udstilling i København som en stor begivenhed i byen, hvor man også kunne præsentere musikalske værker. I den forbindelse udkom der et smukt hæfte med sange af kvindelige komponister. Men Hilda Sehested ønskede ikke at medvirke ved udstillingens arrangementer, og kun én af hendes sange – nummer to fra Acht Gedichte, op. 2 – er trykt i samlingen. Forsiden til hæftet var tegnet af maleren Susette C. Holten (f. Skovgaard).
[For større billede - klik her]
Arkæolog og museumsdirektør, dr. phil. Henry Petersen (1849-1896) var forlovet med Hilda Sehested, men døde ganske kort tid inden brylluppet. Henry Petersen, der var en passioneret arkæolog, havde arbejdet meget sammen med Hilda Sehesteds far om oldtidsundersøgelserne på Broholm, og i 1892 var han blevet udnævnt til direktør for Nationalmuseets 2. afdeling. Han var hele livet en nær ven af familien Sehested.
Ludvig Birkedal-Barfod (1850-1937) var organist ved Frederikskirken (Marmorkirken) i København og hjalp Hilda Sehested frem til en uddannelse som organist efter hendes musikalske pause i anledning af Henry Petersens død.
I 1911 var Hilda Sehested med til at stifte Østerbros Kammermusikforening (senere Kammermusikforeningen af 1911), og hun sad i bestyrelsen i flere år. Foreningen havde en lang række klassiske og romantiske samt enkelte nyere værker på programmet af både danske og udenlandske komponister. Mange af de kendteste danske og flere udenlandske kunstnere optrådte ved foreningens arrangementer, men Hilda Sehesteds egne værker blev ikke opført ved koncerterne. Programmet fra den første koncert, 10. februar 1911, indeholder et typisk repertoire med vekslende sange og instrumentalmusik.
I 1913 færdiggjorde Hilda Sehested sin opera Agnete og Havmanden i tre scener med tekst af forfatteren Sophus Michaëlis over den danske folkevise, men værket opnåede aldrig at blive opført på Det Kongelige Teater.
[Titelblad til Agnete og Havmanden]
Selv om Hilda Sehested ikke engagerede sig i kvindekampen, lykkedes det alligevel Dansk Kvindesamfund at få hende til at skrive en kantate for solo, damekor, klaver og strygeorkester til fællesmødet i Århus i juni 1916. Hun dirigerede selv opførelsen, og var overraskende begejstret for det. Teksten var af forfatteren Olaf Hansen.
Hilda Sehested skrev adskillige værker, hvor messinginstrumenter spiller en central rolle. Heriblandt er Morceau Pathétique pour Trombone avec accompagnement de Piano et af de vægtigste værker. Stykket blev i 1923 udgivet på forlaget Buffet Crampon et Cie i Paris, og var et af de få af hendes værker, som udkom i udlandet. Det blev uropført den 7. februar 1924 i Kammermusikforeningen og dediceret til basunisten Anton Hansen.
[Morceau Pathétique pour Trombone avec accompagnement de Piano - manuskriptside]
Kongelig kapelmusikus, basunisten Anton Hansen (1877-1947) spillede på et tidspunkt Hilda Sehesteds Suite for Cornet for hende på sin basun, og hun blev begejstret for instrumentet. I den næste tid konsulterede hun ofte Anton Hansen for at lære mere om basunen, og det resulterede bl.a. i Morceau Pathétique, som han uropførte i 1924.
Hilda Sehested blev fremhævet for som kvindelig komponist også at vove sig ud i at komponere orkesterværker. Et af dem var dette Poème Lyrique – Maagerne more sig, der blev uropført i Dansk Koncertforening 16. februar 1920.
LÆS MERE
Rudolph Bergh: ”Hilda Sehested”, Nordens Musik, 2. årg. Juni 1920
Sven Lunn: ”Hilda Sehested”, Dansk biografisk Leksikon, 2. udgave, red. af Povl Engelstoft og Svend Dahl, bind 21, København 1941
Kvinder komponerer. Red. af Ole Kongsted. Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling 1980.
Ole Kongsted, Grete Holmen og Musse Magnussen: ”Komponisten Hilda Sehested”, Meddelelser fra Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling 3, 1986, s. 17-42
Grete Holmen: ”Hilda Sehested og Nancy Dalberg – to danske komponister”, Forum for kvindeforskning 6/1, 1986, s. 29-36
Tine Bagger Sørensen og Dorrit Vejen Hansen: Hilda Sehested (1858-1936) – en dansk komponists liv og musik. Upubliceret speciale fra Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, København 1993, 192 s + musikeksempler
Elisabeth Dahlerup: ”Hilda Sehested”, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 3. bind, red. af Jytte Larsen et al, København 2001, s. 298-300
Private papirer i Rigsarkivet, heriblandt breve (både til familie og venner), enkelte programmer med vedlagte trykte avisudklip m.m.
Søg hendes trykte noder og mange af hendes nodemanuskripter i REX
---------------
Indspilninger:
Folkevise, Elvervise
Songs by Carl Nielsen and His Pupils.
Lars Thodberg Bertelsen, sang og Tove Lønskov, klaver.
Danacord, DACOCD 472 (1998)
Suite for trompet og orkester i B-dur
Danish Romantic Concertos for Trumpet & Trombone.
Ketil Christensen, trompet - Aalborg Symfoniorkester dirigeret af Henrik Vagn Christensen.
Rondo RCD 8359 (1998)
Suite for kornet og orkester (2. Sats)
The Church Concerto.
Ketil Christensen, trompet – The Moravian-Silesian Chamber Orchestra, Ostrava dirigeret af Pavel Vitek.
Rondo RCD 8355 (1997)
Septet for trompet, 2 violiner, viola, violoncel, kontrabas og klaver
Trumpet Concertos, vol. 5: Danish Brass Music from the Twentieth Century.
Ketil Christensen, trompet – Johannes Søe Hansen og Sarah McClleland violin – Henrik Olsen, bratsch – Eero Voitk, cello – Dariusz Mizera, kontrabas – Anne Øland, klaver
Rondo RCD 8351 (1997)
Fantasistykker for violoncel og klaver (1906)
Cello and piano.
Morten Zeuthen, cello – Amalie Malling, klaver
Dacapo-Marco Polo, 8.224052 (1996)
Suite for trompet og klaver
Trumpet Concertos, vol. 4: Original Danish Romantic Brass Music.
Ketil Christensen, trompet – Alice Nørregaard, klaver
Værket er revideret af Ketil Christensen og Alice Nørregaard
Rondo RCD 8350 (1995)
Hilda Sehested