Det Moderne Gennembrud 1870-1890

Tema 1: Georg Brandes' arbejdsværelse


[Større billede - klik her!]

Georg Brandes' forelæsning på Københavns Universitet den 3. November 1871 har siden stået som markør for ‘Det moderne Gennembrud’. Skønt titlen Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur sigtede mod et moderne litterært gennembrud i Danmark og Norden, blev rækken af forelæsninger alligevel den opsang, der indvarslede ‘det moderne’ på alle væsentlige sociale, politiske, videnskabelige og kunstneriske områder.

Georg Brandes’ skrivebord var brændpunkt for et tusindtal af breve, artikler, foredrag og pjecer, der rummede såvel Danmarks og Nordens som et helt Europas politiske og kulturelle modsætninger. Når han krævede ’Problemer under Debat’ var det udfra en omfattende viden, egne erfaringer og et uhyre kontaktnet.

Vi har med Georg Brandes’ 'Skrivebord' søgt at give et billede af Georg Brandes' betydning og den tid, han tog aktiv del i og var med til at forme.

Samlede Skrifter 1-18, med forfatterportræt og bibliografi af Jørgen Knudsen (Arkiv for Dansk Litteratur)


Tilbage til Georg Brandes' 'skrivebord'

TOP