|
|
| I 1957 formulerer han sine tanker om fotografering i en mindre artikel i Politiken. "For mig er det væsentlige (ved fotograferingen) at kunne opfatte, når situationen er der og så være hurtig nok til at tage billedet. At det tekniske er i orden, er selvfølgelig en fordel, men hvis man som mange amatører ene og alene bedømmer et billede ud fra dets tekniske egenskaber, korrekt linjeføring, gyldent snit m.m., fører det til, at man kvæler det friske og umiddelbare syn på tingene og går glip af langt væsentligere værdier... Det der i mange tilfælde får mig til at fotografere, er at jeg i et glimt fornemmer, at situationen er "helt rigtig", fyldt med handling og udtryk for menneskers væsen. |
| I andre tilfælde, hvor situationen udvikler sig så hurtigt, at der simpelthen ikke kan være mulighed for overvejelse, vil jeg mene, at jeg reagerer intuitivt, måske har jeg på en eller anden måde opøvet en fotografisk intuition. Sådan fangede jeg i sommer på en gade i Rom billedet af pateren og tjeneren. Det er ikke muligt for mig at sige, jeg havde en bestemt idé i |
|
|
den brøkdel af et sekund, jeg tog det. Man kan eventuelt sige, at præsten giver udtryk for det dybt katolske, mens tjeneren repræsenterer det letlevende, materialistiske Italien, men billedet har efter min mening værdi blot ved sin stærke kontrast, altså uden symbolik." |
|
|
|
|
|
|
