menu
Fotografiet fra sommeren 1957 af pateren og den unge tjener dukkede op i bogen "Say Cheese...and Cry", som udkom i november 1959. Det indgår i et opslag flankeret af en række små portrætter af anonyme mennesker set på gader, pladser eller andre offentlige steder. I bogen er der billeder fra Spanien, Frankrig, Italien og Danmark, men kun den opmærksomme læser opdager forskellene. Ingen ord hjælper en på vej.

Som bogværk indvarsler "Say Cheese...and Cry" en eksperimenterende og fri holdning til fotografiet som kunstnerisk udtryk. Den er en milepæl blandt danske fotobøger med dens overraskende layout og koncept, og den placerer sig på linje med tidens fremmeste internationale kunstbøger. Der fornemmes også det toneleje, som skulle blive et af Jesper Høms stærke kendetegn - kærligheden og glæden ved livet - uden trang til at dyrke den romantiske længsel i det forsvindende og evigt tabte, som ellers netop appelerer til det fotografiske medium.

forrige side

næste side

 

Det Nationale Fotomuseum

 

6.5 - 17.6