|
|
| I et interview i 1963 fortalte Jesper Høm, at William Klein var et af hans idoler, og tilsyneladende var Jesper Høm tættere på ham end som så, idet han kunne oplyse, at Klein arbejdede på to nye fotobøger, en om Tokio og en om Moskva. Begge bøger udkom året efter.En favorit var også den franske fotograf Henri Cartier-Bresson, men som Jesper Høm sagde i samme interview: "Jeg holder ikke med ham i hans programerklæring. |
| Jeg
mener ikke man kan ude- lukke mørkekammerarbejdet. Billedet...må godt være kornet eller uskarpt, men det skal være ærligt. Jeg tilstræber ærlighed og skønhed, men det kan undertiden godt dukke op i mørkekammeret. Det er jo ligegyldigt blot resultatet holder". For Cartier-Bresson var et fotografi færdigt, i det øjeblik billedet var taget. Man | 
|
|
|
skulle ikke senere i mørkekammeret begynde at reparere på en forkert eksponering og uheldig beskæring. Den sorte negativkant var urørlig. Jesper Høm ville derimod have lov til at gøre hvad som helst med et billede i mørkekammeret for at få det til at ramme netop dét, han ville udtrykke. |
|
|
|
|
|
|
