| H.C. Andersen og musikken | Edvard Grieg sange |
|
Edvard Grieg er en af de nordiske komponister, der har sat flest af H.C. Andersens tekster i musik, og med hans meget fremtrædende status inden for skandinavisk musik har disse sange vundet stor udbredelse. To af dem er nogle af 1800-tallets smukkeste musikalske og tekstlige kærlighedserklæringer.
Hjertets Melodier - teksten
Hjertets Melodier, opus 5 - musikken
Nina havde spillet klaver hele sin barndom og studerede sang hos bl.a. sangpædagogen Carl Helsted i København. Hun optrådte også jævnligt som koncertsangerinde. Komponisten skriver selv, at Hvad der i den Tid påvirkede mig stærkt og gav Anledning til mange Romancer, f.eks. ”Hjertets Melodier”, var mit Bekjendtskab og Forlovelse med min nuværende Hustru, Frøken Nina Hagerup, som med sin dejlige Sangstemme og sit sjeldne Foredrag dengang vandt Hjerter, hvor hun færdedes. Hun sang mine Sange og har visselig derved bidraget til, at alle mine Romancer nu er ganske anderledes kjendt i Danmark end hjemme. (Brev til juristen og musikkritikeren Aimar Grønvold, 24.4.1881). [ Se portræt af Nina Grieg her] Grieg opholdt sig i årene 1863-65 meget ofte i København. I efteråret 1866 vendte parret tilbage til Christiania (nu Oslo), og den 15. oktober 1866 arrangerede Grieg en introduktionskoncert på Hotel du Nord for at markere sin hjemkomst til den norske hovedstad. Her sang Nina Grieg bl.a. Hjertets Melodier, og koncerten blev en stor succes.  Nina Grieg sang især sangene fra Hjertets Melodier utallige gange med sin mand ved klaveret. Her er de malet sammen af P.S. Krøyer i 1898. Originalen befinder sig på Nationalmuseet i Stockholm, NM 1571. Titel: ”Edvard Grieg ackompagnerende sin hustru”. Sangen To brune øjne er blandt samlingens mest kendte, og den er også blevet revideret flere gange af Grieg selv. En af de andre, Jeg elsker dig, hører ligeledes til romancelitteraturens mest elskede kærlighedssange, og også den er blevet både oversat og arrangeret for forskellige besætninger, bl.a. instrumenteret af den tyske komponist Max Reger. Grieg har selv transskriberet den for klaver i 1884, og i nogle udgaver er den forsynet med et andet vers, som ikke stammer fra H.C. Andersen. I disse ret enkle sange kæder Grieg fine melodiske fraser sammen med et klaverakkompagnement, der understøtter melodiens udlægning af teksten med bl.a. bølgebevægelser og harmoniske højdepunkter. Det lykkedes dog ikke for Grieg at få Hjertets Melodier udgivet, og sangene blev først trykt i 1865 for komponistens egen regning. I begyndelsen gik handelen trægt, selv om udgivelsen blev anmeldt i en notits i f.eks. Illustreret Tidende, som skrev, at melodierne var iørefaldende og akkompagnementet livligt. Ved sin afrejse fra København forærede komponisten 50 eksemplarer til sin gode ven, forfatteren Benjamin Feddersen, for han regnede ikke med at få dem solgt. Udgivelsen bærer en tilegnelse til H.C. Andersen ”Med Beundring og Höiagtelse”, og den 3. april 1865 overbragte komponisten personligt et eksemplar til digteren. [ [ [ Griegs opus 15 - teksterne
Musikken til opus 15
Langelandsk Folkemelodi er tidstypisk ved sin inspiration fra folketonen; med sine tomme kvinter kan den dog virke lidt mere norsk-inspireret end langelandsk. Kjærlighed er en smuk romance, hvor tekstens beskrivelser af bugten og båden med de elskende gengives i akkompagnementets uroligt bølgende bevægelser. [ [ De to Andersen-sange skrev Grieg i 1864, men de blev først udgivet i 1867 i to af tidens populære danske nodetidsskrifter. Muligvis skulle de to sange på det tidspunkt have været en del af fem sange (dediceret til vennen, musikpædagogen og komponisten Louis Hornbeck), men de blev aldrig trykt i den form. Til gengæld udkom de hver for sig, Kjærlighed i Musikalsk Museum allerede i januar og Langelandsk Folkemelodi i Album for Sang i december. De fire sange blev først publiceret samlet som opus 15 i december 1868 i København. Senere udgav Grieg Kjærlighed i et klaverarrangement i sit opus 52, Klavierstücke nach eigenen Liedern (1890). Manuskripterne til netop disse to sange i opus 15 ligger sammen med Griegs sange fra hans samling opus 9 og var oprindelig tænkt udgivet sammen med dem. I november 1866 bestemte Grieg imidlertid, at opus 9 kun skulle indeholde sange med tekster af den norske digter Andreas Munch, og det lykkedes i sidste øjeblik udgiveren Emil Erslev at fjerne de to sange til Andersens digte. [ |
Det var på Andersens rejse om sommeren i 1829, at han i Fåborg blev indlogeret hos købmanden Laurits Peter Voigt, hvis søn Christian var student og en ven af Andersen. Her mødte han datteren Riborg, som han forelskede sig i og som er genstanden for den kærlighed, der udtrykkes i digtet To brune Øjne. |
|
|
|
|
|
|
|
Komponisten og dirigenten C.F.E. Horneman var en nær ven af Grieg og sammen med ham med til at grundlægge musikforeningen Euterpe i København i 1865. Med sin far, Emil
Horneman, udgav han nodetidsskrifterne Musikalsk Museum og Album for Sang, hvor Grieg først fik trykt sine Andersen-sange fra opus 15. |
