Tilbage til Oversigten

Ungdommens teaterdrømme i Slagelse

Næste side

 

…hvad mærkeligt var her i Staden?
Byens privat Comedie, 
der spilledes i en Bagbygning, 
hvorfra man kunde høre Køerne brøle…

 
Da den sceniske teaterkarriere glippede for Andersen med afskedigelsen fra Det Kongelige Teater i 1822, fik han som elev på Slagelse lærde Latinskole endnu en uventet mulighed for at holde liv i teaterdrømmene. Han fulgte med i det dramatiske selskabs teaterforestillinger på byens teater i årene 1822-26.

Det repertoire af i alt 34 skuespil, han her så og tilegnede sig, omfattede flere af Holbergs komedier foruden 1700-tallets og datidens populæreste danske, tyske og franske skuespil og komedier af f.eks. Johan Herman Wessel, P. A. Heiberg, Aug. von Kotzebue, E.T.A. Hoffmann og Pierre Beaumarchais.

Et resultat af dette blomstrende provinsteaterliv var, at hans teaterinteresse blev yderligere befæstet under de plagsomme skoleår i Slagelse. Det bestyrkede ham kun i hans beslutning om at ville virke for den dramatiske kunst.

 

English