Peder Nielsen Horrebow (1679-1764)

Dansk astronom, fysiker.

Blev i 1705 assistent for Ole Rømer, i 1714 professor ved Universitetet og direktør for observatoriet på Rundetaarn. Dr.med. 1725. Horrebow beskrev og videreførte Ole Rømers resultater, væsentligst i bogen Basis Astronomiæ, 1735 og i Opera Math. Phys, 1741 samt i Atrium Astronomicæ (utrykt).

Branden i 1728, hvor Trinitatis-komplekset (kirke, universitetsbibliotek og observatorium) blev ødelagt medførte en afbrydelse af Horrebows studier og af observationsarbejdet på Rundetaarn. Horrebow forestod nyindretningen af observatoriet, som først blev taget i brug igen i 1741.

I 1727 udgav Horrebow den lille bog Copernicus triumphans. Heri publicerede han sine observationer af fiksstjerneparallaksen. Han mente at have observeret den, men hans metode var ganske afhængig af, at hans ure gik fuldstændig jævnt - og det har vist sig, at det gjorde de ikke. Horrebow blev gjort til grin pga. bogen; godt nok ændrede Holberg stridens emne fra den svært forståelige parallakse til spørgsmålet, om Jorden er rund eller flad  - læs selv i Erasmus Montanus.

Horrebow opfandt i 1732 en teknik til bestemmelse af geografisk bredde, som, skønt den var meget brugbar, blev glemt igen. Metoden blev genopdaget i 1883 af den amerikanske astronom Talcott og hedder i dag Horrebow-Talcott-metoden.

I 1735 udgav Horebow Basis Astronomiæ, som bl.a. indeholder en omhyggelig beskrivelse af Ole Rømers tre døgns observatorier. Derimod har han ikke beskrevet sit eget observatorium i detaljer.

Horrebow var livet igennem plaget af økonomiske problemer, dels fordi han lå i stridigheder med Holberg, som i 1714 stod for tur til at blive professor i astronoimi, men som afgav professoratet mod at beholde ancienniteten (som Horrebow så skulle udrede), og dels fordi Horebow stiftede en stor familie. Han fik 20 børn, hvoraf de 13 overlevede.