Bornholm - kunst og ægteskab
Kunstnerkolonien på Bornholm og mødet med Lisbet
Først på sommeren 1935 tog Gustaf Munch-Petersen til Bornholm, hvor han boede i forældrenes sommerhus "Sølvklippen". Denne sommer var der også en lang række andre kunstnere i Gudhjem, blandt dem flere af Gustaf Munch-Petersens venner: Malerne Richard Mortensen, Ejler Bille, Hans Øllgaard og Sonja Ferlov. "Kunstnerkolonien" talte også Sigurd Vasegaard, der senere blev Gustaf Munch-Petersens svoger. Blandt de fastboende kunstnere i den ældre generation var malerne Oluf Høst og Niels Lergaard.[73] Søstrene Lisbet og Gertrud Hjorth var et samlingspunkt for de unge kunstnere. Mortensen, Bille og Ferlov kendte Gertrud fra Kunsthåndværkerskolen i København, hvor også Lisbet var blevet uddannet nogle år forinden efter at have taget en meget flot studentereksamen fra gymnasiet i Rønne. I 1933 havde de to unge piger med hjælp fra deres far, Hans Hjorth, der ligeledes var keramiker - startet deres eget keramikværksted i Gudhjem.[74] Det blev en livlig sommer, hvor kunstnerne malede, nød naturen, festede og diskuterede deres arbejde.[75] Gustaf Munch-Petersen og den tre år ældre Lisbet blev kærester, og da sommeren var forbi, besluttede han sig for at blive boende på Bornholm. Han og Lisbet flyttede sammen, hvilket på den tid ikke var almindeligt for ugifte par, og slet ikke i et lille bysamfund som Gudhjem.
solen finns digte på svensk
I september 1935 begyndte han igen at skrive entusiastisk efter en periode, hvor han ikke havde produceret så meget.[76] Og denne gang skrev han på svensk de fleste af de digte, der blev til samlingen solen finns. At Gustaf Munch-Petersen skrev på svensk er mindre forbavsende, end at han skrev det engelske manuskript black god's stone året før. Det var i bogstaveligste forstand hans modersmål og det sprog, han oftest brugte, når han var sammen med sin mor. Også de breve, han skrev til hende i denne periode, er på svensk. Han talte flydende svensk, men hans skriftsprog bar præg af, at han ikke havde lært at skrive svensk i skolen. Det problem var han opmærksom på, for han bad sin mor om at læse korrektur på det svenske manuskript, inden hun sendte det til Bonniers Förlag i Stockholm, hvor det er tænkeligt, at hun har haft kontakter.[77] Men Gustaf Munch-Petersen tvivlede tilsyneladende ikke på sin evne til at udtrykke sig kunstnerisk på svensk, for han skrev til sin mor: " [...] mamma får äntligen inte korrigera något i de svenska dikterna annat än eventuella rena stavfel [...] manuskriptets antagande eller förkastande kommer inte att vara avhängigt av et par omdisputabla språkfel ".[78] Formuleringen kunne tyde på, at moren tidligere var kommet med nogle ændringsforslag, som Gustaf Munch-Petersen ikke var til sinds at rette sig efter.
Forgæves forsøg på at få solen finns udgivet
Gustaf Munch-Petersen var tilfreds med sit arbejde med de svenske digte og skrev "[...] vad jag änn [sic!] skulle bli tvungen att ta mig till utav ekonomiska skäl, så är diktare ändå den egäntliga [sic!] meningen med mig ".[79] Gustaf Munch-Petersen havde i stigende grad internationale ambitioner måske også fordi det danske publikum havde haft så svært ved at forstå og værdsætte det, han hidtil havde skrevet. Han havde store forhåbninger om at få udgivet både en engelsk og en svensk bog, og eventuelt også en fransk oversættelse.[80] De svenske manuskript blev sendt til Bonniers forlag, men uden det ønskede resultat solen finns blev ikke fundet egnet til at udkomme som bog. Forlagsdirektør Karl Otto Bonnier sendte manuskriptet retur til Valfrid Munch-Petersen med en udførlig skriftlig begrundelse. Heri hed det bl.a.: "[...] dikterna äro mer än ovanligt obegripliga för vanligt folk [...] Ni får inte taga illa upp att jag återsänder manuskriptet, men vad är det för mening med at trycka en bok, som helt säkert icke skulle få några läsare, utan blott skulle ligga och multna i mina magasin."[81] De svenske digte blev først trykt i samlede skrifter i 1959 over tyve år efter forfatterens død.
Livet som kunstner på Bornholm
På Bornholm var der stille, når sommergæsterne var taget hjem, og Gustaf Munch-Petersen førte et roligt liv med sejlads, friluftsaktiviteter og kunstnerisk arbejde. Han og Lisbet deltog ikke i fiskerenes sociale samvær, men de så en del til Lisbets søster Gertrud og dennes mand, kunstneren Sigurd Vasegaard. Gustaf Munch-Petersen kunne godt undvære kunstnermiljøet i København: "- alt aandeligt er saa smaat og personligt i danmark ".[82] Men alligevel savnede han af og til ligesindede at tale med, og han overvejede at tage til Sverige, hvor han forestillede sig, det kunstneriske klima var mere åbent og nytænkende.[83] Han skrev til forældrene: "jeg synes, det aandelige liv, der saavidt jeg kan se, maa blomstre i sverige for tiden, maatte være uhyre befrugtende og opmuntrende at se paa nært hold ".[84]
Foredrag på gymnasiet i Rønne
Helt uden kontakt til andre danske forfattere var Gustaf Munch-Petersen dog ikke. I februar 1936 opholdt Tom Kristensen sig i Gudhjem for at arbejde på en (aldrig fuldført) doktorafhandling om D.H. Lawrence. Han ledsagede Gustaf Munch-Petersen, da denne skulle holde et foredrag på gymnasiet i Rønne om nogle af de svensksprogede lyrikere, hvis værker han holdt mest af: Edith Södergran og Harry Martinson. Det blev en succes Gustaf Munch-Petersen skrev til sin mor, at "eleverna var överförtjusta", og "en mycket livlig diskussion om lärare, skolor og [sic!] konst" fulgte. Bagefter drak man chokolade.[85] Kristensen beskrev senere samme begivenhed lidt anderledes, både med hensyn til foredrag og traktement. Ifølge ham var det en "succès de scandale": Gustaf Munch-Petersen mødte op med en halv flaske snaps synligt placeret i en lomme og "prøvede at rejse eleverne til oprør mod lærerne."[86] Året efter, i foråret 1937, fik Gustaf Munch-Petersen i øvrigt også besøg af digterkollegaen Jens August Schade.[87]
Ægteskab og nitten digte
I begyndelsen af marts 1936 blev Gustaf Munch-Petersen og Lisbet, der var gravid, gift på rådhuset i Rønne uden nogen større højtidelighed.[88] I løbet af foråret 1936 blev Gustaf Munch-Petersen færdig med et manuskript til en ny digtsamling på dansk, der kom til at hedde nitten digte. Bogen blev udgivet i kommission af Fischers Forlag i november 1937; Gustaf Munch-Petersen (og hans forældre) måtte altså påtage sig den fulde økonomiske risiko. Svogeren Sigurd Vasegaard lavede omslagsillustrationen til bogen, der var skrevet i en strammere og enklere stil end Gustaf Munch-Petersens tidligere udgivelser. Digtene rummer inspiration fra den bornholmske natur og virker umiddelbart lettere tilgængelige end mange af de foregående. Modtagelsen blev da også langt mere positiv.
Familieforøgelse og økonomiske vanskeligheder
Sommeren 1936 tilbragte Gustaf Munch-Petersen og Lisbet alene på Christiansø, og datteren Mette blev født i september 1936. Den unge familie levede af penge fra Gustaf Munch-Petersens forældre ("apanagen", som han spøgefuldt kaldte det) og de ret beskedne beløb, Lisbet tjente på sin keramik.[89] Forældrene sendte også en del forskellige ting over til dem: tobak, diverse madvarer, tøj, bøger, en skrivemaskine, en grammofon m.m.[90] Men Gustaf Munch-Petersen må have følt et behov for at gøre sig økonomisk uafhængig, ikke mindst efter barnets fødsel. Det så ikke ud til, at han ville kunne forsørge sin familie ved sit kunstneriske arbejde foreløbig, og allerede i foråret 1937 ventede Lisbet deres andet barn. Gustaf Munch-Petersen, der sejlede meget og holdt af havet, begyndte at lægge planer om at ernære sig ved at fiske, og i efteråret 1937 modtog han et større pengebeløb fra forældrene, som han skulle bruge til at etablere sig som fisker.[91] Men planerne blev aldrig virkeliggjort.
Gustaf Munch-Petersen i Gudhjem
Noter
[73] Ejler Bille, "Fra tredvernes Gudhjem", Gudinden fra Holkadalen - Lisbet Munch-Petersen, udstillingskatalog fra Bornholms Kunstmuseum (Bornholms Kunstmuseum, 1989), s. 14-20.
[74] "Søster. En samtale mellem Gertrud Vasegaard og Lars Kærulf Møller", Gudinden fra Holkadalen - Lisbet Munch-Petersen, udstillingskatalog fra Bornholms Kunstmuseum (Bornholms Kunstmuseum, 1989), s. 26-29.
[75] Se Jan Würtz Frandsen, Richard Mortensen. Ungdomsårene 1930-1940. Mellem surrealisme og abstraktion (København, 1984), s. 157ff. for en diskussion af billedkunstnernes arbejde under opholdet i Gudhjem sommeren 1935.
[76] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til moren, Gudhjem, 24.9. 1935, Det Kongelige Bibliotek, København.
[77] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til moren, dateret Gudhjem, søndag, efter alt at dømme skrevet ultimo november eller primo december, 1935, Det Kongelige Bibliotek, København.
[78] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til moren, Gudhjem, 20.11. 1935, Det Kongelige Bibliotek, København. I denne periode var alle brevene til moren på svensk.
[79] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til moren, Gudhjem, 24.9. 1935, Det Kongelige Bibliotek, København.
[80] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til moren, Gudhjem 20.11. 1935, Det Kongelige Bibliotek, København. Det er uklart hvilken bog, han gerne ville have oversat til fransk, men af et udateret brev (fra GMP til moren, Det Kongelige Bibliotek, København), der efter alt at dømme er fra denne tid, fremgår det, at han i København har holdt et møde med en fransk konsul, som fik et manuskript med til Paris.
[81] Brev fra Karl Otto Bonnier til Doktor Walfrid [sic!] Palmgren Munch Petersen [sic!], Stockholm, 3.3. 1936, Det Kongelige Bibliotek, København.
[82] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til forældrene, Gudhjem, 21.2. 1936, Det Kongelige Bibliotek, København.
[83] Ibid. og brev fra Gustaf Munch-Petersen til forældrene, Gudhjem, 20.3. 1936, Det Kongelige Bibliotek, København.
[84] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til forældrene, Gudhjem, 21.2. 1936, Det Kongelige Bibliotek, København.
[85] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til moren, Gudhjem 20.2.1936, Det Kongelige Bibliotek, København.
[86] Tom Kristensen, "Gustaf Munch-Petersen. Det unge gale geni", I min tid (København: Gyldendal, 1963), s. 202-203.
[87] Udaterede notater fra interview med Lisbet Munch-Petersen foretaget af Ulrik Dahlin og Henrik Madsen i forbindelse med deres artikel "En anderledes historie. Om Gustaf Munch-Petersens liv", Press, nr. 31, juni 1988, s. 62-70. Notaterne er i journalisternes eje.
[88] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til moren, Gudhjem, 3.3. 1936, Det Kongelige Bibliotek, København, hvoraf det fremgår, at vielsen er planlagt til den 7.3. 1936.
[89] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til forældrene, Gudhjem, 21.2. 1936, Det Kongelige Bibliotek, København.
[90] Fx breve fra Gustaf Munch-Petersen til moren, Gudhjem, 30.3. 1936, 13.5. 1936, 16.5. 1936 og 28.5 1936, Det Kongelige Bibliotek, København.
[91] Brev fra Gustaf Munch-Petersen til faren, Gudhjem, 2.9. 1937, Det Kongelige Bibliotek, København.
