Tilbage til H.C. Andersen og musikken - Værker
H.C. Andersen og musikken Edvard Grieg sange

Edvard Grieg er en af de nordiske komponister, der har sat flest af H.C. Andersens tekster i musik, og med hans meget fremtrædende status inden for skandinavisk musik har disse sange vundet stor udbredelse. To af dem er nogle af 1800-tallets smukkeste musikalske og tekstlige kærlighedserklæringer.

Hjertets Melodier - teksten
I 1830 skrev H.C. Andersen, meget inspireret af den tyske romantiske digter Heinrich Heine, en samling af otte korte kærlighedsdigte med titlen Hjertets Melodier efter inspiration fra sin fascination af købmandsdatteren Riborg Voigt fra Fåborg. Hun var dog allerede stort set forlovet og giftede sig i april 1831. Da Andersen i januar 1831 udsendte digtsamlingen Phantasier og Skizzer, indeholdt den både kærlighedsdigtene og nogle melankolske digte i anledning af kendsgerningen om Riborg Voigts giftermål. Digtet ”Du fatter ei Bølgernes evige Gang” blev dog allerede trykt i tidsskriftet Læsefrugter i december 1830, men senere indlemmet i Hjertets Melodier. Phantasier og Skizzer var tilegnet H.C. Ørsted, som digteren derved takkede for støtte og opmuntring gennem sin uddannelse og optagelse i det københavnske åndsliv.

Hjertets Melodier, opus 5 - musikken
Til sin samling opus 5 udvalgte Grieg fire sange fra Andersens Hjertets Melodier. Samlingen indeholder to af komponistens mest populære sange, og de lyse og melodiske kompositioner viser ham for første gang i en mere moden og personlig form. Grieg var inde i en meget glad og produktiv periode, hvor han bl.a. netop havde lært sin kusine, Nina Hagerup, nærmere at kende. I december 1864 havde han færdigkomponeret sangene, og i julen samme år blev han forlovet med hende og kunne da forære hende denne prægtige musikalske gave.

Nina havde spillet klaver hele sin barndom og studerede sang hos bl.a. sangpædagogen Carl Helsted i København. Hun optrådte også jævnligt som koncertsangerinde. Komponisten skriver selv, at

Hvad der i den Tid påvirkede mig stærkt og gav Anledning til mange Romancer, f.eks. ”Hjertets Melodier”, var mit Bekjendtskab og Forlovelse med min nuværende Hustru, Frøken Nina Hagerup, som med sin dejlige Sangstemme og sit sjeldne Foredrag dengang vandt Hjerter, hvor hun færdedes. Hun sang mine Sange og har visselig derved bidraget til, at alle mine Romancer nu er ganske anderledes kjendt i Danmark end hjemme. (Brev til juristen og musikkritikeren Aimar Grønvold, 24.4.1881).

[ Se portræt af Nina Grieg her]

Grieg opholdt sig i årene 1863-65 meget ofte i København. I efteråret 1866 vendte parret tilbage til Christiania (nu Oslo), og den 15. oktober 1866 arrangerede Grieg en introduktionskoncert på Hotel du Nord for at markere sin hjemkomst til den norske hovedstad. Her sang Nina Grieg bl.a. Hjertets Melodier, og koncerten blev en stor succes.

Nina Grieg sang især sangene fra Hjertets Melodier utallige gange med sin mand ved klaveret. Her er de malet sammen af P.S. Krøyer i 1898. Originalen befinder sig på Nationalmuseet i Stockholm, NM 1571. Titel: ”Edvard Grieg ackompagnerende sin hustru”.

Sangen To brune øjne er blandt samlingens mest kendte, og den er også blevet revideret flere gange af Grieg selv. En af de andre, Jeg elsker dig, hører ligeledes til romancelitteraturens mest elskede kærlighedssange, og også den er blevet både oversat og arrangeret for forskellige besætninger, bl.a. instrumenteret af den tyske komponist Max Reger. Grieg har selv transskriberet den for klaver i 1884, og i nogle udgaver er den forsynet med et andet vers, som ikke stammer fra H.C. Andersen. I disse ret enkle sange kæder Grieg fine melodiske fraser sammen med et klaverakkompagnement, der understøtter melodiens udlægning af teksten med bl.a. bølgebevægelser og harmoniske højdepunkter.

Det lykkedes dog ikke for Grieg at få Hjertets Melodier udgivet, og sangene blev først trykt i 1865 for komponistens egen regning. I begyndelsen gik handelen trægt, selv om udgivelsen blev anmeldt i en notits i f.eks. Illustreret Tidende, som skrev, at melodierne var iørefaldende og akkompagnementet livligt. Ved sin afrejse fra København forærede komponisten 50 eksemplarer til sin gode ven, forfatteren Benjamin Feddersen, for han regnede ikke med at få dem solgt. Udgivelsen bærer en tilegnelse til H.C. Andersen ”Med Beundring og Höiagtelse”, og den 3. april 1865 overbragte komponisten personligt et eksemplar til digteren.

[Se noder og tekst til Hjertets Melodier her (pdf)]

[ Hør To brune Øjne sunget af Aksel Schiøtz (1906-75) akkomp. af Folmer Jensen - piano (rec. 1943)  (RealPlayer)  ( kreditering) ]

[ Hør Jeg elsker dig sunget af Aksel Schiøtz (1906-75) akkomp. af Folmer Jensen - piano (rec. 1943)  (RealPlayer)  ( kreditering) ]

Griegs opus 15 - teksterne
Til opus 15 har Grieg anvendt to digte af H.C. Andersen: Kjærlighed og Langelandsk Folkemelodi, der dog nok ikke hører til blandt Andersen største værker. Den første skrev han i sommeren 1830 i Odense, og den blev også udgivet i samlingen Phantasier og Skizzer fra 1831. Den anden oplevede sin første udgivelse som en sangtekst. Det drejer sig om komponisten Henrik Rungs samling Tolv Sange for Mandsstemmer, der udkom i november 1854.

Musikken til opus 15
Edvard Griegs samling opus 15 består af fire sange, hvoraf de to er af Andersen. De får selskab af to sange af Henrik Ibsen, en vuggesang og sangen Modersorg, inspireret af Griegs lille datter Alexandra (født 1868), der døde ganske tragisk kort efter sin 1-års fødselsdag.

Langelandsk Folkemelodi er tidstypisk ved sin inspiration fra folketonen; med sine tomme kvinter kan den dog virke lidt mere norsk-inspireret end langelandsk. Kjærlighed er en smuk romance, hvor tekstens beskrivelser af bugten og båden med de elskende gengives i akkompagnementets uroligt bølgende bevægelser.

[ Hør Griegs Langelandsk Folkemelodi  sunget af Adam Riis - tenor akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)   (kreditering)]

[ Hør Griegs Kjærlighed  sunget af Adam Riis - tenor akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)   (kreditering)]

De to Andersen-sange skrev Grieg i 1864, men de blev først udgivet i 1867 i to af tidens populære danske nodetidsskrifter. Muligvis skulle de to sange på det tidspunkt have været en del af fem sange (dediceret til vennen, musikpædagogen og komponisten Louis Hornbeck), men de blev aldrig trykt i den form. Til gengæld udkom de hver for sig, Kjærlighed i Musikalsk Museum allerede i januar og Langelandsk Folkemelodi i Album for Sang i december. De fire sange blev først publiceret samlet som opus 15 i december 1868 i København. Senere udgav Grieg Kjærlighed i et klaverarrangement i sit opus 52, Klavierstücke nach eigenen Liedern (1890).

Manuskripterne til netop disse to sange i opus 15 ligger sammen med Griegs sange fra hans samling opus 9 og var oprindelig tænkt udgivet sammen med dem. I november 1866 bestemte Grieg imidlertid, at opus 9 kun skulle indeholde sange med tekster af den norske digter Andreas Munch, og det lykkedes i sidste øjeblik udgiveren Emil Erslev at fjerne de to sange til Andersens digte.

[Se Edvard Griegs originalmanuskript til Kjærlighed og Langelandsk Folkemelodi her (pdf)]

[Se noder og tekst til Langelandsk Folkemelodi her (pdf)]

[Se noder og tekst til Kjærlighed her (pdf)]

 

Det var på Andersens rejse om sommeren i 1829, at han i Fåborg blev indlogeret hos købmanden Laurits Peter Voigt, hvis søn Christian var student og en ven af Andersen. Her mødte han datteren Riborg, som han forelskede sig i og som er genstanden for den kærlighed, der udtrykkes i digtet To brune Øjne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Komponisten og dirigenten C.F.E. Horneman var en nær ven af Grieg og sammen med ham med til at grundlægge musikforeningen Euterpe i København i 1865. Med sin far, Emil Horneman, udgav han nodetidsskrifterne Musikalsk Museum og Album for Sang, hvor Grieg først fik trykt sine Andersen-sange fra opus 15.

Top

Tilbage til H.C. Andersen og musikken - Værker