Kopperne kan sættes overalt på kroppen, hvor der er kød nok, og hvor der ingen store årer løber under huden. "Når stedet, der skal kopsættes, er gnedet med en i varmt vand dyppet svamp, holder man en glaskop over en brændende lampe, for behørigt at fortynde den i samme indeholdte luft. Man sætter den da så hurtigt som muligt på det beregnede sted. Efter nogle minutter, når huden tilbørligt er løftet i vejret i koppen, tage man den bort, idet man borer pegefingeren ind under dens rand. Man sætter nu på dette sted kopsætningssnepperten, efter at man har stillet lancetterene og trukket fjederen op, og trykker den derpå , hvorpå lancetterne såre huden". "Anvendes især mod fnat, stærk kløe, hidsighed, rørelse, lændevee, også undertiden i lårgigt". (C.E. Mangor: "Et landapotek", 1767)