Keplers love

Med Keplers tre love for planetbevægelse blev det muligt at beskrive planeternes bevægelser i solsystemet ganske præcist. For første gang i historien blev pålielige forudsigelser af astronomiske fænomener mulige.

Keplers 1. lov

Planeternes baner er ellipser med Solen i det ene brændpunkt

Med denne lov forlod Kepler tidligere tiders opfattelse af, at planeterne skulle bevæge sig i cirkler. Opfattelsen stammede fra Aristoteles og Ptolemæus; Copernicus og Brahe havde overtaget den.

Keplers 2. lov

Radius-vektor bestryger lige store arealer i lige store tidsrum

Konsekvensen af denne lov er, at planeterne ikke bevæger sig med den samme fart hele tiden. Når en planet er nærmest Solen (perihelium) har den sin største fart; herefter aftager farten gradvis indtil planeten er fjernest Solen (aphelium), hvor farten er lavest.

Med denne lov måtte man forkaste tidligere tiders opfattelse af, at planeterne skulle bevæge sig jævnt - med samme fart - hele tiden. Opfattelsen stammede fra Aristoteles og Ptolemæus; Copernicus og Brahe havde overtaget den.

Keplers 3. lov
Klik på illustrationen for at se en forstørrelse

Keplers 3. lov

Kvadratet på planeternes omløbstid er proportionalt med kubus på middelafstanden til Solen
eller
(Planetens omløbstid)² er proportional med (middelafstanden til solen)³

Hvis middelafstanden til solen er A og omløbstiden er O, er Kepler3formel.gif (990 bytes)hvor K er en konstant, der varierer efter de valgte enheder. Loven kan også illustreres grafisk. Grafen er dobbeltlogaritmisk.

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek