Johannes Kepler (1571-1630)

Tysk astronom og matematiker

Kepler blev efter sin uddannelse ved universitetet i Tübingen i 1594 ansat som matematiklærer i Graz. Han var allerede i Tübingen blevet overbevist om rigtigheden af Copernicus' tanker om planetsfærerne. I Graz udgav han sit første hovedværk: Mysterium Cosmographicum, 1596. Heri forsøger han bl.a. at indskrive sfærerne for de fem kendte planeter (Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn) i de fem kendte regulære polyedre (rumlige figurer, sammensat af ens regulære polygoner). Bogen vidner om Keplers overbevisning om matematiske sammenhænge i naturen.

I året 1600 blev Kepler som følge af modreformationen forflyttet til Prag, hvor han kom i forbindelse med Tycho Brahe, der var kejserlig matematiker. Brahe overlod sine observationer af Mars til Kepler med det formål, at Kepler skulle beregne Mars' banebevægelse. Kepler nåede i 1602 til det resultat, at Marsbanen måtte have en oval form. Kepler blev Brahes efterfølger som kejserlig matematiker.

Efter afbrydelser i arbejdet med Marsbanen p.g.a. arbejder omkring optik og supernovaen i 1604 nåede Kepler i 1605 frem til, at Marsbanen er en ellipse med Solen i det ene brændpunkt (Keplers første lov), og at en tænkt linie mellem planeten og Solen overstryger lige store arealer i lige store tidsrum (Keplers anden lov). Arbejdet blev publiceret i 1609 i Astronomia Nova. Her gjorde Kepler bl.a. rede for det kolossale regnearbejde, som lå til grund for opdagelserne.

I 1619 udgav Kepler Harmonices Mundi, et musikteoretisk værk. Heri offentliggjorde han sin tredje lov om sammenhængen mellem planeternes omløbstider og deres banestørrelser: Omløbstiden i anden potens er proportional med middelafstanden til Solen i tredje potens.

Keplers endelige fremstilling af den nye astronomi blev givet i Epitome Astronomiae Copernicanae, 1618-21. Herefter udarbejdede han Tabulae Rudolphinae i 1627, som gjorde det muligt at beregne planetbaner med en hidtil uset nøjagtighed.

Keplers tre love blev dels en del af grundlaget for og dels modificeret af Newtons bevægelseslove.