Kepler03.JPG (66203 bytes)
Johannes Kepler
DNLB's portrætsamling

Keplers illustration af marsbanen
Keplers illustration af marsbanen, hvis man bruger det ptolemæiske billede som udgangspunkt.
Kepler: Astronomia nova. 1609
DNLB

Keplers analyse af marsbanen
Keplers analyse af marsbanen. Solen befinder sig ved n
Kepler: Astronomia nova. 1609
DNLB

Titelkobberet til Tabulae Rudolphinae, 1627
Titelkobberet til Tabulae Rudolphinae, 1627
Bemærk, at Kepler gør opmærksom på sin læremester, Tycho Brahe, både ved portræt og ved et kort over Hven
DNLB

Johannes Kepler (1571-1630)

Tysk astronom og matematiker

Kepler blev efter sin uddannelse ved universitetet i Tübingen i 1594 ansat som matematiklærer i Graz. Han var allerede i Tübingen blevet overbevist om rigtigheden af Copernicus' tanker om planetsfærerne. I Graz udgav han sit første hovedværk: Mysterium Cosmographicum, 1596. Heri forsøger han bl.a. at indskrive sfærerne for de fem kendte planeter (Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn) i de fem kendte regulære polyedre (rumlige figurer, sammensat af ens regulære polygoner). Bogen vidner om Keplers overbevisning om matematiske sammenhænge i naturen.

I året 1600 blev Kepler som følge af modreformationen forflyttet til Prag, hvor han kom i forbindelse med Tycho Brahe, der var kejserlig matematiker. Brahe overlod sine observationer af Mars til Kepler med det formål, at Kepler skulle beregne Mars' banebevægelse. Kepler nåede i 1602 til det resultat, at Marsbanen måtte have en oval form. Kepler blev Brahes efterfølger som kejserlig matematiker.

Efter afbrydelser i arbejdet med Marsbanen p.g.a. arbejder omkring optik og supernovaen i 1604 nåede Kepler i 1605 frem til, at Marsbanen er en ellipse med Solen i det ene brændpunkt (Keplers første lov), og at en tænkt linie mellem planeten og Solen overstryger lige store arealer i lige store tidsrum (Keplers anden lov). Arbejdet blev publiceret i 1609 i Astronomia Nova. Her gjorde Kepler bl.a. rede for det kolossale regnearbejde, som lå til grund for opdagelserne.

I 1619 udgav Kepler Harmonices Mundi, et musikteoretisk værk. Heri offentliggjorde han sin tredje lov om sammenhængen mellem planeternes omløbstider og deres banestørrelser: Omløbstiden i anden potens er proportional med middelafstanden til Solen i tredje potens.

Keplers endelige fremstilling af den nye astronomi blev givet i Epitome Astronomiae Copernicanae, 1618-21. Herefter udarbejdede han Tabulae Rudolphinae i 1627, som gjorde det muligt at beregne planetbaner med en hidtil uset nøjagtighed.

Keplers tre love blev dels en del af grundlaget for og dels modificeret af Newtons bevægelseslove.

 

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek