Keplers love
Med Keplers tre love for planetbevægelse blev det muligt at beskrive planeternes bevægelser i solsystemet ganske præcist. For første gang i historien blev pålielige forudsigelser af astronomiske fænomener mulige.
Keplers 1. lov Planeternes baner er ellipser med Solen i det ene brændpunkt Med denne lov forlod Kepler tidligere tiders opfattelse af, at planeterne skulle bevæge sig i cirkler. Opfattelsen stammede fra Aristoteles og Ptolemæus; Copernicus og Brahe havde overtaget den. |
|
Keplers 2. lov Radius-vektor bestryger lige store arealer i lige store tidsrum Konsekvensen af denne lov er, at planeterne ikke bevæger sig med den samme fart hele tiden. Når en planet er nærmest Solen (perihelium) har den sin største fart; herefter aftager farten gradvis indtil planeten er fjernest Solen (aphelium), hvor farten er lavest. Med denne lov måtte man forkaste tidligere tiders opfattelse af, at planeterne skulle bevæge sig jævnt - med samme fart - hele tiden. Opfattelsen stammede fra Aristoteles og Ptolemæus; Copernicus og Brahe havde overtaget den. |
|
Keplers 3. lov
Kvadratet på planeternes omløbstid er
proportionalt med kubus på middelafstanden til Solen Hvis middelafstanden til solen er A og omløbstiden er O, er hvor K er en konstant, der varierer efter de valgte enheder. Loven kan også illustreres grafisk. Grafen er dobbeltlogaritmisk. |