Planeternes baner er ellipser med Solen i det ene brændpunkt

Med denne lov forlod Kepler tidligere tiders opfattelse af, at planeterne skulle bevæge sig i cirkler. Opfattelsen stammede fra Aristoteles og Ptolemæus; Copernicus og Brahe havde overtaget den.

Radius-vektor bestryger lige store arealer i lige store tidsrum

Konsekvensen af denne lov er, at planeterne ikke bevæger sig med den samme fart hele tiden. Når en planet er nærmest Solen (perihelium) har den sin største fart; herefter aftager farten gradvis indtil planeten er fjernest Solen (aphelium), hvor farten er lavest.

Med denne lov måtte man forkaste tidligere tiders opfattelse af, at planeterne skulle bevæge sig jævnt - med samme fart - hele tiden. Opfattelsen stammede fra Aristoteles og Ptolemæus; Copernicus og Brahe havde overtaget den.

Klik på illustrationen for at se en forstørrelse

Kvadratet på planeternes omløbstid er proportionalt med kubus på middelafstanden til Solen
eller
(Planetens omløbstid)² er proportional med (middelafstanden til solen)³

Hvis middelafstanden til solen er A og omløbstiden er O, er hvor K er en konstant, der varierer efter de valgte enheder. Loven kan også illustreres grafisk. Grafen er dobbeltlogaritmisk.