Elis Strömgren (1870-1947)

Svensk-dansk astronom, far til Bengt Strömgren

Strömgren var født i Sverige og tog doktorgraden fra Lunds Universitet i 1898. Han blev ansat i Kiel i 1901, og blev professor ved Københavns Universitet i 1907 og direktør for observatoriet. Han kom ind i kommissionsarbejdet vedrørende en flytning eller deling af observatoriet. Her var han uenig med sin forgænger, T. N. Thiele (1838-1910), og det endte med, at sagen blev stillet i bero. Sagen fik først sin afslutning i 1953 med indvielsen af Brorfelde-observatoriet.

Strömgrens interesser lå inden for den celeste mekanik, han foretog beregninger af kometbaner, og han foretog omfattende beregninger af trelegemeproblemet. Med hensyn til kometbanerne fastslog Strömgren, at de er elliptiske, ikke hyperbolske; dette har stor betydning for opfattelsen af kometernes natur - er de medlemmer af Solsystemet eller ej; med elliptiske baner er de.

Strömgren tog meget del i det internationale arbejde, det var på hans initiativ, Centralbureauet for Astronomiske Telegrammer blev flyttet til København i forbindelse med udbruddet af første verdenskrig, og han var dets leder til sin død i 1947.

På det nationale/nordiske plan var Strömgren hovedredaktør for Nordisk Astronomisk tidsskrift fra 1920 til sin død.

Strömgren var efter begge verdenskrige aktiv for at fastholde astronomien som en egentlig international videnskab. Eksempelvis foregik det første møde i Den Internationale Astronomiske Union efter anden verdenskrig i København - og det var Strömgren, som åbnede mødet.

Strömgren er blevet beskyldt for at stå i vejen for det private Uraniaobservatorium og især dets leder gennem mange år, C. Luplau Janssen (1889-1971). Der synes ikke at være hold i disse beskyldninger. Se nærmere omtalen under Uraniaobservatoriet. Ved valget i 1916 af ny leder for det kommunale Ole Rømer Observatorium i Århus gjorde Strömgren sin indflydelse gældende, bl.a. på bekostning af Ejnar Hertzsprung.