Bengt Strömgren (1908-1987)

Dansk astronom/astrofysiker, søn af Elis Strömgren

Bengt Strömgrens karriere begyndte tidligt; han fik offentliggjort sit første astronomiske arbejde som 17-årig, og allerede som 21-årig (1929) fik han doktorgraden ved Københavns Universitet. Strömgrens viden spændte vidt, han blev magister i tre fag: astronomi, matematik og fysik.

I 1936-38 arbejdede Strömgren i USA, men i 1938 vendte han tilbage til Danmark til et professorat, som skulle vare, til han kunne overtage faderens professorat i 1940. I 1951 søgte han orlov for at bestride direktoratet ved Yerkes- og McDonald observatorierne i USA. I 1957 søgte han sin afsked fra Københavns Universitet for at bestride lederjobbet ved Institute for Advanced Study i Princeton. I 1967 vendte Strömgren tilbage til Danmark, hvor der i København var blevet oprettet et ekstraordinært professorat til ham i astrofysik. Strömgren modtog talrige hædersbevisninger og deltog aktivt i det internationale astronomiske arbejde. Ved tilbagekomsten til Danmark i 1967 blev han hædret med Carlsbergs æresbolig efter Niels Bohr.

Strömgren var en af de betydeligste forskere inden for astronomi og astrofysik. Blandt hans opdagelser nævnes især:

• Påvisningen af, at hydrogen (brint) udgør langt den største del af stjernerne. Dette førte til, at Strömgren kunne give den stadig gældende fortolkning af Hertzsprung-Russell diagrammet, at det viser stjernernes livsforløb
• Undersøgelser af Solens kemiske sammensætning, der omfatter indholdet af helium og metaller
• Omkring 1940 viste han, at Mælkevejssystemet må indeholde meget store hydrogenmængder
• Ved hjælp af grundstoffordelingen i stjernerne skelnede han mellem unge og gamle stjerner i Mælkevejssystemet og fandt deres fordeling.

Selv om Strömgren havde forladt Danmark, inden Brorfelde-observatoriet var bygget, var det i høj grad på hans initiativ, sagen blev genoptaget, og det var i høj grad hans idéer, som blev ført ud i livet. Strömgren var også aktiv i organiseringen af ESO.