Ejnar Hertzsprung (1873-1967)

Dansk astronom

Hertzsprung var søn af en faguddannet astronom, der ikke fik arbejde som sådan, men som blev forsikringsdirektør. Sønnen arvede faderens interesse for astronomi. Imidlertid lod han sig uddanne som kemiingeniør, fordi dette fag gav de bedste udsigter. Efter at have arbejdet som kemiingeniør i udlandet i nogle år, lærte han fotokemi og begyndte derefter sit astronomiske arbejde, som især drejede sig om astrofotografi og spektroskopiske analyser.

Hertzsprung vendte tilbage til København i 1902 og uddannede sig privat til astronom ved Universitetets observatorium og ved det private Uraniaobservatorium. I 1905 og 1907 offentliggjorde han to nu klassiske artikler "Zur Strahlung der Sterne", som beskrev hans arbejde med at måle stjernernes lysstyrke ud fra deres spektre.

Som astronom fik Hertzsprung en formidabel løbebane. Efter offentliggørelsen af artiklerne blev han inviteret til Tyskland, hvor han blev professor i Göttingen. I 1919 blev han ansat ved det astrofysiske observatorium i Leiden (Holland), som han senere blev leder af, og hvor han arbejdede til sin pensionering i 1944. Herefter slog han sig ned i Tølløse, hvor han fortsatte sit arbejde til sin død i 1967.

Hertzsprungs arbejdsevne var legendarisk, og han opnåede da også store resultater:

• Gennem sit arbejde med stjernernes lysstyrke og deres spektre var han med til at lægge grunden for Hertzsprung-Russell-diagrammet, som har fået stor betydning i astrofysikken
• Han bestemte afstanden til den lille Magellanske Sky og påviste her som den første eksistensen af et system uden for vor galakse.
• Han udviklede en fotografisk metode til at måle dobbeltstjerners indbyrdes forhold og dermed til banebestemmelser og bestemmekse af de enkelte stjerners masse. Han mindskede målingsusikkerheden med en faktor 10.