Rundetaarn

Horrebow, Peder: Basis Astronomiæ. 1735

Horrebow, Peder: Basis Astronomiæ. 1735

Rundetaarn 1857

Bugges observatorium 1857

Den første indretning af observatoriet på Rundetaarn blev forestået af Christian Sørensen Longomontanus (1562-1647). Indretningen blev dog i høj grad påvirket af kongen, Christian IV, selv. Longomontanus blev i en alder af 80 år tårnets første leder.

Longomontanus fik opsat nogle få instrumenter i stil med dem, Tycho havde brugt. Det er troligt, at kvaliteten var ringere end ved Tychos instrumenter - det var sparetider. Observationerne blev foretaget med disse instrumenter samt med instrumenter, som var Longomontanus' private ejendom. Tårnet fik sin første kikkert i 1643; den blev hjembragt af Longomontanus' assistent og senere efterfølger, Jørgen From (1605-51). I Jørgen Froms tid blev der opført to små bygninger på platformen.

Indtil Ole Rømers observatorium blev opført omkring 1690 er der kun usikre beretninger og tegninger om observatoriets bygninger; det vides dog, at der i flere omgange er foretaget ændringer og udskiftninger.

Observationsarbejdet i tårnets første år har tilsyneladende ikke været omfattende, den ældst kendte observation fra tårnet er af en måneformørkelse i 1653. Hvad der måtte have foreligget af tidlige observationsprotokoller gik til grunde ved branden i 1728.

Først omkring 1661 kommer der gang i systematisk observationsarbejde: det sker, mens Rasmus Bartholin (1625-1698) fungerer som professor. Også disse observationsprotokoller er gået til grunde, men observationerne er kendt fra Bartholins trykte værker. Bartholin står som den første leder af observatoriet, som sætter gang i egentlligt videnskabeligt arbejde. Herefter synes der igen at være indtrådt en stilstand i arbejdet samtidig med at instrumenterne dels er blevet forældede og dels slidte.

Da Ole Rømer blev direktør for observatoriet i 1685, overtog han et nedslidt og forældet observatorium. Han fik omkring 1690 opført et nyt observatorium i form af et rundt tårn med to kupler. Heri opstillede han et ækvatorialinstrument og et azimutalinstrument. Adgangen til observatoriet foregik via en vindeltrappe inden i den øverste del af tårnets hule kerne. Ole Rømer indrettede observatorium i sit hjem, og han byggede et observatorium, Tusculanum, vest for København, tæt ved det sted, hvor nu Ole Rømer Museet har til huse. Indretningen af Ole Rømers observatorium kendes i detaljer på grund af Peder Horrebows bog fra 1735, Basis Astronomiæ. Den indeholder kobberstik fra omkring 1704, fremstillet på Rømers foranledning til en aldrig udgivet lærebog i astronomi.

Onsdag den 20. oktober 1728 om aftenen begyndte  Københavns første store brand. Da branden var overstået i løbet af lørdagen den 23. oktober var observatoriet brændt. Ole Rømers instrumenter var stærkt beskadigede, og stort set alle hans optegnelser var væk.

Peder Horrebow, der var direktør for observatoriet under branden, fik i 1730 konsistoriums tilladelse til at bruge 300 rigsdaler til at opføre et observatorium, sætte Rømers ækvatorialinstrument i stand og at købe ure og kikkerter. Genopbygningen af observatoriet tog lang tid, først i 1741 kunne observationsarbejdet begynde igen.

I 1777 blev Thomas Bugge direktør for tårnet, og han gennemførte endnu en nyindretning af observatoriet, og der blev skaffet nye instrumenter. Bugge fik bygget en helt ny observatoriebygning med en ottekantet hovedbygning og to sidefløje. Med Bugge kom der for første gang i tårnets historie for alvor gang i det systematiske observationsarbejde og i publicering af observationerne. Instrumentariet blev kasseret i 1816 af Bugges efterfølger, H. C. Schumacher (1780-1850). I 1820'erne blev nye instrumenter anskaffet, to passageinstrumenter, et på 3 fod, og et på 6 fod. Det lille instrument belv først opstillet andetsteds, men det blev flyttet til Rundetaarn i 1840.

Rundetaarn blev nedlagt som observatorium i 1861. Observatoriet blev nedrevet og erstattet af en lille rund bygning, kaldet Peberbøssen. Denne blev igen erstattet af det nuværende folkeobservatorium i 1929.