TØRRENSNING
Løs støv og skidt børstes af genstandene med pensler, og papirets overflade kan renses med et gummimateriale, der er skånsommere end almindelig viskelæder. For at fjerne det faste skidt i overfladen må mere drastiske metoder i brug, og her kan anvendes skalpel til at skrabe med.

DESINFICERING
Der findes forskellige behandlingsmetoder af svampeangrebet materiale, men først må man desinficere så svampesporer ikke får mulighed for at spredes. Gammastråling, behandling med alkohol, og tørrensning og støvsugning af genstande bruges til desinficering.

FRYSETØRRING
Efter en vandskade er det vigtigt at få tørret genstandene hurtigt for at undgå mikrobiologisk angreb. En vandskade er problematisk, fordi den ofte rammer store mængder materialer samtidig, og en enkelt våd bog er længe om at tørre. For at vinde tid kan arkivalier og bøger pakkes i mindre pakker og nedfryses. Ved frysningen mindskes ilten, så mug og skimmelsvamp holdes i ave. De frosne blokke kan derpå frysetørres. Ved frysetørring fjernes vandet direkte. Den frosne blok lægges ind i kammeret i et frysetørringsanlæg og ved regulering af tryk og temperatur omdannes isen til damp, uden at materialet bliver egentlig vådt. Problemet med frysetørring kan være, at processen fikserer den form, genstanden har, i det øjeblik den lægges ind i anlægget. Anlægget er desuden dyrt i anskaffelse og energi.

UDFYLDNING
Hvis papiret er skadet af rifter eller huller, er det nødvendigt at lappe disse for at forhindre at skadens omfang øges. Det kan foregå manuelt og i visse tilfælde maskinelt. Manuelt ved at man benytter et lysbord til at tilpasse en lap i et materiale, der i type, tykkelse og farve svarer til originalmaterialet. Det er et tidskrævende arbejde, så det kan være hensigtsmæssigt at udfylde maskinelt. Det kræver dog at evt. blæk og tegninger ikke flyder ud i vand, så muligvis skal genstandene fikseres inden.

AFSYRING
Nedbrudt papir kan afsyres og efterlimes, så det genvinder sin styrke. Ofte vil vask i almindelig postevand være nok til at hæve pH-værdien, men ellers anvendes forskellige alkaliske bade.

LAMINERING
Denne metode består i at et meget nedbrudt ark papir bliver understøttet fra begge sider med japanpapir. Det er et meget stærkt, men tyndt materiale, som påføres med klæbestof, eksempelvis hvedeklister. Det har den ulempe, at det slører originalmaterialets tekst og illustrationer en anelse, og det kan gøre arket stift og ufleksibelt. Desuden kan det være vanskeligt at påføre klæbestof på meget nedbrudt materiale.

PAPIRSPALTNING
Denne metode er nærmest det modsatte af laminering. De fleste tænker ikke på, at papir har en tykkelse – vi er vant til at tænke på det som to-dimensionelt, for– og bagside. Men selvom tykkelsen måske er en brøkdel af en millimeter, kan man faktisk spalte det, smøre klister på og lægge støttematerialet (japanpapir) imellem, og herefter lægge de to ”halvdele” sammen igen.