Udskiftningerne
|
Udskiftningen er den
enkeltbegivenhed, som stærkest har ændret det danske landskab. Det
centrale ved udskiftningen er, at en bonde fra at have en andel i en
landsbys marker (som kan flyttes, hvis landsbyens lodsejere er enige
derom) får faste, bestemte steder at dyrke. Det vil sige, at han kan
indrette sin drift uafhængigt af andre. En konsekvens af udskiftningen
var ofte udflytningen af gårde væk fra landsbykærnen. Udskiftningskort blev
lavet efter bestemte regler. Blandt disse er målestoksforholdet på
1:4.000. I praksis varierer kortene meget, afhængigt af landinspektøren.
Når landsbyens jord blev fordelt ved udskiftningsforretningen, var
kortet en af de akter, som hørte med. Udskiftningskortene
er med deres væld af informationer om dyrkningssystemer, bygninger,
agernavne m.m. en meget væsentlig kilde til bebyggelsen gennem tiderne.
|
|
Udskiftningen af Trørød skete i flere etaper. På kortet er jorden omkring bykærnen blevet fordelt, endnu mangler f.eks. områderne mod vest. Kortet er tegnet på et genbrug af kortet i forrige montre. Den nye skov mod øst var ikke med på det, så man har klistret et ekstra stykke papir på.
|
|
I Rønge kan man se, hvilke gårde (markeret med gråt), som er flyttet ud på marken. De nye gårde er bygget (med rødt). Eng og krat (de grønne områder) ligger spredt i ageren. Agernavnene er også med.
|
|
Sønder Dalby viser første
trin i udskiftningen, nemlig mellem lodsejere. Dette var for staten det
væsentligste. Om der skulle foretages en udskiftning mellem de bønder,
som hørte til et gods, var et privatretligt spørgsmål. Som man vil
kunne se af kortet, er der ingen delingslinjer mellem bønderne, kun
mellem godserne. Faktisk er der sket en udskiftning før, af præstens
jord.
Mod øst i kortet står ”Gadeaggere”, selv om der ingen by er. Men det kan der godt have været i jernalder eller vikingetid, og navne med ”gade”, ”toft” o.l. er interessante for arkæologer. Alle kort tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen |
Tilbage |